En dag i efteråret 2023 får Finn Andersen (S) et notat præsenteret, men han husker ikke, hvem afsenderen er. Notatet handler om et omstridt byggeri på borgmesterens bevaringsværdige ejendom i Brøndbyøster Landsby. Han har i de seneste fire år været formand for Teknik- og Miljøudvalget i kommunen, og han begynder at undre sig over notatet. Det er nemlig første gang, han hører, at der skulle være problemer med borgmesterens hus.
- Finn Andersen kritiserer borgmesterens byggesag, som han først hører om ad bagveje.
- Kommunens tekniske direktør afviser, at sagen krævede politisk behandling.
- Et internt notat advarer mod lovliggørelse, men blev ikke arkiveret korrekt.
- Finn Andersen kræver ændringer i kommunens procedurer for byggesager.
- Borgmesteren hævder at have fulgt kommunens vejledning og afviser indblanding.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.Kort efter forsøger han at finde ud af, hvordan sagen er havnet uden om medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget, og hvorfor han som politisk ansvarlig for området først hører om sagen ad bagveje.
Det bliver begyndelsen på et forløb, som Finn Andersen selv kalder usædvanligt lukket. Og mens kommunen i al stilhed lovliggør borgmesterens ulovlige ændringer, oplever han, at sagen bliver holdt langt væk fra udvalget.
- Jeg blev meget skuffet over, at jeg som formand for et udvalg ikke var blevet orienteret bedre, siger han til Sjællandske Nyheder.
Derfor forsøger Finn Andersen at løfte sagen gennem dialog med kommunens tekniske direktør, Casper Toftholm, det er formanden for Teknik- og Miljøudvalgets oplevelse, at direktøren forsikrer om, at sagen vil blive behandlet politisk.
Men sådan går det ikke.
I stedet fortsætter sagsbehandlingen uden politisk inddragelse.
Ifølge Finn Andersen får han ingen besked om, at kommunen den 29. maj 2024 - blot to dage før Maja Højgaard (S) tiltræder som borgmester - åbner for en lovliggørelse af det dengang ulovlige byggeri på hendes ejendom.
Først et halvt år senere får han udleveret sagsakterne og kan se, hvordan hele forløbet har været. I mellemtiden oplever han, at forvaltningen lukker sig om sig selv.
- Jeg blev holdt ude i strakt arm af direktionen, siger Finn Andersen og beskriver sagen som et brud på den tillid, der normalt findes mellem politikere og forvaltning.
Casper Toftholm afviser, at der er tale om et lukket eller usædvanligt forløb. Han skriver i et svar til Sjællandske Nyheder, at sagen efter kommunens vurdering ikke havde en sådan størrelse eller principiel karakter, at den krævede politisk behandling. Han oplyser samtidig, at han selv blev informeret om sagen i efteråret 2023.
Jeg synes, det er dybt problematisk, at direktionen kan håndtere en sag, der angår borgmesteren personligt, uden at de folkevalgte bliver inddraget. Det må aldrig ske igen.
Finn Andersen
Ifølge den tekniske direktør er Finn Andersen blevet orienteret om sagen, men det er endnu ikke lykkedes at få et svar på, hvornår forvaltningen har præsenteret udvalgsformanden for sagen.
"Internt - skal ikke i arkiv"
En dag, mens Finn Andersen gennemgår sagsakterne, falder han over et notat fra 2023. I notatet advarer forvaltningen mod at lovliggøre byggeriet på borgmesterens ejendom, men dokumentet er samtidig mærket med ordene “internt - skal ikke i arkiv”.
Det får Finn Andersen til at spærre øjnene op.
- Jeg blev virkelig overrasket over, at det kunne ske i Brøndby. At man laver et notat, som vi politikere faktisk ikke må se. Det chokerede mig, for der bliver i dokumentet advaret kraftigt mod at godkende byggeriet, siger han.
Ifølge Casper Toftholm er notatet imidlertid et internt arbejdsdokument, som ved en fejl er lagt på byggesagen. Han skriver i sit svar til Sjællandske Nyheder, at betegnelsen “internt - skal ikke i arkiv” henviser til, at dokumentet ikke har været tiltænkt offentliggørelse.
Ifølge den tekniske direktør er det en menneskelig fejl, der resulterer i, at dokumentet alligevel havner i det offentlige byggesagsarkiv. Casper Toftholm oplyser også, at sagen ændrer sig efter nye oplysninger fra ejerne og en besigtigelse i efteråret 2023.
Men den forklaring giver Finn Andersen ikke meget for.
