En omfattende omlægning af støtten til beboerne i bofællesskab med udfordringer vækker stor bekymring blandt flere medarbejdere, der nu står frem og kritiserer beslutningen. De frygter, at sårbare borgere vil blive taberne og fortæller, at beboerne allerede har fået det værre. Medarbejderne giver flere eksempler på situationer, der kan få store konsekvenser.
- Medarbejdere kritiserer Greve Kommune for at fjerne fast bemanding i bofællesskab.
- Ændringen til udkørende støtte skaber bekymring for beboernes sikkerhed og trivsel.
- Medarbejdere frygter alvorlige konsekvenser som øget misbrug og social isolation.
- Beboerne har ikke fået vejledning om klageret eller forstået beslutningens baggrund.
- Kommunen hævder ændringen er organisatorisk, men medarbejdere kalder det en forringelse.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.Forleden dag var det ved at gå galt igen. Et par beboere havde sat mad over i en mikroovn og glemte det, så der blev udviklet røg. Den blev dog stoppet af en forbipasserende, inden det udviklede sig til brand. Episoden fandt sted i Freyas Kvarter 40-42, der er et bofællesskab for mennesker med psykiske og sociale vanskeligheder, der medfører begrænsninger i den enkeltes funktionsniveau i et sådant omfang, at der er behov for pædagogisk støtte.
- Vi frygter, at beboerne kommer til at betale prisen for denne beslutning, lyder det fra flere medarbejdere, der kalder de mulige konsekvenser for ’alvorlige’ for beboernes trivsel og sikkerhed.
I denne artikel står godt en håndfuld medarbejdere frem anonymt. De har eller har haft deres dagligdag i eller omkring Freyas Kvarter. Dagbladet er bekendt med deres identitet, men de ønsker ikke at stå frem med navn, fordi de frygter for konsekvenserne. De anonymiserede medarbejdere medvirker i artiklen som privatpersoner. Deres udtalelser er personlige og kan ikke betragtes som udtryk for arbejdspladsens officielle holdninger eller praksis.
Tidligere har der været fast personale hver dag fra klokken otte til 21 syv dage om ugen. Nu har kommunen besluttet, at der i stedet skal være udkørende personale, som aflægger besøg et til tre gange om ugen.
- Vi er bekymrede for, at der sker beboerne noget som følge af beslutningen, supplerer en anden medarbejder.
Fakta, Freyas Kvarter 40-42
Det er et boligfællesskab, som henvender sig til borgere med psykiske og/eller sociale vanskeligheder. Ledelsen har besluttet, at botilbuddet skal omlægges fra en fast bemandet struktur til udkørende støtte.
Før ændringen havde beboerne:
Personale til stede fra kl. 8 til 21
Støtte alle ugens dage
Hjælp til struktur, måltider, konflikthåndtering og social træning
Efter ændringen har beboerne:
1-3 besøg om ugen af udekørende vejledere
Ingen støtte i weekender
Ingen social træning og reduceret støtte til hverdagen generelt
Der er fem lejligheder i bofællesskabet. I en af dem bor der to personer, så det samlede antal beboere er seks.
Mange er bekymrede
Dagbladet har i flere uger arbejdet på at afdække sagen, der første gang vakte offentlig opsigt, da Rune Gamby og Sascha Gdowski fra Danske Handicaporganisationers lokalafdeling i Greve (DH Greve) mødte op på byrådsmødet i maj for at lufte deres bekymring.
- Kan kommunen leve op til den udvidede omsorgspligt over for borgere, der ikke kan klare sig uden støtte, spurgte Rune Gamby politikerne.
Medarbejderne fortæller, at de deler bekymringen.
Læs også
Kan ikke klare sig selv
Borgernes støttebehov er efter kildeudsagn ikke blevet revurderet før beslutningen om at flytte personalet og dermed beslutning om at reducere hjælpen er truffet.
- Hvad der ligger til baggrund for forringelsen ved vi ikke, siger én af medarbejderne.
Flere medarbejdere fortæller, at de er blevet bedt om at aflyse vurderinger af borgerne, da denne opgave skal varetages af de nye medarbejdere fra det udekørende team. Medarbejderne fortæller, at de har spurgt til, hvorfor der ikke skal foretages nye vurderinger af borgernes støttebehov med det personale, der har gennemgående kendskab til borgerne. Svaret er fra ledelsen, fortæller vores kilder, at man afventer at se konsekvenserne, før man revurderer borgerne.
DH Greve fortæller, at ændringen allerede har en negativ effekt på borgerne såsom øget misbrug, angst, social isolation, flere konflikter uden personale til at gribe ind og manglende evne til at lave mad.
Jeg er bekymret for, at borgerne får det værre, inden der skrides til handling fra kommunen
Anonym medarbejder
Ingen inddragelse
Flere gange bliver ordet ’omsorgssvigt’ nævnt. Medarbejderne mener, at beboernes trivsel bliver tilsidesat. De undrer sig over, at kommunen ikke har inddraget borgerne og deres pårørende inden beslutningen om ændringen blev truffet - heller ej efter beslutningen er truffet. Medarbejderne har selv måttet melde beslutningen ud til borgerne på et beboermøde efter ledelsens anvisning. Det er medarbejdernes klare opfattelse, at borgerne ikke forstod beslutningen, og ikke kender baggrunden for beslutningen. Borgerne er ikke på noget tidspunkt blevet vejledt i deres klageret fra kommunen, fortæller kilderne.
- Jeg er bekymret for, at borgerne får det værre, inden der skrides til handling fra kommunen, siger en medarbejder.
