Borgmester brød reglerne i årevis, da hun byggede sit bevaringsværdige hus om

Ved første øjekast ligner det et fredeligt hjørne i Brøndbyøster Landsby. Et stråtækt hus med hvidpudsede mure og blåmalede vinduer, som ligger ud mod en stille, ensrettet vej. Ejendommen ser velholdt ud, men bag facaden gemmer der sig en sag, der sår tvivl om, hvorvidt reglerne i kommunen er ens for alle.

Den Korte Version

Borgmester Maja Højgaard og hendes mand ændrede deres bevaringsværdige hus uden tilladelse fra 2015 til 2020.
Kommunen advarede mod at godkende byggeriet, men det blev alligevel lovliggjort kort før Højgaard blev borgmester.
Eksperter kritiserer manglende politisk behandling og inhabilitetsproblemer i sagen.
Advokatfirmaet Civitas konkluderede, at der ikke var positiv særbehandling, men påpegede fejl i sagsforløbet.
Borgmesteren fastholder, at hun handlede i god tro, mens kommunen henviser til en ekstern vurdering for gennemsigtighed.

Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Det mere end 100 år gamle landsbyhus tilhører Brøndbys borgmester Maja Højgaard (S) og hendes ægtefælle Dan Højgaard. Men det særligt bevaringsværdige hus ser ikke ud, som da det blev bygget.

I årene 2015 til 2020 foretager parret nemlig en række ændringer på ejendommen uden at søge tilladelse, som lokalplanen ellers kræver. Blandt andet river de to ejere en garage ned og opfører en tilbygning med stråtag og lodret træbeklædning, der ifølge kommunen skiller sig tydeligt ud fra den pudsede facade på det gamle hus.

Det fremgår af en faglig vurdering i byggesagen, som Sjællandske Nyheder har fået aktindsigt i hos Brøndby Kommune.

Ifølge reglerne kræver det en tilladelse fra kommunen, før der kan laves ændringer på bevaringsværdige huse i Brøndbyøster Landsby.

Borgmesterens hus hører til blandt de ældste huse i Brøndbyøster Landsby og er klassificeret som særligt bevaringsværdigt i lokalplanen. Foto: Robert Hendel

Først den 18. januar 2023 søger parret om at få de mange ændringer godkendt, men det sker først, da kommunen selv henvender sig til ægteparret 12 dage forinden. På det tidspunkt har Maja Højgaard været viceborgmester i lidt over et år, og den første vurdering fra Brøndby Kommune er, at byggeriet er ulovligt.

Bag lukkede døre

Maja Højgaard og hendes ægtefælle har hverken søgt om nedrivning, ombygning eller tilbygning, og byggeriet er ifølge den embedsmand, der behandler sagen og står bag den faglige vurdering, i strid med både lokalplanen og bygningsreglementet. Der bliver i første omgang også advaret mod at godkende alle ændringer allerede i september 2023.

Men notatet, som i øvrigt er markeret med "internt skal ikke i arkiv", er ikke nævnt i den videre sagsbehandling.

Stramme regler skal bevare de gamle landsbyer

Lokalplan nummer 116 for Brøndbyøster Landsby er vedtaget i 1989. Der er tale om en såkaldt bevarende lokalplan, der blandt andet fastlægger, hvordan huse og omgivelser skal passe ind i den oprindelige byggestil.

Flere ejendomme har særlig bevaringsværdi, heriblandt borgmesterens hus. Og ifølge lokalplanen skal ejerne følge kommunens vedligeholdelsesvejledning, ligesom ændringer på ejendommene kræver politisk godkendelse.

Formålet med lokalplanen er at bevare det helhedsindtryk, der gør Brøndbyøster Landsby til et sted, hvor historien stadigvæk præger huse, haver og veje.

Der findes en tilsvarende lokalplan for Brøndbyvester Landsby.

Lokalplanen kræver, at ændringer på bevaringsværdige ejendomme bliver godkendt af kommunalbestyrelsen. Det sker dog aldrig.

I stedet behandler forvaltningen selv en sag, der handler om dens egen politiske top, og det undrer flere eksperter, som Sjællandske Nyheder har talt med.

- Det virker helt skævt, at kommunen ikke orienterer det politiske lag om en sag, hvor der er en oplagt inhabilitetsproblematik. Det her skulle kommunalbestyrelsen jo have været underrettet om, lyder det fra Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret og forfatningsret ved Syddansk Universitet.

Den vurdering deler Jesper Olsen, der er formand for Transparency International Danmark og ekstern lektor i forvaltningsret. Han påpeger, at sager, der omhandler kommunens politiske ledelse, kræver særlig omhyggelighed og åbenhed.

