I dag rummer Villa Strandbjerg fredelige lejligheder og en fantastisk udsigt over Øresund. Men for 80 år siden var bygningen på Rungsted Strandvej omgivet af pigtråd og bevæbnede vagter.
Under 2. verdenskrig fungerede Strandbjerg nemlig som lokalt hovedkvarter for det tyske sikkerhedspoliti og dets danske hjælpere.
Fra villaens vinduer overvågede de tyske Gestapo-politifolk kysten og Øresund. Samtidig blev modstandsfolk indespærret og mishandlet i villaens kælder.
Opført til velhavende
Ved første øjekast ligner Villa Strandbjerg ikke et Gestapo-hovedkvarter, og det er der gode grunde til.
Villaen blev oprindeligt opført som bolig for den velhavende højesteretssagfører Carl Levin og hans familie, der i 1916 slog sig ned i Rungsteds voksende forstadsmiljø. Den blev tegnet af den prominente arkitekt, Bernhard Ingemann, der formede Strandbjerg som en to-etagers bygning på et højdedrag. Med træk fra fortidens templer og palæer.
I den høje kælderetage var der gjort plads til både vaskerum og karlekammer. Dem skulle Gestapo senere omdanne til fængselsceller.
Læs også
Indtaget af tyskerne
Da Strandbjerg blev overtaget af det tyske politi i 1944, var der over 20 mand, der rykkede ind i bygningen. Det skete som led i skabelsen af en lang række tyske støtte- og overvågningspunkter langs Nordsjællands og Amagers kyster – fra Gilleleje til Dragør.
Støttepunkterne skulle stoppe den ivrige illegale transportvirksomhed mellem Danmark og Sverige, hvor modstandsfolk hjalp flygtninge over sundet og smuglede våben den anden vej.
Og så skulle støttepunkterne også bruges i bekæmpelsen af modstandsbevægelsens aktiviteter omkring København.
Læs også
Tortur af modstandsfolk
Den tyske indflytning i Strandbjerg gjorde omgående de illegale transporter over Øresund sværere. Ligesom den gjorde modstandsarbejdet farligere.
Adskillige borgere fra lokalområdet, der var mistænkt for modstandsarbejde, blev forhørt eller ligefrem indespærret i Strandbjerg. Og i Hørsholmarkivet er bevaret flere beretninger fra modstandsfolk, der fortæller om Gestapo-folkenes mishandling af de indespærrede.
En pårørende til en dansk Gestapo-medarbejder, der under besættelsen besøgte Strandbjerg, blev da også chokeret ved synet af desperate fanger, der kikkede ud ad kældervinduerne.
Læs også
Indendørs bål inden flugt
Ved befrielsen indtog medlemmer af lokale modstandsgrupper villa Strandbjerg i selskab med en journalist fra Hørsholm Avis.
De konfiskerede adskillige tortur-instrumenter, som senere blev brugt i retsopgøret mod anholdte Gestapo-folk. Samtidig kunne lokalavisen rapportere, at villaen var præget af mærker efter indendørs bål, hvor de tyske politifolk havde søgt at brænde papirer inden deres flugt.
Erobret af sygeplejersker
Herefter blev villaen overtaget af Københavns Kommunes sundhedsvæsen, der indrettede sygehjem i bygningen. Det varede til 1990’erne, hvor bygningen omdannedes til lejligheder.
I dag har Strandbjerg derfor lagt fortiden bag sig.
Villaens historie er dog stadig værd at huske her i 2025, hvor det er 80-året for Danmarks befrielse. Den indgår derfor også i det foredrag om lokalområdet under besættelsen, som Hørsholmarkivet og Museum Nordsjælland afholder søndag den 4. maj.
Mere information om foredraget kan findes på museumns.dk
Hørsholmarkivet fortæller
- Hørsholm Kommune har en fascinerende fortid. Den fortæller museumsinspektør Anders Dalsager derfor om i Ugebladet.
- Anders er historiker og leder af Hørsholmarkivet, der bevarer, udforsker og formidler lokalområdets historie.
- Arkivet er en del af Egnsmuseet og Museum Nordsjælland.
