Debatten om Freyas Kvarter 40-42 er desværre kommet til at handle om alt andet end det, den burde. I stedet for at forholde sig til de alvorlige spørgsmål om beboernes trivsel og retssikkerhed har borgmester Pernille Beckmann valgt at kritisere DH Greves måde at rejse sagen på.

Det flytter fokus fra det eneste, der burde optage os: Borgernes retssikkerhed.

DH Greves opgave er at varetage interesserne for mennesker med handicap – især dem, der ikke selv kan råbe op. Når vi rejser bekymringer, er det ikke for at skabe konflikt, men fordi borgernes rettigheder og behov skal tages alvorligt.

Sagen handler om, hvorvidt nogle af Greves mest sårbare borgere fortsat får den støtte, de har behov for, efter at det faste personale er blevet fjernet.

Vi har fortsat ikke fået dokumentation for, hvordan kommunen er nået frem til, at beboerne kan klare sig med mindre støtte, sådan som Ankestyrelsens principmeddelelse 51-18 forudsætter. Efter vores opfattelse har hovedparten af de berørte borgere ikke fået gennemført nye VUM-vurderinger og har heller ikke modtaget skriftlige afgørelser med klagevejledning, som loven kræver. Hvis det er korrekt, er der tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl.

Under spørgetiden erklærede borgmesteren, at hun tager ansvar for, at omlægningen sker lovligt, og at hun står bag administrationens handlinger.

Det er ikke et angreb på administrationen at stille de spørgsmål. Politikernes opgave er ikke ukritisk at forsvare administrationens beslutninger, men at føre kontrol med, at lovgivningen bliver overholdt, og at borgernes retssikkerhed respekteres.

Borgmesteren har desuden kritiseret, at DH-medlem Sacha Gdowski og jeg rejste sagen i Byrådets spørgetid uden først at gå til administrationen. Men administrationen havde allerede i fagudvalget forsikret, at borgerne ville være godt hjulpet når de hjemtager og omorganisere. Samme uge blev vi kontaktet af pårørende og beboere med en anmodning om hjælp til at klage. Derfor valgte vi at bruge spørgetiden, så hele byrådet kunne blive orienteret.

Når vi går til byrådet, pressen eller benytter klagesystemet, skyldes det, at vi fortsat mangler svar. SN's journalist Janus Spøhr har heller ikke fået svar. Kommunen begrunder tavsheden med hensynet til personfølsomme oplysninger. Den forklaring er svær at forstå, fordi de spørgsmål, vi rejser, handler om generelle sagsbehandlingsprocedurer – ikke om enkeltborgeres personlige forhold.

Ankestyrelsen skal nu tage stilling til de generelle spørgsmål i sagen. Tidligere har vi fået medhold i alle de sager, vi har påklaget.

Det afgørende spørgsmål er ikke, hvem der siger hvad, eller hvordan sagen er blevet rejst.

Det afgørende er, om beboerne i Freyas Kvarter fortsat får den hjælp, de har behov for.

Hvis kommunen har ret i, at beboerne kan klare sig med mindre støtte, er det naturligvis positivt. Men så bør kommunen også uden problemer kunne dokumentere det. Indtil da er vi alvorligt bekymrede for beboernes trivsel, sikkerhed og retssikkerhed.

For hvis vurderingerne viser sig at være forkerte, er det ikke kommunen eller politikerne, der betaler prisen. Det er de borgere, som er helt afhængige af andres hjælp.

Læs også

• Bekymret far og formand: - Hvad skal der ske med borgere, der ikke kan klare sig?
• Medarbejdere står frem: - Hvis vi ikke råber op og kæmper for dem, er der ingen, der gør det
• Udvalgsformand om kritik af markant ændring i botilbud: - Al forandring kan være svær