Behandlingen af sagen fortsætter dog bag lukkede døre, og i perioden op til udskiftning på den øverste politiske post i Brøndby ændrer sagen karakter.

Sammenfald med tronskifte

I april 2024 meddeler Kent Max Magelund (S), at han stopper som borgmester med udgangen af maj. Tre uger senere bliver daværende viceborgmester Maja Højgaard valgt blandt medlemmerne i den socialdemokratiske gruppe.

Samme dag som Kent Max Magelund holder sin afskedsreception, får Maja Højgaard og hendes mand besked om, at deres byggeri nu kan lovliggøres. To dage senere sætter hun sig til rette på borgmesterkontoret i Brøndby.

Maja Højgaard bliver borgmester i Brøndby den 1. juni 2024. To dage forinden blåstempler kommunen hendes ændring, og samme dag holder hun tale for den afgående borgmester ved en afskedsreception i Idrættens Hus i Brøndby. Foto: Robert Hendel

I et af notaterne i byggesagen, som Sjællandske Nyheder har fået aktindsigt i, advarer kommunen i september 2023 mod at lovliggøre byggeriet. Ifølge den faglige vurdering i førnævnte notat vil det være problematisk, blandt andet fordi der ikke er søgt om tilladelse, og fordi lignende ansøgninger tidligere er blevet afvist.

Sagsbehandleren bemærker i den forbindelse, at en lovliggørelse kan åbne for, at borgere opfører byggeri uden tilladelse, og som efterfølgende kan godkendes, mens andre beboere må følge reglerne.

Alligevel bliver det sådan.

Et notat med en advarsel mod at lovliggøre den nuværende borgmesters byggeri er navngivet "INTERNT SKAL IKKE I ARKIV". Foto: Robert Hendel

To måneder efter, at kommunen har tilkendegivet, at borgmesterens byggeri kan godkendes, sender forvaltningen endnu et brev. Her bliver afgørelsen formaliseret med en begrundelse om, at facaden mod gaden er bevaret, og at tilbygningen ikke ændrer væsentligt på landsbyens samlede udtryk.

Knap et år forinden er det ellers kommunens vurdering, at den nye bygning ikke passer ind i det historiske og bevaringsværdige miljø. Og notatet fra september 2023, hvor forvaltningen advarer mod en lovliggørelse, er heller ikke nævnt i afgørelsen, hvor kommunen i august 2024 godkender ændringerne på det gamle hus i Brøndbyøster Landsby.

Undersøgt af advokater

Hvordan forvaltningen forholder sig til kommunens egne advarsler fra efteråret 2023, eller hvorfor vurderingen ændrer sig, fremgår ikke af sagen.

- Politisk ser det skidt ud, hvis en borgmester får lovliggjort ulovligt byggeri efter devisen 'Det er nemmere at få tilgivelse end at få tilladelse,' men det er farligt at konkludere for hårdt på baggrund af et enkelt ikke-arkiveret notat, siger Jesper Olsen.

Han tilføjer dog, at spørgsmålet er både sagligt og relevant, særligt fordi det ikke fremgår, hvorfor kommunens egne advarsler ikke indgår i den videre sagsbehandling.

Roger Buch er forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han efterlyser en god forklaring på, at en så kritisk vurdering ikke indgår i sagens videre forløb.

Sagen er oplyst, håndteret, drøftet internt, vurderet og afgjort. Det forløb adskiller sig ikke fra andre sager, og jeg står fuldstændig ved forvaltningens ageren i den konkrete sag.
Casper Toftholm, teknisk direktør i Brøndby Kommune

I efteråret 2024 kontakter Brøndby Kommune advokatfirmaet Civitas for at få sagen vurderet udefra. Ifølge advokatnotatet sker det, fordi der internt i kommunen har været rejst spørgsmål og kritik af forløbet.

Hvem, der har fremsat kritikken, fremgår dog ikke af advokaternes notat.

Flere spørgsmål end svar

Civitas bliver bedt om at afgøre, hvorvidt borgmesteren og hendes ægtefælle har fået en positiv særbehandling i forbindelse med lovliggørelsen af de mange ændringer på parrets hus.

Konklusionen er nej, selvom advokaterne påviser flere konkrete fejl og manglende dokumentation i sagsforløbet. Ifølge Civitas har kommunen lov til at give byggetilladelser med tilbagevirkende kraft, og der er ikke tegn på, at borgmesteren har fået en direkte fordel, som andre borgere ikke har kunnet få.

