Gribskov, Furesø, Allerød og Hillerød kommuner beder nu regeringen og Vejdirektoratet om at øge sikkerheden på strækningen efter en dødsulykke lørdag.
Det er allerede besluttet at forlænge Hillerødmotorvejen til Isterødvejen.
Læs også
- Efter tragisk dødsulykke - Elisabeth og Jonas starter indsamling for forældreløse børn
- Politi søger vidner til bilers kørsel inden dødsulykke
- Efter tragisk dødsulykke - udvalgsformand vil have ét spor i hver retning
Men det arbejde kommer til at tage op mod fire år endnu, og de fire borgmestre og udvalgsformænd frygter endnu flere ulykker på den i forvejen uheldsplagede vej under arbejdet.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Derfor foreslår de, at der undersøges yderligere muligheder for at øge sikkerheden, indtil motorvejen står færdig.
Det kan for eksempel være yderligere hastighedsregulering, øget overvågning og forsøg med regulering af baner.
Læs også
- Ulykken alle taler om: - Det kunne have været os selv
- Ræs på offentlig vej kan kun stoppes af politiet
- 24-årig mand nægter rolle i dødsulykke
Opfordringen kommer efter, at en 33-årig mand lørdag kørte frontalt sammen med en bil, hvor der sad et forældrepar og to børn i skolealderen.
Den 33-årige mand og forældreparret døde. En 24-årig er varetægtsfængslet for vanvidskørsel.
Vidner har ifølge anklageskriftet fortalt, at de to mænd op til ulykken lørdag kørte op mod 150 kilometer i timen. Det benægtede den 24-årige i retten.
Bilisterne har på dele af motortrafikvejen skiftevis ét eller to spor til rådighed.
Læs også
- Tre dræbt i ulykke - speedometer var låst fast på 190 kilometer i timen
- Politi: Ræs skyld i tragisk ulykke - ung mand anholdt
- Tragisk ulykke - tre er døde
Når vejen går fra to til ét spor, kan der opstå problemer for bilister, der skal afslutte en overhaling og finde ind i det inderste spor.
Derfor har det været foreslået at fjerne et spor. Det gør plads til et midterautoværn, der kan forebygge, at bilister kommer over i det modkørende spor.
Strækningen har før været scene for dødsulykker.
Den 24. juni i år mistede en 20-årig mand livet, da han blev påkørt, mens han gik langs vejen.
Den 1. juni 2023 endte to personer i kritisk tilstand, efter at to biler kørte frontalt sammen.
9. februar samme år mistede en 18-årig kvinde livet i et frontalsammenstød.
Tal fra Vejdirektoratet til TV 2 Lorry har tidligere vist, at der i årene 2013-2019 var fem dræbte i forbindelse med ulykker på Hillerødmotorvejens forlængelse.
/ritzau/