- Sådan bør man ikke arbejde i en kommune. For mig er det helt uforståeligt, at en sag af den karakter ikke bliver behandlet i udvalget og kommunalbestyrelsen, siger han.
Forløbet får formanden for det tekniske udvalg i Brøndby Kommune til at kræve svar på, om de interne procedurer i kommunen overhovedet fungerer. Han er især bekymret over, at en sag, der personligt vedrører borgmesteren eller viceborgmesteren, ikke automatisk bliver sendt til politisk behandling.
Derfor beslutter Finn Andersen sig for, at noget må ændres.
Ønsker bedre gennemsigtighed
Da arbejdet med kommunens nye delegationsplan begynder, foreslår Finn Andersen, at alle byggesager i Brøndbyøster Landsby og andre bevaringsværdige områder fremover skal til politisk behandling.
Forslaget bliver i efteråret 2025 drøftet i Teknik- og Miljøudvalget og ender med at blive en del af den nye delegationsplan, som kommunalbestyrelsen senere vedtager.
- Den her sag viser, at sager af den type ikke kan overlades til direktionen alene. Fremover skal sager i landsbyerne og på bevaringsværdige ejendomme op i udvalget. Det er den eneste måde at sikre gennemsigtighed på, siger han.
Stramme regler skal bevare de gamle landsbyer
Lokalplan nummer 116 for Brøndbyøster Landsby er vedtaget i 1989. Der er tale om en såkaldt bevarende lokalplan, der blandt andet fastlægger, hvordan huse og omgivelser skal passe ind i den oprindelige byggestil.
Flere ejendomme har særlig bevaringsværdi, heriblandt borgmesterens hus. Og ifølge lokalplanen skal ejerne følge kommunens vedligeholdelsesvejledning, ligesom ændringer på ejendommene kræver politisk godkendelse.
Formålet med lokalplanen er at bevare det helhedsindtryk, der gør Brøndbyøster Landsby til et sted, hvor historien stadigvæk præger huse, haver og veje.
Der findes en tilsvarende lokalplan for Brøndbyvester Landsby.
Ifølge Finn Andersen er der tale om en principiel sag, der har vist, hvor skrøbelig balancen mellem forvaltning og politikere kan være.
- Jeg synes, det er dybt problematisk, at direktionen kan håndtere en sag, der angår borgmesteren personligt, uden at de folkevalgte bliver inddraget. Det må aldrig ske igen, siger han og tilføjer, at han i sine otte år i kommunalbestyrelsen aldrig tidligere har oplevet et lignende forløb.
Hvorfor gik du ikke til de andre politikere noget før?
- Jeg kunne have fulgt det råd, som jeg fik af en af de andre i min gruppe og sendt det til kommunalbestyrelsen. Men jeg havde hele tiden det håb, at vi (Finn Andersen og Maja, red.) kunne sætte os ned og finde en løsning.
Læs også
Over for Sjællandske Nyheder afviser Casper Toftholm, at sagsbehandlingen i borgmesterens sag adskiller sig fra andre sager. Han henviser samtidig til, at et eksternt advokatfirma har gennemgået sagen og fundet frem til, at kommunen har handlet inden for reglerne.
- Sagen er oplyst, håndteret, drøftet internt, vurderet og afgjort, oplyser han i et skriftligt svar.
Advokaterne finder dog også mangler i kommunens dokumentation i sagen. Det har ifølge Casper Toftholm resulteret i, at væsentlige oplysninger fremover kommer til at fremgå tydeligere, når kommunen behandler byggesager.
Tvivl om dømmekraft
Selvom sagen nu er afsluttet administrativt, fylder den stadigvæk en del hos Finn Andersen. Ikke kun på grund af byggesagen i sig selv, men fordi han oplever, at den har ændret forholdet mellem politikere og forvaltning.
- Det tætte forhold, der skal være mellem en formand og direktionen, skal være åbent. Det har jeg opdaget, at det ikke er, siger han og kalder sagen om borgmesterens hus et tillidsbrud.
Særligt borgmesterens rolle fylder i hans refleksioner. Han mener, at borgmesterens måde at håndtere sagen på viser svigt i dømmekraft. Ifølge Finn Andersen skulle hun have lagt kortene på bordet, og så var der blevet fundet en løsning på de dengang ulovlige ændringer.
- Når man, som borgmesteren, har valgt at bo i et bevaringsværdigt hus, betyder det, at ejeren skal vedligeholde det efter ganske strikse regler. Og hvis der skal om- eller tilbygges, skal ejeren altid starte med at kontakte kommunen. Det har hun og hendes mand undladt, siger han.
