Hvordan kan man bo alene i et tilbud, hvor man ikke får den hjælp, som kommunen selv vurderer, at der skal til. Det spørgsmål stiller Flemming Spangenberg Jørgensen sig, og han frygter for konsekvenserne, der allerede kan ses og mærkes.

’Det er det min vurdering, at (navn udeladt, red.) ikke vil kunne bo i selvstændig bolig selv med udvidet støtte.’

Sådan står der i en såkaldt VUM-rapport. Den er lavet om en kvinde i 20’erne fra Greve, som har en IQ svarende til et barn på mellem seks og otte år. En VUM laves af medarbejdere i en kommune og er det officielle, faglige rammeværk, som kommunernes socialrådgivere bruger til at undersøge, vurdere og dokumentere behovet for social støtte til voksne.

Flemming Spangenberg Jørgensen er far til kvinden, der det seneste halvandet år har boet i Freyas Kvarter 2, hvor der er udkørende hjælp cirka tre gange om ugen. Flemming Spangenberg Jørgensens datter skal derfor klare sig selv i størstedelen af timerne hver uge. Boligerne henvender sig til sårbare unge, der har behov for at træne i at bo selv indenfor trygge rammer. Ifølge kommunens hjemmeside kan unge beboere ’få støtte til at strukturere og klare hverdagen på egne præmisser.’

I de seneste halvandet år har Flemming Spangenberg Jørgensens datter boet i Freyas Kvarter 2, men han mener, at det er det forkerte tilbud.

- Jeg var skeptisk, da min datter blev tilbudt en bolig i Freyas Kvarter 2. På det første møde med kommunen spurgte jeg, hvor meget støtte, der var til min datter, som er vurderet til ikke at kunne bo alene selv med udvidet støtte. Svaret var, at hun ville få al den støtte, der er behov for, men det får hun ikke, siger han.

Hvad kan konsekvensen blive?

- Jeg frygter, at hun dør af overvægt, siger Flemming Spangenberg Jørgensen.

Dagbladet har den seneste tid sat fokus på socialområdet i Greve Kommune ved at skrive om Freyas Kvarter 40-42, hvor tilbuddet er blevet ændret, hvilket har medført kritik fra en række medarbejdere. Det skal understreges, at Flemming Spangenberg Jørgensens datter bor i et andet botilbud i kommunen og ikke i Freyas Kvarter 40-42. Vi har valgt at skrive denne artikel, fordi den handler om det samme - nemlig om en borger med udfordringer, som ifølge hendes pårørende ikke får den rette hjælp. I artiklerne om Freyas Kvarter 40-42 er det noget af det tidligere faste personale, som mener, at kommunen begår 'omsorgssvigt' ved at ændre i bemandingen fra 13 timer dagligt til op til tre gange om ugen. Det, mener de, kommer til at gå ud over borgerne.

Flere udfordringer

Ifølge hans datters VUM har hun en række udfordringer, der gør, at hendes ’kognitive forudsætninger vurderes som stationære.’ Hun er udviklingshæmmet og er ikke alderssvarende, står der blandt andet. Hendes udfordringer betyder, at hun ikke selvstændigt kan stå for madlavning. Det er det, der får alarmklokkerne til at ringe hos hendes far. Han fortæller, at datteren har taget 30 kilo på i det halvandet år, hun har boet i Freyas Kvarter 2, fordi hun ofte indkøber usunde varer, når hun køber ind og ikke kan lave mad selv.

Fra et møde med repræsentanter fra kommunen i december står der følgende: ’ (Navn udeladt, red.) blev i sommerferien 2024 lægeligt frarådet at tage på charterferie med mor grundet alarmerende højt blodtryk. Situationen er yderst sundhedsskadelig og livstruende.’

Det er ikke den eneste udfordring, hun oplever. I VUM-rapporten står der blandt andet, at hun skal støttes til at gå i seng, ellers gør hun det ikke. Flemming Spangenberg Jørgensen fortæller, at hendes datter ringer mellem 10 og 15 gange om dagen og spørger om hjælp fra alt til, hvad hun skal gøre, når hun låser sig ude, hvilket er sket flere gange, til hvordan hun hænger vasketøj op.

- Hun kan jo ikke bo alene, selvom hun får hjælp, siger han.

Intet af det, vi blev lovet, er gået i opfyldelse

Flemming Spangenberg Jørgensen

Sent svar på bekymringsbrev

Tidligere på sommeren skrev Flemming Spangenberg Jørgensen et bekymringsbrev til kommunen, som han har måttet rykke efter kvittering på modtagelse på flere gange. Her beskrives det, at datteren i stigende grad har vanskeligt ved at mestre almindelige dagligdagsfunktioner, har udfordringer med hygiejnen og at hun deltager mindre i aktiviteter og fællesskaber end tidligere.

’Når disse forhold ses samlet, oplever vi ikke en borger, der er blevet mere selvstændig eller har fået mindre behov for støtte. Tværtimod oplever vi tegn på tilbagegang inden for flere væsentlige områder af hendes liv,’ skriver han blandt andet.

Hvad siger dine oplevelser om Greve Kommunes hjælp til en borger som din datter?

- Hvilken hjælp? Der er jo ingen hjælp. Der sker ingenting, selvom kommunen ved, at der skal hjælp til. Vi skal kigge i en vejviser efter hjælp. Det er jo ikke en værdig behandling af en borger, der gør sit bedste, siger Flemming Spangenberg Jørgensen.

Hvordan er det som far at se, hvordan hun har det?

- Det er en frustration af rang. Intet af det, vi blev lovet, er gået i opfyldelse. Hun får ikke den støtte, hun har brug for.

Hvad håber du, at der kommer ud af bekymringsbrevet?

- At hun kommer et andet sted hen, hvor der er bedre støtte.

Dagbladet har kontaktet Greve Kommunen for at give mulighed for at svare på Flemming Spangenberg Jørgensens kritik. Kommunen svarer følgende: ’Greve Kommune ønsker fortsat ikke at føre dialogen igennem pressen. Kommunen tager oplevelserne dybt alvorligt og er altid klar til dialog med beboere og pårørende.’

Læs også

• Medarbejdere står frem: - Hvis vi ikke råber op og kæmper for dem, er der ingen, der gør det
• Frustrerede medarbejdere: - Vi underviser hinanden, mens beboere har brug for hjælp
• Udvalgsformand om kritik af markant ændring i botilbud: - Al forandring kan være svær
• Debatten handler ikke om os – den handler om borgerne
• Bekymret far og formand: - Hvad skal der ske med borgere, der ikke kan klare sig?
• Mail afslører: Personalet blev bedt om at afvente konsekvenser af ændret botilbud
• Botilbud undgik tilsyn i årevis – afgørelse kom bag på kommunen