Forarget over borgmesters byggesag: - Det er et tillidsbrud

Borgmesterens byggesag skader tilliden til hele systemet, mener de konservative i Brøndby. Den tekniske direktør i kommunen afviser kritikken.

Lene Skallebæk (K) er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Brøndby.

Lene Skallebæk (K) er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Brøndby.

Foto: Privat

I Brøndbyøster Landsby står et hus, hvor ejerne har lavet ulovlige ændringer gennem flere år. Husets ene ejer er kommunens nuværende borgmester, og få dage før hun fik borgmesterkæden om halsen, blev byggesagen godkendt af kommunen trods intern advarsel. Forløbet vækker forargelse hos Det Konservative Folkeparti i Brøndby, som nu afkræver en forklaring.

Den Korte Version
  • Det Konservative Folkeparti i Brøndby kritiserer borgmesterens byggetilladelser som et tillidsbrud.
  • Borgmesterens hus blev godkendt trods ulovlige ændringer, hvilket vækker forargelse.
  • Advokatnotat påpeger fejl i sagsbehandlingen, men konkluderer, at kommunen handlede inden for rammerne.
  • Teknisk direktør afviser, at sagen krævede politisk behandling og understreger, at borgmesterens rolle ikke påvirkede processen.
  • Borgmesteren fastholder, at hun handlede i god tro og ikke påvirkede sagsbehandlingen.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

For Det Konservative Folkeparti er sagen et symbol på, hvordan det skader kommunens troværdighed, og tilliden til de folkevalgte smuldrer, hvis reglerne ikke bliver håndhævet konsekvent.

- Når vi politikere ikke følger de regler, vi selv har besluttet, så er vi ikke gode rollemodeller, siger Lene Skallebæk, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Brøndby.

Hun og partifællerne blev selv opmærksomme på sagen i august, da politikerne genbehandlede kommunens delegationsplan.

- Det var først dér, vi fik nys om, at der lå en sag om borgmesterens ejendom. Det kom ikke som en orientering, men gennem arbejdet med planen. Det undrer mig, at sagen ikke allerede dengang var blevet drøftet politisk, siger Lene Skallebæk.

Ifølge hende handler sagen også om borgernes tillid til, at kommunen behandler alle lige. Hun vurderer, at en almindelig borger i samme situation aldrig var sluppet så let.

- Vi kender flere tilfælde, hvor folk har fået besked på at rive bygninger ned, fordi de ikke havde søgt om tilladelse. Det burde også gælde her, men i den her sag ender kommunen med at give dispensationer og lovliggørelser til en fra den øverste politiske ledelse. Det skaber mistillid, siger Lene Skallebæk.

Derfor er den konservative gruppeformand også af den overbevisning, at Teknik- og Miljøudvalget burde have haft sagen på dagsordenen, sådan som kommunens egen delegationsplan også foreskriver. 

Lene Skallebæk (K) er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Brøndby.
Lene Skallebæk (K) er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Brøndby. Foto: Privat

Ifølge Lene Skallebæk er sagen yderst principiel, fordi en højtstående politiker er part i den.

- Når sagen handler om et medlem af kommunalbestyrelsen, skal udvalget tage stilling. Det beskytter både forvaltningen og borgernes tillid til, at ingen får særbehandling, forklarer hun.

Mistænkeligt sammenfald

Ifølge Det Konservative Folkeparti i Brøndby viser sagen om borgmesterens hus, at forvaltningen og de folkevalgte har brug for tydeligere retningslinjer for habilitet og armslængde.

- Der skal ikke herske tvivl om, at embedsmændene kan arbejde frit, også når det handler om en politiker. I sådan et tilfælde kunne man have bedt en anden kommune eller Kommunernes Landsforening om at håndtere sagen, siger Lene Skallebæk, der ikke mener, at armslængdeprincippet er overholdt i borgmesterens sag:

- Det her viser netop, hvorfor man skal have klare procedurer. Når en borgmester eller viceborgmester har en aktiv sag, er det næsten umuligt for forvaltningen ikke at blive påvirket.

Det her viser netop, hvorfor man skal have klare procedurer. Når en borgmester eller viceborgmester har en aktiv sag, er det næsten umuligt for forvaltningen ikke at blive påvirket.

