Så skete det igen: Kassevogn kilet fast i viadukt

Viby: Det sker med jævne mellemrum at en kassevogn kilder sig fast i viadukten i Vestergade i Viby. Således også i dag, onsdag den 10. november, hvor politiet har registreret uheldet til klokken cirka 13.30.

- Hvis jeg er meget, meget konservativ, så sker det her tre gange om året. Det er nok i virkeligheden oftere, siger Nanna Ravn Brems, hun er en af viaduktens to nærmeste naboer.

DAGBLADET fanger hende, da hun står ved Viadukten.

- Er jeg hjemme, så går jeg altid ud for at se om nogen er kommet noget til. I næsten alle tilfælde er det ”kun” bilerne, som har fået skrammer. Men det sker så ofte, så noget må kunne laves anderledes, siger hun.

- Nanna Ravn Brems understreger, at hun ikke er eksperten, men det er typisk kassevogne, som ender i ”fælden”.

- Det er også ofte unge chauffører. Tit oplever vi udenlandske chauffører i lastbiler som må bakke væk. Det tror jeg dog handler om, at de kører på gps’er, som ikke indregner højden på de underkørsler, der findes på den rute de vælger, fortæller Nanna Ravn Brems, som har boet lige ved Viadukten siden 2012.

Hun har på fornemmelsen at buen på hullet snyder bilisterne.

- Jeg får da den tanke, at de synes, der er højt nok på midten af viadukten, men at de ikke tjekker om viadukten er bred nok til deres højde, siger Nanna Ravn Brems. Hun står i viadukten imens hun taler med DAGBLADET.

- Det er til at se en masse mærker i betonen, mest farvestriber, fra de tidligere hændelser. Den her er kilet godt fast, fortæller hun.

Måske blink

Nanna Ravn Brems kunne godt tænke sig, at der blev gjort noget for at ulykkerne ikke sker så tit.

- Et eller andet, som gør chaufførerne opmærksom på, at der er ved et ske et uheld. Måske noget blink, kunne være en løsning.

Bane Danmark har også folk på stedet for at sikre sig, at togtrafikken kan fortsætte uden problemer.

Ifølge debat på facebookgruppen 4130 Viby Sjælland er det ikke længere siden end 21. oktober, at der sidst sad en kassevogn fast i viadukten.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...