Hekse og kloge koner er en del af vores midsommerfejring. Når sankthansbålene brænder, sender mange stadig en heks til Bloksbjerg. Heksene er særligt aktive omkring sankthans, for ikke nok med, at vi har tradition for at brænde dem af, så er det også højtiden for at samle de kloge koners særlige urter. 

- Det er lige nu her ved sankthans, at skoven boomer allermest. Midsommer var i gamle dage det mest hellige tidspunkt til indsamling. Det er nu at planterne strutter af saft og kraft, siger leder af Slagelse Naturskole, Tine Nord Raahauge, som er taget med Sjællandskes udsendte på tur i Korsør Lystskov for at finde en bestemt slags planter.

Hekseurter.

Man mente at en del planter havde specielle egenskaber, som ikke altid kunne forklares indenfor kirkens normer – derfor var det måske fandens værk, og det kunne være farligt at beskæftige sig med for de kloge koner.

Sygepleje i renæssancen

I de gamle dage, både før, under og efter heksebrændingstiden fra 1540 til 1690erne, var kloge koner nogle, som vidste noget om urter. De kunne måske redde eller hjælpe en, hvis man pludseligt var blevet syg.

Læs også

• Naturvejleder: Sådan går det til, når Danmark største og lækreste snegl parrer sig
• Naturvejleder: - Derfor skal du have et brændenældebed i din have
• Naturvejlederen fortæller: Egetræet har både historie og funktion
• Bambi på glatis - naturvejleder estimerer fald i bestanden efter hård vinter
• Boksekampe, lortespisning og dobbelt graviditet - her er forklaring på underlig opførsel
• Bladene visner - men har du nogensinde tænkt over, hvorfor de skifter farve?
• Jacob så en hel flok af sjælden fugleart: - Hvad laver de her?
• Spidsmusen er slet ikke en mus - og mange dyr gider ikke at spise den

- I middelalderen og renæssancen vidste man ikke meget om hvorfor sygdomme dukkede op eller hvordan man kurerede dem. Man havde en tro på, at nogle urter kunne behandle og måske endda helbrede, og at nogle planter var magiske, siger Tine Nord Raahauge.

I den sankthansgrønne skov går der da heller ikke lang tid før naturskolelederen har fundet tre planter, som på den ene eller anden måde har været vigtige i datidens liv.

Den magiske hyld

Den første er en stor mange meter høj hyld. Den magiske plante står med masser af blomster lige nu.

- Folkloren taler om hyldemor, en gudinde, som bor i træet, og som man skal huske at spørge, inden man fælder træet.  Dem kan man kan koge lækker hyldeblomstsaft af, eller man kan vente til efteråret, hvor blomsterne er blevet til bær, siger Tine Nord Raahauge. 

Hun understreger, at man skal koge blomster og bær, og at man ikke må spise plantens grønne dele, som indeholder blåsyre – cyanid.

Men i gamle dage var hylden omgærdet af mystik og magi - og nok en del glæde.

- For lå et ungt par med hinanden under en hyld på sankthans aften ved midnatstide, så sagde man at det ikke fik følger, griner Tine Nord Raahauge, som dog ikke kan sige noget om, hvor udbredt den brug var.

Feberlindrende paraplyplante

Et par meter længere henne finder Tine Nord Raahauge planten rød hestehov, som man mente kunne gøre underværker mod ”pestlignende feber”.

- Man vidste ikke hvorfor man blev syg, men fik man en pestlignende feber, med eller uden pest, så kunne rød hestehov, eller pestilensurt, som den også blev kaldt, komme i spil. Man sagde nemlig at den kunne stilne feberen, fortæller Tine Nord Raahauge.

Hun fortæller samtidig at bladene, på grund af deres størrelse, også blev brugt som paraply.

Spist af Tollundmanden

Den sidste plante er fuglegræs, som er at finde rigtigt mange steder. Man mente dengang at planten kunne gøre underværker mod lungelidelser.

- Begrundelsen var at fuglene spiser af planten, og da fuglene flyver oppe i luften, så drog man konklusionen at fuglegræs måtte være godt mod lidelser i luftvejene, siger Tine Nord Raahauge som nævner, at der er nogle huller i den argumentation.

- Man mente at Vorherre på den måde viste menneskene hvordan planterne skulle bruges, siger hun, men fortæller også at man sagtens kan spise fuglegræs.

- Det er en lille delikat plante som der er tradition for at spise i Middelhavsområdet. Og herhjemme fandt man den faktisk i maven på Tollundmanden, da man undersøgte maveindholdet på ham, siger hun og understreger, at hvis man ønsker at spise fuglegræs eller andre vilde urter, så er det vigtigt ikke at plukke det tæt på en trafikeret vej eller en sprøjtet mark.

Forklaring på uforklarlig død

Livet for 4-500 år siden var ofte kort og risikoen for en tidligere død var markant. Sygdomsbehandlingen for dengang var ringe – nærmest lig nul. 

- Man kunne blive syg, og man kunne dø. Eller man kunne overleve. Man vidste ofte ikke hvorfor. Man kunne bare pludseligt blive syg. Og man kunne derfor få den tro, at nogen havde forbandet en, siger Tine Nord Raahauge og fortæller, at anklagen ofte faldt på den kloge kone.

- Hun havde adgang til naturens kræfter og var sikkert i ledtog med djævlen. Fik offentligheden eller kirken mistanken, så det ofte skidt ud for den kloge kone. I det ny-reformerede kirkestyrede danske samfund forsøgte de at komme den slags gammel overtro til livs. Og de havde flere måder at undersøge det på, hvilket blandt andet omfattede tortur, siger Tine Nord Raahauge.

I bogen ”Heksehammeren”, som blev skrevet af munke i slutningen af 1400-tallet og som var en slags håndbog i at udføre hekseprocesser, kan man finde forslag til hvordan man identificerer og straffer hekse. 

Blandt andet gennem vandprøven, hvor en kvinde blev lagt i en sæk og smidt i vandet – flød hun var hun skyldig, sank hun, ja så tog gud jo nok kærligt i mod sit uskyldige lam i himmerige. 

Man kunne også se om fanden selv havde en digevorte et eller andet sted på kroppen, hvor han kunne suge næring – så kunne kirkens folk søge efter noget, de mente lignede en tredje brystvorte rundt om på kroppen, og fandt de et modermærke, en underlig knop eller lignende, kunne det føre kvinden direkte på bålet.

- På den måde blev mange kloge koner brændt på grund af deres kundskaber om naturen, og det synes jeg er en tanke værd når vi sætter heksen på bålet til sankthans, siger Tine Nord Raahauge.

Anklager om hekseri og trolddomskunst kostede op mod 1000 hekse, fortrinsvist kvinder, livet i halvandet hundrede år efter Danmarks reformation. Og blandt andre var Christian 4. en ivrig jæger af hekse.