”Er det ikke vidunderligt at være væk hjemmefra? Her, hvor der er bjerge og floder, vinmarker og oliven lige udenfor vinduet?” Jeg stillede spørgsmålet til min yngste søn på vores nyligt afsluttede sommerferie i en lånt villa i Italien.
Han svarede: ”Jo, men hvad tror du, de andre laver i skolen?”. Jeg tænkte: Det er vist, hvad man kalder hjemve.
Om aftenen, da børnene er puttet, og ildfluerne spreder små lys på terrassen, sidder jeg og læser den tyske romantiker Novalis, der døde ung i 1801. Okay, hver sin ferielæsning, er der sikkert mange, der tænker. Men pudsigt nok er det netop hjemve, jeg læser om. Novalis var ikke kun digter, men også filosof, og ifølge ham er hjemveen en fast bestanddel af det at være menneske. Filosofien, tænkningen, udspringer af hjemve og er et forsøg på at overvinde den ved at ”føle sig hjemme overalt”, som han udtrykker det.
Læs også
- Præsten har ordet: Til tjeneste
- PRÆSTEN HAR ORDET: De livsvigtige
- Præsten har ordet: Opdragelse og myndighed
I sin kerne handler hjemve om en længsel efter noget kendt, trygt og sikkert - et sted eller en tilstand, hvor man føler sig fuldstændigt tilpas. For en lille dreng som min søn, er dette sted hjemmet. Når vi forlader det, enten fysisk eller følelsesmæssigt, kan vi opleve en dyb følelse af tab og længsel. Dét er hjemve.
Novalis' idé om, at filosofi udspringer af hjemve, får mig til at tænke på, hvordan vores søgen efter mening måske også er drevet af en dybere længsel efter at føle os hjemme i universet. Jeg tror, at hjemveen kommer af en stræben efter at finde vores plads i verden, at skabe sammenhæng og mening i vores liv, og at føle os forbundet med noget større end os selv.
Læs også
Moderne mennesker som os har måske en tendens til at se hjemve som noget gammeldags eller barnligt. Som noget, vi har lagt bag os. Vi er konstant på farten og i kontakt med andre gennem teknologi. Men denne konstante bevægelse kan også forstærke en følelse af rodløshed. Selv i en travl og sammenkoblet verden kan vi opleve en dyb længsel efter noget stabilt og kendt - en følelse af at høre hjemme.
Læs også
- Præsten har ordet: Gæt en gåde
- Præsten har ordet: Forbundne og forpligtet
- Præsten har ordet: Oprejsning til homoseksuelle
I den sammenhæng kan hjemve ses som et tegn på vores dybeste længsler og behov. Det er ikke kun et ønske om at vende tilbage til et fysisk sted, men også en søgen efter en indre tilstand af sammenhæng. Hjemve er en påmindelse om, at vi alle søger efter noget - en følelse af at høre til, mening og forbindelse. Noget, som kan give os en følelse af at være hjemme i verden, uanset hvor vi er.
Men alt det sagde jeg selvfølgelig ikke til min søn. Jeg svarede: ”Jeg tror, de har det godt og glæder sig til du kommer hjem.”