Ifølge Saxo begyndte Roskildes historie med Harald Blåtand, som byggede en trækirke - muligvis der, hvor Domkirken ligger i dag.
Det har vi dog kun Saxos ord for. Arkæologerne daterer de første spor af Roskildes opståen til tiden efter Harald Blåtand.
Men at byen har kristne rødder, hersker der ikke meget tvivl om. Omkring år 1022 udnævnte Knud den Store byens første biskop - kort efter, at Danmark var blevet kristnet.
- Det er ikke tilfældigt, at Domkirken ligger, hvor den gør. Kirken er i byens centrum og samtidig synlig fra lang afstand, når man kommer sejlende til byen. Så det er en måde at bruge topografien og landskabet til at fremvise den her nye magtfaktor - kristendommen - der er kommet til landet, siger Jesper Langkilde, arkæolog hos ROMU.
Roskilde i middelalderen
Den 3.-5. august bliver Stændertorvet i Roskilde sendt på en tidsrejse. For andet år i træk afholdes Roskilde Middelalderdage, og her er byens magtfulde fortid centrum for gode historier, middelalderlige toner og madtraditioner, der har rødder mange århundreder tilbage. I denne sommerserie går vi på jagt efter middelalderens magtfulde Roskilde.
Kirkens store muskler
Byens hastige udvikling har fra begyndelsen været tæt knyttet til kirken.
- Der har været spekuleret i, om Knud den Store ville gøre Roskilde til ærkebispesæde. Det kunne være derfor, at Roskildebiskoppen og bispesædet var blandt de mest velhavende. Kongen gav dem så meget jord, at de både økonomisk og politisk var en stor spiller, hvilket også gav byen en betydelig status. Der har været en færdsel ind og ud af byen af konger, biskopper, pavelige udsendinge - et miljø på det allerøverste politiske og religiøse plan, fortæller Jesper Langkilde.
Læs også
- Roskildes mægtige middelaldereventyr
- Kilderne gav byen navn og gavn
- Roskilde i orkanens øje
- Byens torvekirke med det fornemme gulv
I 1300-tallet var Roskildekirken en af landets største jordbesiddere med 2600 bondegårde, og ved middelalderens afslutning hørte hver fjerde gård på Sjælland under Roskildekirken.
- Alle, som hørte under kirken, betalte tiende, så kirkemagten blev ekstremt rig. Derfor blev der bygget mange kirkelige institutioner: Fra midten af 1200-tallet var der i Roskilde 20 kirker og fem klostre. Det var helt unikt i forhold til andre danske byer, siger Mathias Kølbæk Christensen, projektleder på Roskilde Middelalderdage, der finder sted på Stændertorvet 3.-5. august.
Kongelige gravkirke
40 konger og dronninger er begravet i Roskilde. Nogle kilder skriver, at Harald Blåtand er begravet i Roskilde, men den første konge, der med sikkerhed er begravet i kirken, er Svend Estridsen (1020–1076).
Internationalt elitemiljø
Før Københavns Universitet blev grundlagt i 1479, fungerede klostre og domskoler som uddannelsesinstitutioner med skriverstuer, biblioteker og lærde.
Herfra stammer meget af den tidlige historieskrivning i Danmark. Blandt andet er Roskildekrøniken, der kaldes den ældste Danmarkshistorie, skrevet ved domkapitlet i Roskilde omkring 1140 - ligesom Lejrekrøniken fra 1160–70 også nævnes som et historieværk fra Roskilde.
- Der var en kæmpe vidensproduktion i byen. Den danske historieskrivning var stærkt inspireret af engelske, franske og tyske historieværker, og der var tydelige forbindelser fra Roskilde til de andre store kirkecentre rundt i Europa, siger Mathias Kølbæk Christensen.
Roskildekirkens magt fortsatte gennem hele middelalderen. Men efter reformationen i 1536 løsrev den danske kirke sig fra den katolske kirke i Rom og blev underlagt den danske konge.
Kirkens magt svandt ind, og snart blev antallet af kirkelige institutioner i Roskilde kraftigt reduceret. Af de 20 kirker og fem klostre stod kun Domkirken og fire sognekirker tilbage.