Lene Skallebæk (K), gruppeformand

Samtidig kalder hun det et bemærkelsesværdigt sammenfald, at kommunen godkendte lovliggørelsen to dage inden borgmesterens tiltrædelse.

- Det giver selvfølgelig anledning til mistanke om særbehandling. Forvaltningen må vise os politikere, at sagen ikke er blevet hastet igennem. Jo længere tid, der går uden klare svar, jo større bliver mistanken, forklarer Lene Skallebæk.

Notat frikender ikke kommunen

Det advokatnotat, som Brøndby Kommune selv har bestilt hos firmaet Civitas Advokater, påviser flere fejl i sagsbehandlingen og manglende dokumentation for, hvordan kommunen er nået frem til sin endelige afgørelse. 

Alligevel konkluderer advokaterne, at kommunen har handlet inden for rammerne, da de ulovlige ændringer på borgmesterens hus blev lovliggjort efterfølgende. 

Lene Skallebæk mener dog ikke, at notatet fra advokaterne er med til at frikende kommunen. Dels er hun ikke overbevist om, at der er tale om en uvildig undersøgelse, fordi Civitas Advokater blandt andet er hyret af kommunen til at rådgive om store projekter som udviklingen af 'Fremtidens Brøndby Strand'.

Hun undrer sig desuden over, at der ikke findes noget skriftligt notat af samtalen mellem kommunen og Civitas Advokater om bestillingen af undersøgelsen, som har kostet skatteborgerne knap 70.000 kroner.

- Uden et notat kan vi ikke se, hvad advokaten egentlig er blevet bedt om at undersøge. Tillid handler ikke kun om, hvad der står i konklusionen. Hvis man ikke kan vise, hvordan arbejdet er sat i gang, rejser det flere spørgsmål, end det besvarer, siger Lene Skallebæk, og hendes kritik bliver bakket op af flere eksperter, som Sjællandske Nyheder har talt med

Hun ser sagen som et eksempel på, hvor skrøbelig borgernes tillid kan blive, når reglerne bliver håndteret forskelligt, og forklaringerne ikke står mål med beslutningerne.

- Det her er jo et tillidsbrud. Med den behandling, der har været af borgmesterens byggesag, så vil nogle tænke: ”Nå, er det ny præcedens, at man søger tilgivelse frem for tilladelse?” Og det kan man ikke fortænke dem i med denne sag, siger hun.

Direktør afviser kritik

Brøndby Kommune afviser, at borgmesterens byggesag er behandlet anderledes end andre. Casper Toftholm, der er teknisk direktør i kommunen, er uenig med Lene Skallebæk i, at sagen har skullet underlægges politisk behandling.

Ifølge den tekniske direktør i Brøndby Kommune er der ikke tale om en principiel sag.

- Det er kommunens vurdering, at sagen omhandler en afgørelse om en lovliggørende byggetilladelse. Tilladelse til at godkende ændringer efter byggeloven var uddelegeret til forvaltningen, med undtagelse af større eller principielle sager, forklarer Casper Toftholm i et skriftligt svar til Sjællandske Nyheder.

Han afviser også, at borgmesterens rolle som ejer har haft betydning for sagsbehandlingen. Derudover lægger han vægt på, at dialogen om byggesagen er foregået mellem kommunen og borgmesterens ægtefælle.

- Der er ikke grundlag for at behandle en sag politisk, blot fordi ejer er medlem af kommunalbestyrelsen. Det afgørende er byggeriets status og ikke bygherres status, lyder det fra Casper Toftholm, som dermed er uenig med både Lene Skallebæk og de eksperter, som Sjællandske Nyheder har præsenteret for sagen.

Ifølge Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret og forfatningsret ved Syddansk Universitet, virker det helt skævt, at kommunen ikke orienterer det politiske lag om en sag, hvor der ifølge ham er en oplagt inhabilitetsproblematik. 

- Det her skulle kommunalbestyrelsen jo have været underrettet om, lyder det fra Frederik Waage

Advokater fandt fejl

Til kritikken af, at Civitas Advokater ikke skulle have været uvildige, svarer Casper Toftholm, at der ikke er noget at komme efter. Han oplyser, at advokatfirmaet fik alt materiale udleveret og vurderede, at kommunen handlede inden for reglerne.

