De kan marineres i smør og hvidløg, de er tvekønnede og begge parter spidder hinanden, når de parrer sig. Munke tog dem hertil, fordi man i middelalderen ikke måtte spise kød i fasten. Og så er det den største landlevende snegl i Danmark.

Sjællandske er med naturvejleder og leder af Slagelse Naturskole, Tine Nord Raahauge ved Bakkely Skov ved Vemmelev, for at finde vinbjergsnegle - og gerne nogle, der parrer sig. De slimede væsner kryber rundt på de fugtige enge, hvor de ikke risikerer at tørre ind. Og man kan i denne tidlige sommertid, hvis man er heldig, se sneglene fod mod fod i deres parringsdans.

- Det tager noget tid for dem, at komme på plads i den her parringsdans. De bevæger sig om, så de ligger med fod og fod mod hinanden, hvor de så på et tidspunkt parrer sig, forklarer naturvejleder og leder af Slagelse Naturskole, Tine Nord Raahauge, som fortæller, at sneglene har kønsorganerne under det højre øje (øjestilk).

Skyder hinanden

Selve parringen foregår også på en speciel måde, som egentligt ikke lyder specielt rar.

- Begge snegle har en kalkpil, som de skyder ind i hinanden omkring kønsorganerne. Når det sker frigøres nogle hormoner, som gør at de hunlige (ikke kvindelige, men hunlige, red.) kønsorganer slapper af, og herpå kan sneglene sprøjte sæden op i hinanden og befrugte æggene, siger hun og peger her på et interessant faktum, hvor de adskiller sig fra de han/hun-standarder, vi kender fra mange andre levende væsner.

- Sneglene befrugter nemlig hinanden, fordi de er tvekønnede. Det vil sige, at de begge har både hunlige og hanlige organer, og når de parrer sig, så bliver begge snegle ofte befrugtede. Og når de har gjort det, så er parringen ovre, siger hun og fortæller, at sneglene derpå lægger æggene i en fordybning i jorden.

Læs også

• Naturvejleder: - Derfor skal du have et brændenældebed i din have
• Naturvejlederen fortæller: Egetræet har både historie og funktion
• Bambi på glatis - naturvejleder estimerer fald i bestanden efter hård vinter
• Boksekampe, lortespisning og dobbelt graviditet - her er forklaring på underlig opførsel
• Bladene visner - men har du nogensinde tænkt over, hvorfor de skifter farve?
• Jacob så en hel flok af sjælden fugleart: - Hvad laver de her?
• Spidsmusen er slet ikke en mus - og mange dyr gider ikke at spise den
• Legeplads lukket - Danmarks giftigste svamp fundet i børnehave

Amors pil tager til at lave

Naturvejlederen forklarer, at selvom det lyder brutalt, at sneglene skyder hinanden med en kalkpil, så er det fra naturens side en smart måde at klare parringen på.

Hvis man nu, eksempelvis havde en inkarnation af sneglen Turbo fra animationsfilmen af samme navn, som hurtigt ville kunne krybe fra snegl til snegl, så ville sneglebestandens genpulje formentligt hurtigt blive meget ensformig.

- Den ville måske nå at parre sig med mange, og dermed ville det måske ende i indavl. Det tager imidlertid tid at danne en ny kalkpil og så kan andre jo komme til, i mellemtiden, siger hun.

En fredet delikatesse

Vinbjergsneglen kom til Danmark i middelalderen, da munke bragte den hertil. De betragtede ikke sneglen som rigtig kød, og kunne derfor spise det i fasten, hvor kød ellers var forbudt spise.

Vinbjergsnegle er fortsat en delikatesse, og bliver da også spist. Men selv om de er spiselige, kan man ikke bare tage ud med en spand og høste store mængder.

- De er fredede. Selv om den er indført, betragter man den som en naturlig del af faunaen. Den er blevet en del af ligevægten, siger Tine Nord Raahauge.

- Man kan godt samle et par stykker til eget forbrug, men hvis man har en restaurant, så må man ikke bare samle for at sælge det, siger hun og understreger, at hvis man har tænkt sig at spise dem, så skal de aflives på en ordentlig måde.

- Det er vigtigt, at de ikke lider, siger Tine Nord Raahauge, som fortæller, at de i smag minder om andre bløddyr som muslinger.

Snegl med stedsans

Udover størrelsen på op til 4-4,5 centimeter over huset, hvilket gør den til en af Europas største skalbærende snegle, imponerer vinbjergsneglen på flere måder.

- Den er lidt sjov, for den har stedsans. (slettes: Og det er den, så vidt man ved, den eneste snegl, der har). Hvis den finder et godt sted at overvintre, så husker den det og vender tilbage, siger Tine Nord Raahauge og nævner, at den også, hvis man gør sin have lækker for den, vil vende tilbage.

- Behandler man den godt, og den ved, der er mad, så holder den sig i haven. Den lever af plantedele og nedfaldsfrugt, og har brug for skyggefulde og fugtige steder. Den kan sagtens trives i en have, siger hun og nævner et andet interessant fakta om den store snegl.

At det er et bløddyr, der lever på land. Blæksprutter og muslinger er også bløddyr, og der findes også snegle i vand.

- Men de her bløddyr lever på land, og derfor har de brug for fugtige steder at være, siger hun og fortæller, at en vinbjergsnegl godt kan blive ti år gammel.