Lokalhistorie: Fremtidsbyggeriet er fyldt 55 år

Ådalsparken gjorde Hørsholm og Kokkedal moderne for et halvt århundrede siden.

Luftfoto af Ådalsparken, 1986.

Luftfoto af Ådalsparken, 1986.

Foto: Hørsholmarkivet

”Gigantforetagende”. ”Virkeligt fremtidsbyggeri”. 

Hørsholm Avis skød med store ord, da Ådalsparken åbnede i 1969. Det store, almennyttige boligbyggeri var da også en nyskabelse i lokalområdet. Med sine otte og fire etager tårnede det sig op over de nærtliggende, grønne arealer. Og med butikker, bibliotek og næsten 700 nye, lyse lejligheder var byggeriets betonblokke en bydel i sig selv. 

De moderne tider var kommet til Hørsholm-området.

Politikere skeptiske

I årtierne forinden havde det ikke været indlysende, at der ville blive opført så store boligbyggerier i Hørsholm. 

Det konservative flertal i kommunestyret var fra mellemkrigstiden meget kritisk indstillet over for tanken om nye, almene etagebyggerier i lokalområdet. 

Det lokale Konservative Folkeparti gik flere gange til valg på at ville fastholde Hørsholm som en kommune præget af villaer. 

Og Sven Jørgensen, konservativt sognerådsmedlem og senere borgmester, udtalte i 1946, at en-families ejerboliger var den bedste boligform, da de gav den største kærlighed til privatejendommen.

Børn leger under en stor parasol i Ådalsparken i 1977.
Børn leger under en stor parasol i Ådalsparken i 1977. Foto: Hørsholmarkivet

Læs også

Nye tider i 60’erne

I 1960’erne begyndte det dog at gå stærkt i Hørsholm. Indbyggertallet voksede år for år, og samtidig var der rivende efterspørgsel efter almene boliger i kommunen.

Hørsholmarkivet fortæller

  • Hørsholm Kommune har en fascinerende fortid. Den fortæller Anders Dalsager derfor om i Ugebladet. 
  • Anders er historiker og leder af Hørsholmarkivet, der bevarer, udforsker og formidler lokalområdets historie.
  • Arkivet er en del af Egnsmuseet og Museum Nordsjælland.

Da staten samtidig gav økonomiske fordele til etagebyggerier i betonelementer, åbnede det konservative flertal i kommunalbestyrelsen for at få opført boligblokke i beton. 

Et håb fra Sven Jørgensen, der nu var borgmester, var i den forbindelse, at det kunne sikre gode boliger til det voksende personale på sygehuset i Usserød.

Ådalsparken under opførelse i 1969. De to karréer der løber parallelt med Højmosen er under opførelse.
Ådalsparken under opførelse i 1969. De to karréer der løber parallelt med Højmosen er under opførelse. Foto: Hørsholmarkivet

Læs også

Udsigt i generationer

Selvom betonbyggerier tit skaber debat, har Ådalsparken nu knejset over lokalområdet i over et halvt århundrede.

Boligbyggeriet har været gennem flere renoveringer, der har rettet op på skader og tilført nye taglejligheder. 

Flere generationer af beboere har derfor kunnet nyde byggeriets gode udsigt over Øresund og de nærtliggende, grønne områder.

Læs også

Ådalsparken kort efter opførelsen i 1969. Kystbanen slanger sig gennem landskabet med boligbyggeriet i baggrunden.
Ådalsparken kort efter opførelsen i 1969. Kystbanen slanger sig gennem landskabet med boligbyggeriet i baggrunden. Foto: Hørsholmarkivet
Juletræ, julemand og glade børn i Ådalsparken, 1976. Der har historisk været både børneinstitutioner og ældreboliger knyttet til byggeriet.
Juletræ, julemand og glade børn i Ådalsparken, 1976. Der har historisk været både børneinstitutioner og ældreboliger knyttet til byggeriet. Foto: Hørsholmarkivet
Hørsholm Avis fortæller om Ådalsparkens åbning, 15. juli 1969. De store typer er fremme.
Hørsholm Avis fortæller om Ådalsparkens åbning, 15. juli 1969. De store typer er fremme. Foto: Presse

Læs også

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...