Men undersøgelsen, som har kostet Brøndbys skatteborgere knap 70.000 kroner, stopper dér. For Civitas tager ikke stilling til, om sagen er håndteret anderledes end tidligere sager, eller om praksis har ændret sig undervejs.

Der er heller ikke nævnt nogen sammenlignelige sager i notatet fra advokaterne.

Sådan så ejendommen ud i 2010 ifølge Google Street View. Foto: Robert Hendel

Sjællandske Nyheder har søgt aktindsigt i kommunens korrespondance med Civitas. Opgaven er ifølge Brøndby Kommune overleveret mundtligt, og der ikke er taget notat af samtalen. Derfor er det uvist for offentligheden, hvilke spørgsmål advokaterne er blevet bedt om at besvare.

Ifølge Jesper Olsen gør den manglende dokumentation sagen mindre gennemsigtig.

- Kommunen og borgmesteren står svagt, fordi vi ikke kan se opdraget, og det efterlader jo i virkeligheden flere spørgsmål end svar, forklarer Jesper Olsen.

Sjællandske Nyheder har spurgt Maja Højgaard og hendes ægtefælle om, hvorfor der ikke blev søgt tilladelse til ombygningen, før kommunen gjorde opmærksom på det ulovlige byggeri. Derudover er kommunen blevet spurgt om, hvorfor de ændringer, der først blev vurderet som ulovlige, pludselig blev godkendt alligevel.

Rådgivning fra kommunen

I en mail til Sjællandske Nyheder oplyser Maja Højgaard, at hun og hendes mand hele tiden har været i god tro, da de lavede ændringerne på deres ejendom:

- Jeg mener at vi alle sammen, uanset titel, skal følge de regler og anvisninger som kommunen udsteder, og det har vi også gjort i denne sag.

Det har vi blandt andet spurgt Maja Højgaard om

I perioden 2015–2020 bliver der gennemført flere ændringer på jeres ejendom uden byggetilladelse. Hvordan kan det være, at I uden at indhente tilladelse på forhånd gennemfører ændringer, som er i strid med den lokalplan, I som ejere har pligt til at kende?
Kommunens breve og notater viser, at sagen først bliver taget op, da I søger lovliggørelse i januar 2023 - efter flere år med brud på reglerne (ulovligt byggeri). Hvorfor reagerede I ikke tidligere, når godt I vidste, at der manglede tilladelse?
Lokalplanen kræver, at ændringer på særligt bevaringsværdige ejendomme behandles politisk.
Hvad er dit bud på, at jeres sag ikke blev sendt til politisk behandling, og hvorfor insisterede du ikke selv på, at den kom på politikernes bord?
Et internt notat fra september 2023 advarer mod lovliggørelse af jeres byggeri og peger på risiko for særbehandling og brud på lighedsprincippet. Hvordan forholder du dig til, at den advarsel derefter ikke fremgår i den videre sagsbehandling eller i den endelige godkendelse?
Hvilket signal mener du, det sender, at en borgmester kan få lov til at gennemføre byggeri, der strider mod lokalplanen, når andre borgere i Brøndby er blevet afvist for mindre ændringer?
Et notat fra 11. april 2024 gengiver, at Dan Højgaard har sagt, at træfacaden er “speciallavet som den ser ud pt., da det var det kommunen i sin tid ønskede af udtryk”. Vil det sige, at det er kommunens idé, at facaden ser ud, som den gør? Hvor finder vi dokumentation, der viser, at kommunen har ønsket den løsning?

Borgmesteren forklarer, at hun og ægtefællen for længe siden fik telefonisk rådgivning fra kommunens tekniske afdeling.

- Kommunen oplyste at vores hus ikke er klassificeret som bevaringsværdigt, men at vi skal efterstræbe at bevare landsbyens samlede udtryk ud mod gadebilledet, som det står i lokalplanen, lyder det fra Maja Højgaard.

I lokalplanen, som ejerne har ansvaret for at overholde, er huset imidlertid markeret som 'særligt bevaringsværdigt', og ændringer kræver som udgangspunkt en politisk godkendelse.

Sådan svarer Maja Højgaard

Først og fremmest er det vigtigt for mig at sige, at jeg står til rådighed og gerne fortæller alt om renoveringen af vores garage. Vi har ønsket at genopføre en gammel garage helt efter reglerne. I kan naturligvis få adgang til at se alle de tegninger og billeder af den gamle garage, som vi har brugt i denne sag og jeg uddyber naturligvis også alle de spørgsmål I måtte have. Vi har hele tiden ønsket at genopføre garagen efter reglerne og fulgt kommunens anvisninger.

