Det ligner et hvilket som helst stråtækt hus i Brøndbyøster Landsby, men gennem de seneste ti år har den nuværende borgmester Maja Højgaard (S) og hendes mand langsomt ændret på det gamle, bevaringsværdige hus - uden at spørge kommunen om lov på forhånd.
- Borgmesteren og hendes mand har gennem ti år ændret deres bevaringsværdige hus uden kommunens forudgående tilladelse.
- Ændringerne inkluderer en ny facade, fjernelse af en hoveddør og opførelse af en tilbygning, som alle blev opdaget og senere godkendt af kommunen.
- Kommunen har givet dispensationer, selvom ændringerne overskred lokalplanens retningslinjer for bebyggelsesprocent og brandsikkerhed.
- Fjernelsen af en skorsten blev også godkendt med dispensation, trods lokalplanens beskrivelse af skorstene som uundværlige.
- Eksperter kritiserer kommunens håndtering af sagen, da den involverer en politisk leder og ifølge dem burde have været behandlet politisk.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.Ifølge kommunens notater begynder ændringerne i 2015. Her får den gamle butiksejendom på hjørnet af Brøndbyøstervej og Tværgaden en ny facade. Samtidig murer parret ifølge kommunen døren ud mod gaden til, og i stedet laver de en ny indgang mod gårdspladsen.
Kommunen opdager ændringen flere år senere og konkluderer, at den er udført uden byggetilladelse. Ifølge lokalplanen for Brøndbyøster Landsby må bevaringsværdige huse ikke ændres uden godkendelse fra kommunalbestyrelsen:
Tre år senere fjerner parret hoveddøren ud mod Brøndbyøstervej og erstatter den med et vindue. Heller ikke denne ændring bliver anmeldt til kommunen, som først vurderer, at indgrebet har ændret husets udtryk.
Alligevel mente forvaltningen, at facaden kunne lovliggøres, fordi der var tale om en mindre ændring.
Skorsten forsvinder
I 2020 river parret den gamle garage ned, som bliver erstattet af en ny tilbygning i forlængelse af hovedhuset. Tilbygningen får stråtag som resten af huset, men væggene er beklædt med lodrette træbrædder i stedet for den hvide puds, der præger den oprindelige bygning.
Kommunens sagsbehandler vurderer i efteråret 2023, at tilbygningen bryder med husets arkitektur og de retningslinjer, der gælder i området. Ifølge vedligeholdelsesvejledningen til lokalplan 116 skal murede ydervægge i landsbyen fremtræde pudsede eller vandskurede, kalket i hvidt, lys okker eller rød.
Læs også
Tilbygningen ligger tættere på naboskellet, end reglerne normalt tillader, og ejendommen overskrider den maksimale bebyggelsesprocent.
Lokalplanen sætter grænsen på 25 procent, men kommunen har givet dispensation til 33 procent og godkendt byggeriet efterfølgende.
For at opfylde bygningsreglementets krav til brandsikkerhed skal en bygning med stråtag normalt have fem meters afstand til skel. Brøndby Kommune har alligevel accepteret løsningen, fordi en certificeret brandrådgiver har dokumenteret, at konstruktionen kan godkendes.
I forbindelse med ombygningen af garagen fjerner parret også en af husets skorstene. Ifølge lokalplanen bliver skorstene ellers beskrevet som helt uundværlige for husene i landsbyen, og det vil medføre et alvorligt tab, hvis de forsvinder fra området.
Kommunens notater omtaler fjernelsen af skorstenen som en ulovlig ændring, men i 2024 giver Brøndby Kommune alligevel dispensation med tilbagevirkende kraft. Her bliver forhold samlet i én sag, og ændringerne bliver lovliggjort af kommunen.
Spørgsmål om habilitet
Forvaltningen er ifølge Casper Toftholm, der er teknisk direktør i Brøndby Kommune, pålagt indstille dispensationer fra lokalplaner til politisk behandling ved større eller principielle sager.
Ifølge den tekniske direktør er sagen om borgmesterens hus imidlertid ikke principiel:
- Sagen har ikke - bortset fra en underordnet dispensation på baggrund af en uklarhed i lokalplanen - omfattet dispensationer fra lokalplanen, hvorfor udvalgsbehandling heller ikke har været relevant af den årsag, skriver han blandt andet i et svar til Sjællandske Nyheder.
