I runde tal kiler der sig en kassevogn fast i viadukten i Viby to gange om året. Tirsdag blev årets kvote allerede opbrugt, da viadukten var spærret i to timer efter, at en kassevogn havde kilet sig fast.
Læs også
- Prisen på skoven er nye boliger
- Politisk ambition at lave ny kæmpe-skov i den sydlige del af kommunen
- Vibys gamle bibliotek skal igen summe af liv
- Sjællands 25 største byer - forskydning i toppen
- Kinderæg af fejl, da påhængsvogn røg af
- Næsten alt vand kan forsvinde fra Viby Å hvis renseanlæg lukker
- Kan Skjoldungestien komme til Viby?
Uheldet skete cirka klokken 19.30, og det var chaufføren selv, som ringede 112, efter at han havde fået mast varebilen godt og grundigt ind i viadukten, så taget var blevet mast.
Det skete til trods for, at Roskilde Kommune har ofret en kvart million kroner på advarselsblink, og der er to store skilte, hvor der advares med en makshøjde på 2,3 meter.
Intet af det hjælper. Heller ikke tirsdag aften, hvor en 49-årig chauffør fra Værløse kilede sig fast med sin vogn.
- Vi har registreret uheldet til klokken 19.32, og vi var på stedet, hvor vi kunne konstaterer, at chaufføren var sluppet uskadt, lyder det fra kommunikationsmedarbejder Maria Sander Hansen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Roskilde Brandvæsen blev også tilkaldt, men deres opgave bestod stort set i at få tilkaldt BaneDanmark, så viadukten og jernbanesporet kunne tilses for skader, som kunne betyde, at togtrafikken skulle standses.
- Det nye for mig ved aftenens hændelse var, at vagten fra BaneDanmark kunne fortælle, at det var 15. eller 16. gang, han var på inspektion af viadukten på grund af påkørsler, lyder det fra Roskilde Brandvæsens indsatsleder Bo Henrik Jensen.
Sjællandske Nyheder har ikke en udførlig liste over antallet af uheld i tunnelen, men har noteret de seneste fem til at være fra september 2023, maj 2024, november 2024, februar 2025 og så altså tirsdag den 27. maj 2025.
Der gik et par timer, før tunnelen igen kunne benyttes
Læs også
- Endnu en kassevogn kilet fast i uheldsramt tunnel
- Sjællands mest uheldsramte tunnel igen ramt
- I syv måneder virkede det - nu sad ny kassevogn fast i tunnel
- Uden tvivl en lortedag på jobbet
- Nyt uheld: Viadukt fik endnu et “offer” på samvittigheden
- Så skete det igen: Kassevogn kilet fast i viadukt
- Lavede en Viby i Viby: Politiet tog nummerpladerne
- Er vejen for tæt på broen eller broen for tæt på vejen, det er spørgsmålet?
- Vand i tunnelen i Vestergade er ukendt problem