Da Luciakoret fra én af byens skoler forleden bar lyset frem i Hørsholm Kirke og med klare stemmer sang, at rundt om i hus og hjem skal sangen klinge, og os er i dag en Frelser født, føltes det, som om der blev helt stille i verden.
Det blev der selvfølgelig ikke, men der blev stille i alle os, der sad og lyttede, tror jeg.
Sangen og julebudskabet, der når helt derind i os, hvor håbet tager form. Håbet og lyset, som sangen og salmerne tænder i os, er adventstidens og julens helt særlige gaver.
Vi har brug for salmerne og sangene – midt i larmen og mørket – som håb, der rækkes os, men også som et tankerum og en tænkepause, så vi kan få nye idéer til, hvordan vi kan elske hinanden og kloden og børnene.
For til at fatte
Julen begynder med et barn, og Maria havde for længst accepteret, at hun under lidt vilde omstændigheder skulle være mor til Guds Søn.
Alligevel må det have været lidt mærkeligt, da hun første gang lagde sin nyfødte søn fra sig i en krybbe.
Virkeligheden er for stor til at fatte. Og derfor må vi ty til fortællingerne.
Kristendommen fortæller videre på tidligere tiders grundfortællinger, der er sande, men som tålmodigt skal åbnes, fordi juleevangeliet sammen med Bibelens andre tekster er et univers, man må gå ind i og forstå ved at sætte sig i personernes sted.
Sådan som det sker i et krybbespil, og i et Luciaoptog. Og når en børnehave gennem mere end 40 år har lavet krybbespil i Hørsholm Kirke, så er det hvert år Josef, der kommer gående med sin gravide kæreste Maria, og når der stadig ikke er plads til dem i Herberget, er det så stort at vide, at der hvert år gøres plads i Hørsholm Kirke, ligesom det er stort, at barnet, hun føder, er Jesus, der til forveksling ligner Hørsholms babyer og alligevel er helt anderledes, fordi Han også er Guds Søn.
Læs også
Ramte helt ind i kernen
Krybbespillet, der gennemspiller julenats hændelse, åbner en sprække ind til den del af virkeligheden, der ikke kan måles og vejes.
Og billedet af Maria og Josef med den lille Jesus i den lune stald omgivet af rolige dyr og hyrderne lige dernede i Hørsholm Kirke, er et fortryllende billede, og når nogen bliver bedt om at holde Jesusbarnet et øjeblik, mens Maria lige skal noget andet, hænger jord og himmel sammen.
Luciakoret ramte helt ind i kernen, da de sang: "Lille store verden, hvordan skal det dog gå?"
Og svarede: "Julen er sådan et øjeblik, hvor vi ikke slås. December får mig til at tro på, at der er håb selv for mennesker, for de gør alt for dem, de elsker, og selv en fjende kan blive en ven".
Jesu fødsel er en hændelse, der skete for nogen engang, men er for alle, og nu sker for os.
Julen begynder med Jesus, dét barn, der som voksen sagde: "Vend den anden kind til. Elsk jeres fjender".