"You shall not pass", sagde Gandalf, berømt troldmand, engang i filmudgaven af "Ringenes Herre". Og endnu en gang kom ordene til deres ret, da en kassevogn forsøgte at klemme sin firkantede krop gennem et rundt hul.
"Afklædningen" af kassevognen skete omkring klokken 19 onsdag aften, da en 29-årig mand fra Ringsted forsøgte at komme igennem tunnelen i Vestergade i Viby. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, da Dagbladet spørger til uheldet.
Konklusionen på forsøget blev, at manden kom igennem, og det samme gjorde førerhus og undervogn, men den firkantede kasse blev "tygget" og spyttet ud på vejen.
Det er tredje gang i år, at Dagbladet Roskilde er blevet gjort opmærksom på, at der er sket et uheld i tunnelen.
De mange uheld får dog ikke kommunen til at ændre fysisk på stedet, hvor der allerede er sat skilte op om, at man ikke kommer igennem, hvis man er mere end 2,3 meter høj. Der er også sat blink op, som skal advare bilisterne inden de rammer tunnellen. Lige lidt hjælper det.
Er I ved at være nået til at sætte noget op, som kassevognene kan ramme, inden de rammer tunnellen?
- Det er vi ikke. Det er ikke fordi, vi ikke gerne vil løse problemet, men det er da utroligt, lyder det fra park- og vejchef i Roskilde Kommune, Morten Marcher, da Dagbladet overbringer ham nyheden om endnu et uheld.
- Jeg tror ikke, naboerne vil være specielt begejstret for, at der er noget man kan køre ind i, som larmer. Det vil heller ikke tage sig specielt godt ud på den side, der ligger i villakvarteret, siger Morten Marcher.
Der er en gordisk knude at få løst tunnelproblemet, for først skal man have afgjort det store spørgsmål om vejen er for tæt på jernbanen eller jernbanen er for tæt på vejen.
Læs også
- Lavede en Viby i Viby: Politiet tog nummerpladerne
- Årets anden påkørsel af tunnelen giver grå hår i kommunen - hvad pokker er løsningen?
- Vibys "dåseåbner" slog til igen
- Nu igen: Varevogn ramte viadukt
- Banedanmark har ingen planer om at ændre på Sjællands mest påkørte viadukt
- Kommunen er obs på viaduktuheld - men savner kontakt til chaufførerne
- Kassevogn kilet fast i uheldsramt viadukt
- Sjællands mest påkørte tunnel kan stå foran ændringer
- Endnu en kassevogn kilet fast i uheldsramt tunnel
- Nu er det her: Det skal være slut med fastklemte biler i tunnellen
- Uden tvivl en lortedag på jobbet
- Hvor meget kan de tunneler holde til?
- Nyt uheld: Viadukt fik endnu et “offer” på samvittigheden
- Så skete det igen: Kassevogn kilet fast i viadukt
- Er vejen for tæt på broen eller broen for tæt på vejen, det er spørgsmålet?