For 250 år siden duftede der ikke af kaffe på morgenbordet hos kongen og dronningen på Hirschholm Slot i Hørsholm. Der duftede af flydende chokolade, der blev serveret i dyre, kinesiske porcelænskopper.
Det var der gode grunde til.
I 1700-tallet blev chokolade et statussymbol blandt Europas elite, der brugte den søde drik til at vise sin magt og velstand. Her ville de danske kongelige ikke stå tilbage for nogen.
Samtidig blev drikken, der oprindeligt stammede fra Mellemamerika, betragtet som både lækker og sund. Den var fremstillet af kakao, sukker, krydderier og mælk, og flere kongelige var helt vilde med den.
Læs også
Kostede det samme som en hest
Dronning Sophie Magdalene, der fik Hirschholm Slot opført, var en af de første danske, royale chokoladeentusiaster. Hun fik indrettet et lille køkken tæt ved sine gemakker, så hendes tjenestefolk kunne servere varm chokolade for hende om morgenen.
Den slags krævede det fineste udstyr – helst porcelæn fra Kina, der, ulig metal eller ler, ikke ledte varmen væk. Sådanne høje og smalle chokoladekopper med høje hanke fandtes også på Hirschholm Slot.
Men chokoladen var ikke kun en luksus – den var en økonomisk kraftpræstation. I 1700-tallet kostede et kilo chokolade det samme som en hest. Alligevel købte kongehuset store mængder, både for nydelsens skyld og for at vise omverdenen, hvor rig og raffineret man var.
Hørsholmarkivet fortæller
Hørsholm Kommune har en fascinerende fortid. Den fortæller Anders Dalsager derfor om i avisen. Anders er historiker og leder af Hørsholmarkivet, der bevarer, udforsker og formidler lokalområdets historie. Arkivet er del af Museum Nordsjælland.
1000 rigsdaler for dronningens konfekt
Efter Sophie Magdalene kom Caroline Mathilde til. Hun boede i 1771 på slottet sammen med sin mand, kongen, og sin elsker, hoflægen Struensee. Også hun havde en forkærlighed for det søde.
I løbet af tre måneder samme år brugte hun over 1000 rigsdaler på konfekt, marcipan og andet sødt. Det svarede til prisen på 62 okser.
Eksotiske drikke forbudt
Mens kongehuset brugte chokolade og andre søde sager til at signalere magt og elegance, drak almuen stadig øl – ofte fra morgenstunden, fordi det rene drikkevand var en mangelvare.
Men de eksotiske drikke som kaffe, te og chokolade begyndte også at vinde indpas uden for slottene.
Det fik i 1783 kong Christian VII til at forsøge at dæmme op for bøndernes stigende forbrug. Gennem en lov – en såkaldt "Forordning om Overdaadigheds Indskrænkning" – blev det forbudt for almuen at servere kaffe og vin til bryllupper og andre fester.
Chokoladen blev ikke nævnt, men signalet var klart: Disse drikke skulle forblive symboler på den sociale elite.
Så når chokoladen dampede fra de fine porcelænskopper på Hirschholm Slot, var det ikke bare for nydelsens skyld. Det var også en iscenesættelse af magt, velstand – og en påmindelse om, hvem der havde adgang til de prestigefulde dråber.
Du kan høre mere om den kongelige chokolade til Hørsholm Museumsdage. I weekenden den 23.-24. august bliver der nemlig fortalt mere om chokoladen og dens historie, når Museum Nordsjælland holder havefest i Hørsholm.
Her vil der være korte arrangementer rettet til både børn og voksne, hvor man kan komme tæt på fortidens snacks.
Læs også
- Slaget om det Hørsholm, folk kendte
- Her boede Gestapo i Rungsted
- Rungsted i skudlinjen - lokal modstandsbevægelse i fokus ved jubilæum
- Grønlandsfareren havde base i Rungsted
- Kampen om Hørsholm-egnens identitet
- Legendarisk kvinderetsforkæmper lovpriste Hørsholm
- Dengang der var isvintre - og vi kunne gå til Sverige
- Lokalhistorie: Fremtidsbyggeriet er fyldt 55 år
- Smidstrupøre - den håndlavede pragtvilla
- Da børnene knoklede på Hørsholms fabrik
- Sommerserie: Dronningen ville væk fra offentligheden - følg hendes fodspor
- Bevaringsværdige Sophienberg Slot var kongemagtens udstillingsvindue
- Lokalhistoriker fortæller, hvordan borgmestrene formede Hørsholm
- Museum markerer, det er 80 år, siden frihedsbudskabet lød