Manglende ledelsestilstedeværelse, manglende faglig sparring og indkaldelser til individuelle samtaler med pres. Det er den hverdag, som flere medarbejdere, Dagbladet har talt med, oplever. De føler sig overvåget og mistænkeliggjort, og det har allerede haft store konsekvenser for flere.

For nylig blev det besluttet, at beboerne i Freyas Kvarter 40-42 ikke længere skal have fast bemanding 13 timer om dagen. I stedet får beboerne besøg af udkørende personale en til tre gange om ugen. Det har allerede haft flere konsekvenser, blandt andet i form af en episode med kraftig røgudvikling ved madlavning, hvor en anden medarbejder fra et omkringliggende tilbud akut måtte rykke ud og standse røgen, inden den udviklede sig.

Beslutningen, som er blevet truffet af ledelsen på området, har i længere tid vakt bekymring hos personalet, der nu har valgt at stå frem. Det gør de anonymt, fordi de frygter for repressalier fra deres arbejdsgiver, Greve Kommune. De anonymiserede medarbejdere medvirker i artiklen som privatpersoner. Deres udtalelser er personlige og kan ikke betragtes som udtryk for arbejdspladsens officielle holdninger eller praksis.

I længere tid har medarbejderne givet udtryk for deres bekymring. Over en håndfuld, vi har talt med, mener ikke, at de er blevet mødt med forståelse. Tværtimod.

- Vi bliver overvåget, mistænkeliggjort og nærmest afhørt, siger flere af de medarbejdere, som Dagbladet har talt med.

Dagbladet har talt med medarbejdere ansat i kommunen i og udenfor Freyas Kvarter 40-42, der 1. juni blev ændret fra at have fast bemanding til at have udkørende bemanding op til tre gange om ugen. Flere medarbejdere beskriver, at de er psykisk belastede af ’det nedadgående arbejdsmiljø,’ der har medført sygemelding.

- Vi oplever ikke at kunne handle fagligt og ikke at kunne hjælpe borgerne, som vi er der for. Vi ser deres situation bliver forværret, uden at der bliver lytter og gjort noget, siger én medarbejder.

Læs også

• Medarbejdere står frem: - Hvis vi ikke råber op og kæmper for dem, er der ingen, der gør det
• Udvalgsformand om kritik af markant ændring i botilbud: - Al forandring kan være svær
• Frustrerede medarbejdere: - Vi underviser hinanden, mens beboere har brug for hjælp
• Mail afslører: Personalet blev bedt om at afvente konsekvenser af ændret botilbud
• Bekymret far om manglende hjælp til datter: - Frygter hun dør af overvægt
• Botilbud undgik tilsyn i årevis – afgørelse kom bag på kommunen
• Byrådsmedlem om afsløringer: Dybt bekymrende læsning
• Debatten handler ikke om os – den handler om borgerne
• Bekymret far og formand: - Hvad skal der ske med borgere, der ikke kan klare sig?

Afhørt om kontakter

I vores samtaler med medarbejderne giver flere udtryk for, at de er blevet ’afhørt’ om deres kontakt med borgere og eksterne aktører. Der er også eksempler på, at medarbejdere fortæller, at de er blevet bedt om at lave mulighedserklæringer, selvom de ikke var syge, til brug for eventuel omrokering. Det hele skaber en stærk belastning, fordi medarbejderne føler sig mistænkeliggjort og har en følelse af ikke at kunne få lov til at leve op til deres faglige ansvar i at hjælpe borgerne, fortæller de.

Da det blev besluttet, at der ikke længere skal være fast personale i bofællesskabet i Freyas Kvarter 40-42, blev beslutningen, ifølge personalet, taget med manglende faglig vurdering af borgernes evner til at kunne klare sig med den fremadrettede udekørende støtte. Ifølge flere kilder kan de ikke kan klare sig selv, og det bekymrer personalet.

- Vi oplever, at vores forsøg på at råbe op bliver mødt med modstand frem for dialog, lyder det fra flere af medarbejderne, der uddyber:

- Vi råber op, fordi vi kæmper for borgerne. Det er omsorgssvigt, det der foregår, lyder det fra flere.

Vi er flere, der oplever, at vores faglige vurderinger ikke bliver taget alvorligt, selvom vi har indgående kendskab til borgerne

Medarbejder i PPV i Greve Kommune

Flere mangler

Parallelt med konsekvenserne for borgerne oplever medarbejderne en alvorlig forringelse af arbejdsmiljøet og en gennemgående mangel på tillid fra ledelsen. Medarbejderne beskriver en ledelseskultur præget af manglende dialog og gennemsigtighed, uklare beslutningsprocesser, fravær af faglig begrundelse for ændringer og det, de kalder mangelfuld kommunikation.

- Vi er flere, der oplever, at vores faglige vurderinger ikke bliver taget alvorligt, selvom vi har indgående kendskab til borgerne, lyder det fra én medarbejder.

Presset af ledelsen

De utilfredse medarbejdere, vi har talt med, giver udtryk for, at de har begrænsede muligheder for at handle fagligt i hverdagen, da beslutningskompetencer er centraliseret hos ledelsen.

-Vi oplever, at ledelsen forsøger at presse os til at fortælle om, hvordan forbindelsen mellem borgerne og DH Greve (Danske Handicaporganisationers lokalafdeling, red.) er kommet i stand. Vi har følelsen af at blive presset til at udtale os om, hvad borgerne har fortalt DH Greve, og det er ubehageligt, da vi mener, at det er en sag mellem borgeren og DH, siger en medarbejder.

Arbejdstilsynet er, ifølge vores kilder, blevet involveret i det nedadgående arbejdsmiljø, og medarbejderne afventer handling.

Hvis I er så utilfredse, hvorfor siger I så ikke bare op?

- Vi har altid været glade for arbejdspladsen, flere har været ansat længe, og vi håber, at der bliver handlet på det nedadgående arbejdsmiljø nu, så vi kan komme tilbage til det, vi havde engang, siger medarbejderne samstemmende.