Den har ikke været et kønt syn de seneste år, men nu er der udsigt til, at en af Roskildes oversete naturperler kan komme til ære og værdighed igen. Alt sammen takket være en bevilling fra en stor, lokal fond.
- Liljeborgfonden i Roskilde modtog 73 ansøgninger til sin Open Call og tildelte seks millioner kroner til seks lokale foreninger.
- Roskilde Provstemarks Venner, en ny forening, fik 200.000 kroner til at forbedre Provstemarken ved Roskilde Domkirke.
- Fonden fokuserer på støtte til børn, unge, gravide og kulturelle aktiviteter i Roskilde og omegn.
- Fonden blev stiftet af Winnie Liljeborg, medstifter af Pandora, og har ved sit første Open Call støttet projekter i Sagnlandet Lejre og Roskilde Domkirke.
- Endnu et Open Call forventes i 2026, hvor fonden vil fortsætte med at støtte kulturelle og fællesskabsstyrkende initiativer.
- Liljeborgfonden i Roskilde modtog 73 ansøgninger og tildelte seks millioner kroner til seks lokale foreninger.
- Roskilde Provstemarks Venner, en ny forening, fik 200.000 kroner til at forbedre Provstemarken ved Roskilde Domkirke.
- Fonden fokuserer på støtte til børn, unge, gravide og kulturelle aktiviteter i Roskilde og omegn.
- Fonden blev stiftet af Winnie Liljeborg, medstifter af Pandora, og har støttet projekter i Sagnlandet Lejre og Roskilde Domkirke.
- Endnu et Open Call forventes i 2026, hvor fonden vil fortsætte med at støtte kulturelle og fællesskabsstyrkende initiativer.
Liljeborgfonden havde i marts et såkaldt Open Call, hvor lokale foreninger i Roskilde og omegn kunne søge støtte til projekter, der kan skabe ramme om gode oplevelser for byens borgere og besøgende.
Fonden modtog 73 ansøgninger og har udvalgt seks foreninger, der til sammen modtager seks millioner kroner i støtte.
De seks foreninger er INSP!, Orange Makers på Musicon, Roskilde Kildernes By, Roskilde Oplevelseshavn, skateforeningen Hal 12 og Roskilde Provstemarks Venner.
Nystiftet forening
Hvor de fem førstnævnte er etablerede navne i Roskildes foreningsliv, er Roskilde Provstemarks Venner et nyt bekendtskab, der først blev stiftet i april.
Bag foreningen står en række personer med tilknytning til Roskilde Domkirke og domsognets menighedsråd, som gerne vil give Provstemarken - den store mark mellem domkirken og Byparken - et løft.
- Selv om det er en skøn plet, har det været en rædselsfuld mark fyldt med tidsler de sidste år, siger Thomas Ravn-Pedersen, som er formand for Roskilde Provstemarks Venner samt formand for menighedsrådets bæredygtighedsudvalg.
Liljeborgfonden ønsker ikke at oplyse, hvor meget de enkelte foreninger får i støtte, men Thomas Ravn-Pedersen fortæller, at Roskilde Provstemarks Venner har søgt og fået 200.000 kroner.
- Det er fantastisk, at vi har fået støtte, så vi kan anlægge vilde blomster langs hovedstien. Vi skal også indkøbe materialer og nye skilte. Der er ikke mange, der ved det, men et lille stykke af den gamle byvold er stadig synlig ved marken, siger han.
Håbet er, at projektet kan få flere til at opdage Provstemarken og give dem lyst til at udforske den.
- Vi vil gerne dele den skønne plet med flere og har tænkt os at invitere naboer og andre interesserede til at komme med forslag. Skal der plantes urter eller bær? Skal de være nyttehaver? Med bevillingen er bolden givet op, siger Thomas Ravn-Pedersen.
Liljeborgfonden i Roskilde
Liljeborgfonden blev stiftet i 2018 og har tre indsatsområder, hvoraf de to første er nært beslægtede.
Liljeborgfonden støtter indsatser målrettet børn og unge i alderen 3-18 år i udsatte positioner. Fonden fokuserer på tidlige indsatser, der gavner mange og forebygger, at mistrivslen udvikler sig til større sociale problemer.
Liljeborgfonden støtter gravide og mødre med børn i alderen 0-3 år i sårbare livssituationer. Der er fokus på indsatser, der styrker mor-barn relationen og sikrer det bedst mulige fundament for barnets udvikling og trivsel.
Liljeborgfonden støtter kulturelle og almennyttige aktiviteter i Roskilde og omegn, der kan udvikle området og skabe ramme for gode oplevelser.
Fonden har ikke ansøgningsrunder, men går gerne i dialog om relevante projekter. Dette gælder dog ikke inden for Roskilde-området, hvor projekterne findes gennem Open Call.
Mere Open Call
Liljeborgfonden er stiftet af Winnie Liljeborg fra Veddelev, som har skabt sin formue ved at være medstifter af smykkevirksomheden Pandora.
Fonden havde sin første Open Call i 2024 med temaet "Formidling i børnehøjde". Her søgte Liljeborgfonden et længerevarende partnerskab med en større veletableret organisation i Roskilde og omegn, der kunne være med til at udvikle området. Det er dog først nu, at modtagerne er blevet offentliggjort.
Fonden modtog 16 ansøgninger, og efter en grundig udvælgelsesproces med bistand fra eksterne eksperter valgte Liljeborgfonden at bevilge midler til udvidelse af læringslandskabet i Sagnlandet Lejre samt til Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke, der ønskede at udvikle prototyper på formidling til børn og unge om verdensarv.
Liljeborgfonden forventer at åbne for endnu et mindre Open Call i 2026.
- Vi vil gerne takke alle, der har sendt en ansøgning, for deres tid og engagement. Det er glædeligt at opleve så mange gode idéer, der kan bidrage til kulturelle og fællesskabsstyrkende oplevelser i Roskilde, siger Liljeborgfondens direktør Dorthe Ploug Hansen i en pressemeddelelse.
