Ifølge overleveringerne fik Roskilde sit navn af sagnkongen Roar, der ved at kombinere sit eget navn med det rindende, livgivende vand navngav byen. 

Roars - eller Ros’ - kilde blev til Roskilde. Vandet, der pibler frem fra undergrunden, har tiltrukket mennesker i tusindvis af år - længe før domkirkens spir rejste sig mod himlen.

- Når der ligger en by her, skyldes det i høj grad kilderne. De giver drikkevand til mennesker og dyr, de gør det muligt at lave mad, vande afgrøder, vaske tøj og holde sig ren. Vand er essentielt for mennesker. Og der var meget vand i kilderne i Roskilde, så der var grundlag for en god, stor by, siger Gorm Bruun Hansen, en af forfatterne til bogen "Kildernes by - Roskilde. Kilder og kildekraft".

Når der ligger en by her, skyldes det i høj grad kilderne. De giver drikkevand til mennesker og dyr, de gør det muligt at lave mad, vande afgrøder, vaske tøj og holde sig ren.

Gorm Bruun Hansen, forfatter

I 1832 beskrev historikeren Hans Heinrich Behrmann Roskilde som den by nord for Alperne med flest kildevæld. Historisk nævnes 12 navngivne kilder i byen, hvoraf otte stadig - mere eller mindre - er vandførende og kan ses rundt omkring i byen.

Læs også

• Roskildes mægtige middelaldereventyr
• Kongernes og kirkernes Roskilde
• Roskilde i orkanens øje
• Byens torvekirke med det fornemme gulv

Vandkraft og kildekalk

Kildevældene var ikke bare livsnødvendige - de drev også udviklingen. Fra 1100-tallet blev vandet brugt til at drive møller, der blandt andet malede korn. 

Men kilderne bød på endnu en ressource. Vandet i Roskildes undergrund indeholder meget kalk, som med tiden udfældes som kildekalk.

- Når man graver det op, er kildekalken så blød, at man kan skære i den med en kniv og forme den. Efter at have ligget et par uger, er den stenhård og et fantastisk godt byggemateriale, fortæller Gorm Bruun Hansen.

Kildekalken - også kaldet frådsten, på grund af sin lighed med havets frådende skum - blev afgørende for byens kirkelige institutioner. De tidlige trækirker blev afløst af frådstenskirker.

- Den her helt unikke, lokale byggesten er helt essentiel for kirken. Man skal ikke hente kostbart granit fra store brud langt væk: kildekalken ophober sig lige under fødderne. Derfor er det også ret unikt for Roskilde med det store antal frådstenskirker, siger Mathias Kølbæk Christensen, historiker ved ROMU og projektleder på Roskilde Middelalderdage.

Udkonkurreret

Kildekalken er billig, holdbar og tilgængelig - men også så porøs i overfladen, at man ikke kan lave fine, glatte udskæringer. 

Da man i slutningen af 1100-tallet fandt ud af at bruge ler til at lave brændte teglsten, blev kildekalken hurtigt udkonkurreret, og mange kirker blev ombygget til teglstenskirker. 

I dag kan man stadig se kildekalken i Sankt Ibs Kirke og i Absalonsbuen ved Roskilde Domkirke.

Kilderne forblev en vigtig vandressource helt op til slutningen af 1800-tallet, hvor roskildenserne fik vandværk og dermed central adgang til rent vand. 

Men byens navn er der vist ingen planer om at modernisere.

I forbindelse med Roskilde Middelalderdage guider Gorm Bruun Hansen en byvandring til Roskildes kilder med særligt fokus på middelalderen. Turen er arrangeret af foreningen Roskilde Kildernes By i samarbejde med Roskilde Middelalderdage og finder sted tirsdag den 5. august kl. 14–15.30 fra Stændertorvet. Den er gratis, men tilmelding er påkrævet via Billetto.