I et referat fra et beboermøde tidligere på året fremgår det, at en servicepakke og madordning er stoppet, fordi beboerne selv skal stå for det, ligesom beboerne selv skal løse konflikter. Samtidig har beboerne på mødet fået at vide, at det er Socialtilsyn Øst, der har 'lukket tilbuddet.'
En medarbejder fortæller, at der ofte har været hjælp til at konfliktnedtrappe blandt borgerne internt, og vedkommende har nu en bekymring for, at der ikke er hjælp til stede, hvis der skulle blive en fysisk konflikt blandt borgerne.
En forringelse
Rune Gamby, formand for Danske Handicaporganisationers lokalafdeling i Greve, har efter sit spørgsmål i byrådssalen i maj fået et skriftligt svar fra borgmester Pernille Beckmann. Hun skriver blandt andet, at ændringen ikke handler om mindre støtte til den enkelte beboer, men om en anden måde at organisere støtten på.
Det svar ryster medarbejderne på hovedet af.
-Det er ikke rigtigt. Beboerne får jo mindre støtte, når der ikke er noget fast personale. Det er ikke en ændring, men en forringelse, lyder det samstemmende fra de anonyme medarbejdere.
Hvis I er så utilfredse, hvorfor siger I så ikke bare op?
- Fordi beboerne står uden beskyttelse. Hvis vi ikke råber op og kæmper for dem, er der ingen, der gør det. Vi har forsøgt at gå til den øverste ledelse med vores bekymringer, men føler ikke, at vi bliver hørt, siger de og slår fast, at de ikke er imod forandringer generelt.
Svar fra Greve Kommune
Dagbladet har kontaktet Greve Kommunes kommunikationsafdeling for at forelægge kritikken. Vi har bedt om et mundtligt interview, men Greve Kommune skriver i en mail, at den ikke har mulighed for at stille op til interview. Vi har efterfølgende sendt følgende spørgsmål:
- Hvilken faglig vurdering ligger bag beslutningen om at ændre tilbuddet fra fast bemanding 13 timer om dagen til udkørende team 1-3 gange om ugen?
- Hvem har truffet beslutningen om at ændre tilbuddet?
- Medarbejderne stiller spørgsmål til, om at beboerne kan klare hverdagen, sådan som tilbuddet er lavet om til. Hvorfor mener I, at de godt kan det?
- Flere kilder fortæller, at der allerede har været en episode, der nemt kunne have udviklet sig til en farlig brand. Hvordan vil I sikre jer, at noget lignende ikke sker med den nye bemanding?
- Medarbejderne siger, at de frygter, at beboerne får det værre, når der er meget mindre personale. Hvilke tanker har I gjort jer om at styrke beboernes udvikling, inden I tog beslutningen?
- Hvordan vil I hjælpe beboerne med deres hverdag og udvikling, når der er betydeligt mindre personale?
- Flere medarbejdere siger: ’Vi frygter, at beboerne kommer til at betale prisen for denne beslutning.’ Hvad siger I til den frygt?
- Flere medarbejdere fortæller, at der ikke er lavet nye vum-udredninger, før beslutningen blev taget, og at beboernes behov derfor er uforandret. Har I lavet nye vurderinger af beboernes evner og muligheder for at klare sig med markant mindre støtte, inden beslutningen blev truffet?
- Medarbejderne fortæller, at de har spurgt til, hvorfor der ikke skal foretages nye vurderinger af borgernes støttebehov med det personale, der har gennemgående kendskab til borgerne. Svaret er fra ledelsen, fortæller vores kilder, at man afventer at se konsekvenserne, før man revurderer borgerne. Er det rigtigt, at de har fået det at vide?
- DH Greve fortæller, at ændringen allerede har en negativ effekt på borgerne såsom øget misbrug, angst, social isolation, flere konflikter uden personale til at gribe ind og manglende evne til at lave mad. Hvad siger I til den kritik?
- Medarbejderne mener, at kommunen begår omsorgssvigt. Hvad siger I til det?
- Medarbejderne undrer sig over, at kommunen ikke har inddraget borgerne og deres pårørende inden beslutningen om ændringen blev truffet - heller ej efter beslutningen er truffet. Det er medarbejdernes klare opfattelse, at borgerne ikke forstod beslutningen, og ikke kender baggrunden for beslutningen. Borgerne er ikke på noget tidspunkt blevet vejledt i deres klageret fra kommunen, fortæller kilderne. Hvordan har I informeret pårørende og beboere om ændringen i tilbuddet?
- ’Jeg er bekymret for, at borgerne får det værre, inden der skrides til handling fra kommunen,’ siger en medarbejder. Hvad siger I til den kritik?
- Der står I et mødereferat, at beboerne selv skal løse konflikter. Hvordan sikrer I jer, at de selv kan det?
- I et svar til Rune Gamby til et spørgsmål, som han stillede på byrådsmødet i maj, skriver Pernille Beckmann, at ’ændringen ikke handler om mindre støtte til den enkelte beboer, men om en anden måde at organisere støtten på.’ Hvordan kan det ikke være mindre støtte, når bemandingen er gået fra 13 timer om dagen til en til tre besøg om ugen?
- Medarbejderne kalder ændringen for en forringelse, der risikerer at gå ud over borgerne. Hvad kalder I ændringen af tilbuddet?
Greve Kommune svarer følgende i et skriftligt svar: ”Greve Kommune ønsker af hensyn til beboerne i tilbuddet ikke at udtale sig. Der er tale om et relativt lille tilbud, hvor borgerne nemt kan identificeres – derfor ønsker kommunen ikke at føre dialogen igennem pressen. Kommunen tager oplevelserne dybt alvorligt og er altid klar til dialog med beboere og pårørende.”