Dykker man ned under Stændertorvets travle liv, står man ansigt til ansigt med resterne af Sankt Laurentius Kirke - en frådstenskirkeruin fra ca. 1125. Før stenkirken blev opført, lå her sandsynligvis en trækirke fra 1000-tallet.
- Sankt Laurentius kirke ligger lige i centrum af byen, ved hovedgaden, Algade, og ud til byens torv. Derfor vurderer vi, at den har været meget central torvekirke og en af de tidligste kirker i byen, siger arkæolog hos ROMU, Jesper Langkilde.
Læs også
- Roskildes mægtige middelaldereventyr
- Kilderne gav byen navn og gavn
- Kongernes og kirkernes Roskilde
- Roskilde i orkanens øje
Middelalderens torv var den del af Algade, der løber fra Sankt Laurentius Kirke til Hersegade. Handel og produktion omkring torvet var med til at løfte byen - bogstaveligt talt.
- Der var mange mennesker og husdyr samlet på et lille areal, men ingen affaldssortering. Affald fra dyr og mennesker blev smidt rundt omkring. Hvis et hus var brændt, planerede man måske bare resterne og byggede ovenpå. Så især i den tidlige middelalder voksede det, vi kalder kulturlagene, i byen. Terrænet hævede sig simpelthen, fortæller Jesper Langkilde.
Derfor skal man i dag under jorden for at se resterne af Sankt Laurentius Kirke.
Hvis et hus var brændt, planerede man måske bare resterne og byggede ovenpå. Så især i den tidlige middelalder voksede det, vi kalder kulturlagene, i byen. Terrænet hævede sig simpelthen.
Jesper Langkilde, arkæolog
Fortidsminde og besøgssted
Kirken gemmer på et usædvanligt mosaikgulv fra 1200-tallet med rød- og sortbrændte teglsten, lagt i et smukt geometrisk mønster.
- I sig selv var kirken ikke noget specielt. Den lignede mange af de andre frådstenskirker fra perioden. Men gulvet er meget spektakulært. Det er helt enestående i Danmark og Skandinavien, siger Jesper Langkilde om gulvet, der sandsynligvis er lavet med både materialer, inspiration og kundskaber fra et sted længere sydpå.
Roskilde i
middelalderen
Den 3.-5. august bliver Stændertorvet i Roskilde sendt på en tidsrejse. For andet år i træk afholdes Roskilde Middelalderdage, og her er byens magtfulde fortid centrum for gode historier, middelalderlige toner og madtraditioner, der har rødder mange århundreder tilbage. I denne sommerserie går vi på jagt efter middelalderens magtfulde Roskilde.
I 1300-tallet fik Sankt Laurentius Kirke tilført et våbenhus i tegl, og omkring år 1500 fik kirken sit tårn. Men byen voksede, og pladsen omkring kirken blev trang.
Tiden frem mod reformationen i 1536 fik stor betydning for kirkemagten i Roskilde, og med tiden forsvandt de fleste sognekirker. Sankt Laurentius blev revet ned i 1530’erne.
- Den er med sikkerhed en af de første kirker, der forsvandt, primært nok af praktiske grunde. Den har fungeret godt som torvekirke, men efterhånden som byen blev tættere, lå den nok lidt i vejen. Da man rev kirken ned, fik man mere plads på det centrale område mellem hovedgaden og domkirken. Man bevarede tårnet, som lå mod vest. Det var relativt nyt og kunne genbruges til noget andet, siger Jesper Langkilde.
Sankt Laurentius
Kirken er indviet til den katolske helgen Sankt Laurentius. Legenden beretter, at Laurentius, der som diakon i Rom blev tvunget til at udlevere kirkens skatte til den romerske kejser. Da Laurentius efterfølgende mødte op hos kejseren med de fattige og syge for at forlange kostbarhederne retur, blev han taget til fange, bundet til en rist og stegt. Fordi han led martyrdøden for sin tro, blev han kåret til helgen, og han var her i Danmark en af de mest dyrkede.
I dag er Sankt Laurentius et besøgssted både over og under jorden. Mens man under Stændertorvet kan opleve resterne af kirken fra middelalderen, kan man i tårnet følge historien efter reformationen, hvor tårnet blandt andet blev brugt som fængsel, rådhustårn og udsigtspost.
Tager man alle 73 trin op ad den snævre, snoede trappe helt til toppen, venter belønningen: et kig ud over Roskilde - byen med den storslåede fortid.