Han understreger også, at Civitas Advokater er en naturlig samarbejdspartner i juridiske tvivlsspørgsmål, og at kommunen har taget ved lære af den manglende dokumentation i sagen og de fejl, som advokaterne har fundet i sagsbehandlingen.

- Det er ikke godt nok dokumenteret, hvilket også påtales i vurderingen fra Civitas, siger lyder fra den tekniske direktør i Brøndby Kommune.

Maja Højgaard afviser også kritikken fra Lene Skallebæk. Borgmesteren slår over for Sjællandske Nyheder fast, at hun og ægtefællen hele vejen igennem har handlet i god tro, ligesom hun selv har holdt sig ude af sagsbehandlingen.

- Vi har hele tiden ønsket at genopføre garagen efter reglerne og fulgt kommunens anvisninger, svarer Maja Højgaard i en mail til Sjællandske Nyheder. 

Sådan svarer Maja Højgaard

Først og fremmest er det vigtigt for mig at sige, at jeg står til rådighed og gerne fortæller alt om renoveringen af vores garage. Vi har ønsket at genopføre en gammel garage helt efter reglerne. I kan naturligvis få adgang til at se alle de tegninger og billeder af den gamle garage, som vi har brugt i denne sag og jeg uddyber naturligvis også alle de spørgsmål I måtte have. Vi har hele tiden ønsket at genopføre garagen efter reglerne og fulgt kommunens anvisninger.

Det har været afgørende for mig, da jeg indtrådte i kommunalbestyrelsen i 2022, ikke på noget tidspunkt at blande mig i sagsbehandlingen af vores garagerenovering. Det betyder at jeg ikke har kendskab til mange af jeres spørgsmål og informationer fra sagen. Jeg har alene fulgt renoveringssagen som en alm. borger ville gøre, og vi har igennem hele forløbet rettet os efter de informationer vi har fået fra kommunen.

Vi ønskede for ca. 10 år siden at renovere en gammel garage, og tog derfor kontakt til kommunen for at afklare hvordan vi skulle ansøge om renoveringen og hvilke principper vi skulle følge. Vi fik telefonisk rådgivning fra kommunens tekniske afdeling, der gjorde det klart at genopførsel af en gammel garage ikke krævede en ny byggeansøgning hvis blot vi genopførte en garage på samme sted og i samme stil som før. Kommunen oplyste at vores hus ikke er klassificeret som bevaringsværdigt, men at vi skal efterstræbe at bevare landsbyens samlede udtryk ud mod gadebilledet, som det står i lokalplanen. Vi blev ligeledes vejledt til at bruge den "Vedligeholdelsesvejledning for Brøndbyøster Landsby", som i sin tid blev udarbejdet for at sikre landsbyens udtryk bevaret.

Vi genopførte derfor den gamle garage efter principperne om bevaringen af landsbyens udtryk. Vi fulgte retningslinjerne fra vejledningen omkring dræn, stråtag, ryttere m.m. og vi bevarede de gamle murstensvægge inde i garagen for at sikre os at garagen stod det samme sted. Vi benyttede det samme facademateriale som før renoveringen, så udtrykket i landsbyen ville forblive det samme.

Efter vi havde færdiggjort arbejdet med at genopføre garagen modtog vi en henvendelse fra kommunen, hvor de bad os ansøge om lovliggørelse af garagen. Vi fremsendte en sådan ansøgning, hvor vi efterfølgende blev bedt om at udbedre to mangler: Etablering af en brandvæg og flytning af to solceller. Begge mangler udbedrede vi derefter og garagen blev godkendt til brug.

Jeg mener at vi allesammen, uanset titel, skal følge de regler og anvisninger som kommunen udsteder og det har vi også gjort i denne sag.

Spørgsmål om forvaltningens arbejde med sagsbehandling må I stille direkte til forvaltningen.

Vedrørende spørgsmålene om forvaltningens håndtering af sagen henviser borgmesteren til forvaltningen. Maja Højgaard afviser samtidig, at tidspunktet for godkendelsen har haft noget med hendes tiltrædelse som borgmester at gøre:

- Det har været afgørende for mig, da jeg indtrådte i kommunalbestyrelsen i 2022, ikke på noget tidspunkt at blande mig i sagsbehandlingen af vores garagerenovering. Det betyder, at jeg ikke har haft indflydelse på sagens behandling eller dens timing.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...