- Når du knuser dens knop, får du Johannes Døberens blod på dine fingre, siger hun... Den vildtvoksende natur huser en del planter, med vilde historier. Den vi kigger på i dag, trækker tråde tilbage til biblen, det gamle rom og har formentligt været kendt for sine egenskaber endnu længere tilbage.
I mellem høje græsser og lige i vejsiden ved stien, som går fra Musholm Feriecenter mod stranden, står en lille plante med gule blomster. Planter med gule blomster er der rigeligt af i området, de står i store klynger og flere af dem fylder godt i landskabet. Men een lille plante, med gule blomster skiller sig ud.
- Det er prikbladet perikon. Men går også under navnet johannesurt. Den er gul og har også små røde prikker, siger Tine Nord Raahauge, naturvejleder og leder af Slagelse Naturskole.

Hun knuser en af de små blomsterknopper mellem sine fingre, som så viser, hvorfor den har fået navnet.
Fingrene bliver farvet røde af blomstens saft.
Ud i naturen
med Tine
Nord Raahauge
Den sidste lørdag i hver måned giver naturskoleleder Tine Nord Raahauge dig et godt tip til, hvad du kan holde øje med, når du bevæger dig ud i naturen i dit lokalområde.
Legenden
Prikbladet perikon har været kendt i mange mange år. Legenden om, at det er Johannes Døberens blod Tine Nord Raahauge har fået på fingrene, viser, at vi skal langt tilbage i tiden.
- Romerne brugte den faktisk i medicin, forklarer Tine Nord Raahauge.
I biblen hedder det, at Salome dansede så flot for Kong Herodes, at hun måtte få et ønske opfyldt. Salomes mor overtalte datteren til at få serveret Johannes Døberens hoved på et fad. Årsagen til ønsket var, Johannes Døberen havde modsat sig giftermålet mellem Salomes mor, Herodias, og kong Herodes. Johannes Døberen modsatte sig giftermålet, da Herodias var gift med Herodes' bror.
Herodes efterkom Salomes ønske.
Legenden om den prikbladede perikon siger derpå, at planten voksede frem, hvor Johannes Døberens blod ramte jorden. Djævlens udsendinge, forsøgte at udrydde den.
- Men Vorherre holdt hånden over den, og derfor får man Johannes Døberens blod på hænderne, når man kvaser den, siger Tine Nord Raahauge og nævner, at den derfor også bærer navnet johannesurt.
På vores breddegrader har planten også været kendt langt tilbage. I tiden med de gamle guder, var prikbladet perikon knyttet til guden Balder, hvor den indgik i forskellige drikke - formentligt på grund af de stoffer, den indeholder.
Advarer mod indtagelse
Og her er det vigtigt at understrege, at Fødevarestyrelsen advarer mod indtagelse af planten.
- Der er mange stoffer i planten. Hyperforin kan eksempelvis have en gavnlig effekt på nedtrykthed, men det kan også påvirke forskellige medikamenter, som HIV-medicin, psykofarmaka, p-piller og flere andre. Så derfor kan vi på ingen måde anbefale at indtage det, siger Tine Nord Raahauge.
På trods af det, så har planten i tusindvis af år været benyttet som lægemiddel.

- De gamle romere brugte den mod nedtrykthed, og det har været brugt i urtemedicin op gennem middelalderen, siger hun og påpeger, at der er nogle stoffer i planten, som har effekter mod nedtrykthed.
- Det er en megaspændende historisk plante, som altid har været brugt. Den har med sikkerhed været brugt i 2000 år, men mon ikke også, at man har kendt til den tidligere, spørger Tine Nord Raahauge retorisk og nævner, at den mest almindelige anvendelse, de senere år, er til snaps.
Hun fortæller, at prikbladet perikon findes mange steder, hvor der er overdrev og tørre enge.
- Den kræver ikke så meget for at overleve, derfor har den det godt her, siger Tine Nord Raahauge og peger ud over det bakkede landskab ved Musholm Feriecenter ved Korsør, hvor den vokser hist og her.
Læs også
- Blåmuslingen er vores ven, men den smager også godt
- Laver drømmefangere af sten, muslinger og fjer fra stranden
- Bliv klogere på naturen ved Blå Flag-strandene
- Midsommeren er de kloge koners højtid - og det handler ikke kun om hekseafbrændinger
- Naturvejleder: Sådan går det til, når Danmark største og lækreste snegl parrer sig
- Naturvejleder: - Derfor skal du have et brændenældebed i din have
- Naturvejlederen fortæller: Egetræet har både historie og funktion
- Bambi på glatis - naturvejleder estimerer fald i bestanden efter hård vinter
- Boksekampe, lortespisning og dobbelt graviditet - her er forklaring på underlig opførsel
- Bladene visner - men har du nogensinde tænkt over, hvorfor de skifter farve?
- Jacob så en hel flok af sjælden fugleart: - Hvad laver de her?