Strategierne er vidt forskellige. Nogle foretrækker at blive spist og spredt på den måde. Andre bliver skudt ud i verden. Nogle hæfter sig fast et dyr, og bliver slæbt langt væk. Nogle overlader det til vinden.

Efteråret er den tid på året, hvor frøene begiver sig ud i verden, og de forskellige frø har mange forskellige strategier for, hvordan de finder et godt sted, hvor de kan spire når foråret kommer. 

Det fortæller naturvejleder og leder af Slagelse Naturskole, Tine Nord Raahauge.

- Det er typisk ikke det fedeste for et frø, bare at ligge under den plante, det kom fra, fortæller Tine Nord Raahauge og hun forklarer, at frøene har specialiseret dig i mange retninger.

Og når det er efterår kan man i skovene opleve planternes mange forskellige metoder til at sprede deres yngel i form af frø.

I 400 millioner år

Som med alle andre levende organismer er det vigtigt for planten at videreført arten på bedste vis.

At producere frø er en metode, som planter i mange år har benyttet for at sprede sine gener. Allerede for 400 millioner år siden producerede en frøbregne frø. Det har forskere analyseret sig frem til ved at undersøge fossiler fra den æra. Det er længe før de første dinosaurer blev klækkede.

Læs også

• Naturvejlederhistorier: En lille gul plante, med en mytisk historie
• Blåmuslingen er vores ven, men den smager også godt
• Laver drømmefangere af sten, muslinger og fjer fra stranden
• Bliv klogere på naturen ved Blå Flag-strandene
• Midsommeren er de kloge koners højtid - og det handler ikke kun om hekseafbrændinger
• Naturvejleder: Sådan går det til, når Danmark største og lækreste snegl parrer sig
• Naturvejleder: - Derfor skal du have et brændenældebed i din have
• Naturvejlederen fortæller: Egetræet har både historie og funktion

- Det er en veletableret metode til at få nogle afkom, fortæller Tine Nord Raahauge, som i Korsør Lystskov viser, hvordan de forskellige planter sikrer afkommet får de bedste muligheder for at udvikle sig til nye planter.

- Her har vi en springbalsamin, som bruger slyngspredning. Når den lille kapsel som frøet ligger i, brister bliver frøene kastet ud, siger hun og prikker til de små aflange kapsler indtil de springer op og de små frø forsvinder ud i luften og væk fra moderplanten.

- Jo mere modne og store kapslerne bliver, jo mere spændstige bliver de, og på et tidspunkt, så brister de. Enten fordi nogen eller noget rører dem, eller fordi det simpelthen bare bliver for spændstigt, siger hun. 

Hundeejerne kender dem

En anden strategi viser hun frem, ved at tage fat i den spinkle feber-nellikerod. De små afblomstrede kugler, som indeholder frø, har modhager, der sætter sig i dyrepels. 

- Dem kender især hundeejerne, siger hun og griner, og fortæller at burrerne, som de små frøbærende kugler hedder, på den måde kan transportere frøene langt omkring. Når de så falder af, så kan det være, frøene kan spire der. 

I lystskoven er der også en stor mængde brombær, som også har en speciel metode til at få frøene bragt langt ud i verden.

- Der er den her type, som er afhængig af dyr. Frøet spises og spredes via afføring, siger hun og fortæller det, som alle der har prøvet at spise et brombær ved - at det lille bær, som egentligt er en klump af en masse små stenfrugter er fyldt med små frø. Og når de ikke sætter sig fast i tænderne, så vil de forlade kroppen via lorten, og dermed være omgivet af en masse næring, når de til foråret skal slå rod.

Brombærrene har dog en favorit, når det kommer til at blive spist.

- For en del bær vil det være en fordel at blive spist af fugle, da de ikke har tænder der kan ødelægge frøet og typisk har et mere nænsomt tarmsystem. Men ræven spiser også bær, og er dermed også med til at sprede frøene, siger hun.

Glemte agern og helikoptere

At der er mange måder at sprede sine frø på, viser Tine Nord Raahauge med en hasselnød og nogle agern, for her er det mus og egern, der med deres hang til at samle forråd og grave det ned til vinteren, er med til at samle frøene eller nødderne, som de risikerer at glemme eller måske dø fra, inden de når at æde dem.

Lind og ahorn lader frøene svæve på forskellig vis over jorden med nogle store helikopteragtige vinger, som let bliver fanget af vinden og sendt ud i verden. Så gælder det bare om at sende så mange som muligt ud i verden og så skal nogle nok lande et godt sted at vokse.

- En vejbred, er en plante, som de indfødte amerikanere kaldte "hvid mands fodspor". Frøskallen klistrer, når den bliver våd, til vognhjulene eller fødderne og trækker på den måde et spor af frø gennem landskabet, siger hun.

På et tidspunkt når frøene er landet et sted og hvis de ikke bliver spist eller på anden måde ødelagt, så lægger de grunden til en ny sæson i skoven, i haven, på marken, på engen, på stranden og hvor det nu ellers kan tænkes, at frøene kan spire.

- Til foråret når forholdene er helt rigtige, når temperaturen bliver høj nok og når der er tilstrækkeligt med lyse timer i døgnet igen, så er det tid til at spire frem. Men først skal frøene sprede sig, og det er det, der foregår lige nu. Hele skoven er i fuld gang med den årlige frøvandring, siger naturvejlederen.