To steder i Roskilde kan man i dag - med lidt god vilje - se spor efter byens gamle byvold: i Folkeparken op mod biblioteket og på Provstemarken ned mod Byparken.
Anderledes synlig var volden i middelalderen. Den omfattende befæstning, der blev opført af kongen Svend Grathe omkring 1150, var 10 meter bred og ledsaget af en bred voldgrav.
Læs også
- Roskildes mægtige middelaldereventyr
- Kilderne gav byen navn og gavn
- Kongernes og kirkernes Roskilde
- Byens torvekirke med det fornemme gulv
Højden er svær at fastslå, men der har måske været et palisadeværn af træ på toppen. Al trafik ind og ud af byen foregik gennem en håndfuld bevogtede byporte.
Og fjenden? Der var flere i 1150’erne - en tumultarisk tid for den danske kongemagt med alliancer, blodige opgør og splittelse. Tre mænd stod i stridens kerne: Svend, Knud og Valdemar, der delte magten i landet mellem sig.
Blodigt fredsgilde i Roskilde
- I 1150, hvor volden blev opført, var Svend konge i den østlige del af Danmark. Med volden understreger han, at Roskilde er en strategisk vigtig by. Volden er nok både et forsvarsværk mod Svends rivaler i kongestriden, men også mod vendiske plyndringer, som eskalerer på grund af uro i landet, fortæller historiker Mathias Kølbæk Christensen, som er projektleder på Roskilde Middelalderdage, der finder sted 3.-5. august.
Med volden understreger Svend, at Roskilde er en strategisk vigtig by. Volden er nok både et forsvarsværk mod Svends rivaler i kongestriden, men også mod vendiske plyndringer, som eskalerer på grund af uro i landet.
Mathias Kølbæk Christensen, historiker, ROMU
Efter mange års borgerkrig lykkedes det at enes om en tredeling af riget. Magten i Roskilde havde i mellemtiden skiftet hænder, så Knud nu herskede over den vigtige by. Han inviterede Svend og Valdemar til at besegle forliget i Roskilde den 9. august 1157.
Roskilde i middelalderen
Den 3.-5. august bliver Stændertorvet i Roskilde sendt på en tidsrejse. For andet år i træk afholdes Roskilde Middelalderdage, og her er byens magtfulde fortid centrum for gode historier, middelalderlige toner og madtraditioner, der har rødder mange århundreder tilbage. I denne sommerserie går vi på jagt efter middelalderens magtfulde Roskilde.
- Men Svend valgte ifølge Saxo at forråde de to andre. Han fik dørene låst, og så begyndte hans soldater at myrde løs. Mens Knud fik kløvet hovedet, lykkedes det Valdemar at flygte med sin fostbroder, Absalon, forklarer Mathias Kølbæk Christensen.
Han påpeger dog en nær relation mellem Saxo, der har nedskrevet historierne, og Absalon. Derfor bør helte/skurke-fremstillingen læses med forbehold.
Fred over land og by
To måneder efter blodgildet i Roskilde blev Svend besejret af Valdemar på Grathe Hede syd for Viborg.
Valdemar stod tilbage som enekonge - ham, vi i dag kender som Valdemar den Store - og der faldt ro over landet.
Roskildes byvold mistede sin betydning, og materialerne blev sandsynligvis med tiden fjernet og brugt til andre byggerier.
Roskildes Byvold
Roskildes byvold blev opført omkring år 1150 af Svend Grathe. Volden var 10 meter bred og 3-4 kilometer lang. Området inden for volden udgjorde 73 hektar – en betragtelig størrelse for en middelalderby. Volden beskyttede byens indbyggere samt Domkirken, 12 sognekirker og fem klostre med tilhørende kirker. Sankt Ibs Kirke og Sankt Clemens Kirke (nuværende Sankt Jørgensbjerg Kirke) lå uden for volden. Det er uklart, hvornår volden forsvandt.
I dag er der ikke mange synlige spor tilbage efter de blodige begivenheder for godt 900 år siden. Men gaden Byvolden løber nogenlunde parallelt med, hvor den gamle befæstning lå.
Røde Port har fået navn efter en byport, der lå i det nuværende kryds, hvor Algade møder Hestetorvet.
Og så kan man - hvis man ved, hvor man skal lede - gå en tur langs resterne af volden i Folkeparken eller på Provstemarken.