Læs også
Eksperter, som Sjællandske Nyheder har talt med, mener dog, at sagen er principiel, alene fordi den vedrører en person fra den politiske top i kommunen.
- Det virker helt skævt, at kommunen ikke orienterer det politiske lag om en sag, hvor der er en oplagt inhabilitetsproblematik. Det her skulle kommunalbestyrelsen jo have været underrettet om, lyder det blandt andet fra Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret og forfatningsret ved Syddansk Universitet.
Og den vurdering deler Jesper Olsen, der er formand for Transparency International Danmark og ekstern lektor i forvaltningsret. Ifølge Jesper Olsen kræver sager, der omhandler kommunens politiske ledelse særlig omhyggelighed og åbenhed.
Sådan svarer Maja Højgaard
Først og fremmest er det vigtigt for mig at sige, at jeg står til rådighed og gerne fortæller alt om renoveringen af vores garage. Vi har ønsket at genopføre en gammel garage helt efter reglerne. I kan naturligvis få adgang til at se alle de tegninger og billeder af den gamle garage, som vi har brugt i denne sag og jeg uddyber naturligvis også alle de spørgsmål I måtte have. Vi har hele tiden ønsket at genopføre garagen efter reglerne og fulgt kommunens anvisninger.
Det har været afgørende for mig, da jeg indtrådte i kommunalbestyrelsen i 2022, ikke på noget tidspunkt at blande mig i sagsbehandlingen af vores garagerenovering. Det betyder at jeg ikke har kendskab til mange af jeres spørgsmål og informationer fra sagen. Jeg har alene fulgt renoveringssagen som en alm. borger ville gøre, og vi har igennem hele forløbet rettet os efter de informationer vi har fået fra kommunen.
Vi ønskede for ca. 10 år siden at renovere en gammel garage, og tog derfor kontakt til kommunen for at afklare hvordan vi skulle ansøge om renoveringen og hvilke principper vi skulle følge. Vi fik telefonisk rådgivning fra kommunens tekniske afdeling, der gjorde det klart at genopførsel af en gammel garage ikke krævede en ny byggeansøgning hvis blot vi genopførte en garage på samme sted og i samme stil som før. Kommunen oplyste at vores hus ikke er klassificeret som bevaringsværdigt, men at vi skal efterstræbe at bevare landsbyens samlede udtryk ud mod gadebilledet, som det står i lokalplanen. Vi blev ligeledes vejledt til at bruge den "Vedligeholdelsesvejledning for Brøndbyøster Landsby", som i sin tid blev udarbejdet for at sikre landsbyens udtryk bevaret.
Vi genopførte derfor den gamle garage efter principperne om bevaringen af landsbyens udtryk. Vi fulgte retningslinjerne fra vejledningen omkring dræn, stråtag, ryttere m.m. og vi bevarede de gamle murstensvægge inde i garagen for at sikre os at garagen stod det samme sted. Vi benyttede det samme facademateriale som før renoveringen, så udtrykket i landsbyen ville forblive det samme.
Efter vi havde færdiggjort arbejdet med at genopføre garagen modtog vi en henvendelse fra kommunen, hvor de bad os ansøge om lovliggørelse af garagen. Vi fremsendte en sådan ansøgning, hvor vi efterfølgende blev bedt om at udbedre to mangler: Etablering af en brandvæg og flytning af to solceller. Begge mangler udbedrede vi derefter og garagen blev godkendt til brug.
Jeg mener at vi allesammen, uanset titel, skal følge de regler og anvisninger som kommunen udsteder og det har vi også gjort i denne sag.
Spørgsmål om forvaltningens arbejde med sagsbehandling må I stille direkte til forvaltningen.
Casper Toftholm mener dog, at kommunen har handlet i overensstemmelse med sine beføjelser og henviser til et notat, som advokatfirmaet Civitas har udarbejdet for Brøndby Kommune.
Advokaterne finder fejl i sagsbehandlingen, men konkluderer, at der ikke er grund til at antage, at Maja Højgaard har fået positiv særbehandling.
- Sagen er oplyst, håndteret, drøftet internt, vurderet og afgjort. Det forløb adskiller sig ikke fra andre sager, og jeg står fuldstændig ved forvaltningens ageren i den konkrete sag, har Casper Toftholm oplyst til Sjællandske Nyheder.