De strikse regler, som udvalgsformanden hentyder til, er et resultat af mange års politisk arbejde i kommunen.
- Maja Højgaard tilsidesætter tre tidligere borgmestres ønske om bevarelse af vores landsbyer - ikke mindst de bevaringsværdige områder - med sin ligegyldighed overfor tidligere beslutninger i kommunalbestyrelserne. Det er i min optik uværdigt, og det får mig til at sætte spørgsmålstegn ved hendes dømmekraft som byens borgmester, siger Finn Andersen.
Til Sjællandske Nyheder har Maja Højgaard oplyst, at hun og hendes mand har handlet i god tro og fulgt kommunens vejledning om ændringerne af deres hus.
Borgmesteren afviser samtidig, at hun skulle have blandet sig i sagsbehandlingen.
- Jeg har fulgt sagen som en almindelig borger og rettet mig efter de informationer, vi har fået fra kommunen, lyder det blandt andet i et skriftligt svar, som Sjællandske Nyheder har modtaget.
Sådan svarer Maja Højgaard
Først og fremmest er det vigtigt for mig at sige, at jeg står til rådighed og gerne fortæller alt om renoveringen af vores garage. Vi har ønsket at genopføre en gammel garage helt efter reglerne. I kan naturligvis få adgang til at se alle de tegninger og billeder af den gamle garage, som vi har brugt i denne sag og jeg uddyber naturligvis også alle de spørgsmål I måtte have. Vi har hele tiden ønsket at genopføre garagen efter reglerne og fulgt kommunens anvisninger.
Det har været afgørende for mig, da jeg indtrådte i kommunalbestyrelsen i 2022, ikke på noget tidspunkt at blande mig i sagsbehandlingen af vores garagerenovering. Det betyder at jeg ikke har kendskab til mange af jeres spørgsmål og informationer fra sagen. Jeg har alene fulgt renoveringssagen som en alm. borger ville gøre, og vi har igennem hele forløbet rettet os efter de informationer vi har fået fra kommunen.
Vi ønskede for ca. 10 år siden at renovere en gammel garage, og tog derfor kontakt til kommunen for at afklare hvordan vi skulle ansøge om renoveringen og hvilke principper vi skulle følge. Vi fik telefonisk rådgivning fra kommunens tekniske afdeling, der gjorde det klart at genopførsel af en gammel garage ikke krævede en ny byggeansøgning hvis blot vi genopførte en garage på samme sted og i samme stil som før. Kommunen oplyste at vores hus ikke er klassificeret som bevaringsværdigt, men at vi skal efterstræbe at bevare landsbyens samlede udtryk ud mod gadebilledet, som det står i lokalplanen. Vi blev ligeledes vejledt til at bruge den "Vedligeholdelsesvejledning for Brøndbyøster Landsby", som i sin tid blev udarbejdet for at sikre landsbyens udtryk bevaret.
Vi genopførte derfor den gamle garage efter principperne om bevaringen af landsbyens udtryk. Vi fulgte retningslinjerne fra vejledningen omkring dræn, stråtag, ryttere m.m. og vi bevarede de gamle murstensvægge inde i garagen for at sikre os at garagen stod det samme sted. Vi benyttede det samme facademateriale som før renoveringen, så udtrykket i landsbyen ville forblive det samme.
Efter vi havde færdiggjort arbejdet med at genopføre garagen modtog vi en henvendelse fra kommunen, hvor de bad os ansøge om lovliggørelse af garagen. Vi fremsendte en sådan ansøgning, hvor vi efterfølgende blev bedt om at udbedre to mangler: Etablering af en brandvæg og flytning af to solceller. Begge mangler udbedrede vi derefter og garagen blev godkendt til brug.
Jeg mener at vi allesammen, uanset titel, skal følge de regler og anvisninger som kommunen udsteder og det har vi også gjort i denne sag.
Spørgsmål om forvaltningens arbejde med sagsbehandling må I stille direkte til forvaltningen.
Læs også
- Borgmester brød reglerne i årevis, da hun byggede sit bevaringsværdige hus om
- Kommunen: Derfor blev borgmesterens byggesag blev godkendt uden om politikerne
- Forarget over borgmesters byggesag: - Det er et tillidsbrud
- Det har borgmesteren lavet om på sit over 100 år gamle landsbyhus
- Advokatvurdering frikender kommune i borgmesters byggesag - men eksperter sår tvivl om grundlaget