Klumme af Martin Ravn, sognepræst i Kokkedal Kirke
For nylig, den 22. april, fyldte den tyske filosof Immanuel Kant 300 år. Kant var oplysningstænker, og en af hans mest berømte sætninger lyder: “Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed”.
Myndighed har flere forskellige betydninger. Udover at et menneske kan tale med myndighed, altså med vægt og autoritet, har det – også – noget med alder at gøre. For når man er 18 år, bliver man myndig i juridisk forstand.
Den betydning af ordet taler vi en del om hjemme hos os for tiden, for mine børn har fået færten af, at der forude venter en tid med total selvbestemmelse. En tid, hvor man selv må vælge, hvad man vil spise og om man vil børste tænder.
Vokser åndeligt
Vores samtaler derhjemme får mig til at tænke på, at hvis man skal følge Kant, må det være min og min kones opgave at opdrage børnene, så de faktisk er oplyste og ansvarlige mennesker, når de bliver 18, så de ikke kun er myndige af navn.
At opdrage betyder jo også bogstavelig talt at drage nogen opad, så de ikke kun vokser i højden, men også åndeligt.
Da jeg selv var barn, var bevægelsen, at barnet skulle ’drages op’ til den voksne, tydeligere. For dengang udspillede barnelivet sig i langt højere grad på de voksnes præmisser.
Sådan er det ikke i dag. Besøger man en legeplads, er de voksne mindst lige så aktive som børnene. Og da vi i sin tid skulle holde børnefødselsdag med vores førstes børnehavevenner, blev mange forældre til min overraskelse under hele seancen og stod bag ved de smås stole, klar til at gribe det mindste stykke vildfaren bolle eller skænke saftevand.
Med til mors møde
I nutidens børnefamilier er det også almindeligt, at man planlægger weekenderne i mindste detalje. Man laver ’aktiviteter’, måske fordi man har så afsindigt travlt i løbet af ugen.
Forleden fortalte jeg mine måbende børn, at en weekendaktivitet i min barndom kunne være, at man gik hen til brandstationen om lørdagen og så brandbilerne blive vasket.
Til gengæld blev vi i højere grad end mine børn som en selvfølge inddraget – eller opdraget – i de voksnes verden. Man skulle selvfølgelig med til torsdagskoncert, for man skulle lære at glæde sig over klassisk musik.
Min mor var meget aktiv i sin fagforening, Dansk Sygeplejeråd, og var der et møde og ingen mulighed for pasning, kom man selvfølgelig med.
Tidligt fri og på værtshus
Om eftermiddagen mødtes min gymnasielærerfar, som havde tidligt fri, gerne med sine kolleger på et værtshus. Der blev drukket øl, og tobaksrøgen lå som en tåge over bordet. Der var ingen iPads. Til gengæld fik man et indblik i de voksnes verden og kunne sågar blive udsat for at høre det for barneører ukendte navn Immanuel Kant.
Jeg tror, at min generations forældre kan lære noget af fortidens. Jeg tror, at forældre dengang var mindre usikre end nutidens, og at det smittede af på børnene. Mon ikke vi ville have godt af at sænke aktivitets- og ambitionsniveauet en smule og i stedet opdrage lidt mere – i egentlig forstand?