Det har været afgørende for mig, da jeg indtrådte i kommunalbestyrelsen i 2022, ikke på noget tidspunkt at blande mig i sagsbehandlingen af vores garagerenovering. Det betyder at jeg ikke har kendskab til mange af jeres spørgsmål og informationer fra sagen. Jeg har alene fulgt renoveringssagen som en alm. borger ville gøre, og vi har igennem hele forløbet rettet os efter de informationer vi har fået fra kommunen.

Vi ønskede for ca. 10 år siden at renovere en gammel garage, og tog derfor kontakt til kommunen for at afklare hvordan vi skulle ansøge om renoveringen og hvilke principper vi skulle følge. Vi fik telefonisk rådgivning fra kommunens tekniske afdeling, der gjorde det klart at genopførsel af en gammel garage ikke krævede en ny byggeansøgning hvis blot vi genopførte en garage på samme sted og i samme stil som før. Kommunen oplyste at vores hus ikke er klassificeret som bevaringsværdigt, men at vi skal efterstræbe at bevare landsbyens samlede udtryk ud mod gadebilledet, som det står i lokalplanen. Vi blev ligeledes vejledt til at bruge den "Vedligeholdelsesvejledning for Brøndbyøster Landsby", som i sin tid blev udarbejdet for at sikre landsbyens udtryk bevaret.

Vi genopførte derfor den gamle garage efter principperne om bevaringen af landsbyens udtryk. Vi fulgte retningslinjerne fra vejledningen omkring dræn, stråtag, ryttere m.m. og vi bevarede de gamle murstensvægge inde i garagen for at sikre os at garagen stod det samme sted. Vi benyttede det samme facademateriale som før renoveringen, så udtrykket i landsbyen ville forblive det samme.

Efter vi havde færdiggjort arbejdet med at genopføre garagen modtog vi en henvendelse fra kommunen, hvor de bad os ansøge om lovliggørelse af garagen. Vi fremsendte en sådan ansøgning, hvor vi efterfølgende blev bedt om at udbedre to mangler: Etablering af en brandvæg og flytning af to solceller. Begge mangler udbedrede vi derefter og garagen blev godkendt til brug.

Jeg mener at vi allesammen, uanset titel, skal følge de regler og anvisninger som kommunen udsteder og det har vi også gjort i denne sag.

Spørgsmål om forvaltningens arbejde med sagsbehandling må I stille direkte til forvaltningen.

Ifølge Maja Højgaard har hun under hele sagsforløbet ikke blandet sig i sagsbehandlingen som kommunalbestyrelsesmedlem. Vedrørende spørgsmål om sagsbehandlingen henviser borgmesteren til forvaltningen.

Direktør fastholder

Casper Toftholm, der er teknisk direktør i Brøndby Kommune, oplyser på mail, at forvaltningen i Brøndby Kommune altid arbejder ud fra devisen om, at det ikke skal være nemmere at få lovliggjort sit byggeri på bagkant.

Samtidig forklarer han, at det har været forvaltningens vurdering, at sagen om borgmesterens ejendom ikke er af en sådan størrelse eller principiel karakter, der kræver politisk behandling.

Det står imidlertid i skærende i kontrast til vurderingen fra flere eksperter, som Sjællandske Nyheder har præsenteret for sagen. De mener, at sagen netop burde have været forelagt politisk, fordi den rejser spørgsmål om habilitet og gennemsigtighed i sagsbehandlingen.

Den transparens mener Casper Toftholm dog, at kommunen har sikret ved at få en ekstern vurdering fra advokatfirmaet Civitas, som ifølge den tekniske direktør i Brøndby Kommune har haft fuld adgang til det materiale, der indgår i sagen:

- Sagen er oplyst, håndteret, drøftet internt, vurderet og afgjort. Det forløb adskiller sig ikke fra andre sager, og jeg står fuldstændig ved forvaltningens ageren i den konkrete sag.

Det er dog ikke lykkedes at få svar fra kommunen på, hvorfor der ikke findes et notat, der kan dokumentere, hvad advokaterne helt nøjagtigt er blevet bedt om at vurdere.

Notatet fra efteråret 2023, hvor kommunen advarer mod at lovliggøre borgmesterens byggeri, er ifølge Casper Toftholm et internt arbejdsdokument, som ved en menneskelig fejl er blevet uploadet til det offentlige byggesagsarkiv.

Sjællandske Nyheder har ligeledes spurgt Civitas Advokater, hvad de er blevet bedt af Brøndby Kommune om at undersøge, og hvorfor firmaet ikke har nævnt notatet med advarslen i deres vurdering.

Civitas Advokater henviser til Brøndby Kommune og har ikke yderligere kommentarer til den konkrete sag.

Brøndby