Lydene, lugtene og lyset er anderledes om sommeren. Det er, som om et stort vindue lukkes op, så man fra det sted, hvor man lever sit liv, oplever, at alting pludselig bliver større.
Sommeren gør noget ved én, uanset om man har sommerferie fra arbejdslivet eller oplever sommeren efter at være trådt ud af arbejdslivet eller arbejder, mens andre har ferie.
Det er, som om tiden står stille og på den måde giver os mulighed for at standse op og læne os ind i tilværelsen på en måde, der er umulig resten af året.
Sommeren viser Guds skaberværk som en overdådighed af grønt og blomster og bær. Sommeren er ikke sorgløs, men letter sorgerne ved på sin helt egen måde at give os følelsen af tid nok - som om sommeren med sit anderledes langsomme tempo og puls får tiden til at stå næsten stille, så vi mærker et strejf af evighed og måske endda en erkendelse af, at vi er med i en historie, der, selv om den ikke altid er sjov, er god, fordi den ender godt hos Gud.
Sommeren er på den måde også som et vindue, der smækkes op til et rum inden i os.
Læs også
Gør verden større
Sommeren spænder buer til andre somre, vi har haft. Jeg husker, hvor stort et indtryk det gjorde på mig, da min far, den sommer midt i 1970’erne, hvor jeg var ti år, blev mærkeligt bevæget.
Vi stod foran Isenheimeralteret på Museé unter den Linden i byen Colmar i Frankrig, og jeg husker, at jeg ikke forstod, at det var billedet af én af Jesu disciple, der lægger en alt for lang arm om Jesu mor Maria, der med lukkede øjne sørger over sin søn deroppe på korset, der fik min far til at føle så stærkt.
Da min lillesøster og jeg bagefter sad med vores forældre på en fransk fortovscafé og delte en fransk løgtærte, der smagte himmelsk, mærkede jeg, at det at køre afsted ud i sommerlandet og besøge et andet sted og smage deres mad og se deres kunst gør verden større.
Læs også
Nyt blik på sit selv
Og nogen af os rejser til udlandet for at mærke det særlige sommerrum – nogen af os besøger en anden egn af landet. Nogen af os tager en dagstur til strand, skov eller et museum eller får familie og venner på besøg.
Sommeren åbner rummet i os og rummet omkring os. Og i denne sommer skal jeg 50 år efter igen til Colmar i Frankrig for at gense Isenheimeralteret med Maria, Jesus og Johannes, der med sin alt for lange arm holder om Jesu mor.
Jeg vil gerne gense det billede, der for første gang gav mig idéen om, at sommeren åbner nye vinduer i både den ydre og den indre verden. Min søster kører med og vores mænd.
Jeg tager afsted med en større forståelse af, at vores forældre dengang ville vise os, at verden er stor, og at selvom livet andre steder – også bare inde ved naboen - ligner vores med både lugt, lyde og lys, så kan man alligevel tage et nyt blik på sig selv og verden med hjem.