Politi: Ræs skyld i tragisk ulykke - ung mand anholdt

Tre personer omkom ved det frontale sammenstød. (Foto: Steven Knap/Scanpix 2024)

Tre personer omkom ved det frontale sammenstød. (Foto: Steven Knap/Scanpix 2024)

Foto: Steven Knap

Det var tilsyneladende et ræs mellem to mænd, der var skyld i den tragiske ulykke, der tidligt lørdag morgen kostede tre mennesker livet på Hillerødmotorvejens forlængelse og gjorde to børn forældreløse.

Ved ulykken, der blev anmeldt lørdag morgen klokken 6.13 omkom et forældrepar fra Hillerød, der kom kørende sammen med deres to børn. Begge børn er stadig indlagt på sygehus. Derudover omkom en 33-årig mand fra Hillerød, der kørte frontalt sammen med den anden bil. Ulykken skete ved Brødeskovvej.

Tragisk ulykke - tre er døde

Nu viser det sig, at den 33-årige tilsyneladende har kørt ræs sammen med en anden mand. En 24-årig, som politiet lørdag har anholdt og sigtet for at have undladt at hjælpe ved ulykken, samt medvirken til uagtsomt manddrab.

Det fortæller vagtchef Michael Dalby fra Nordsjællands Politi til Sjællandske Nyheder.

- Vi har afhørt vidner, og det viser sig, at part 1, den 33-årige, har kørt vanvidskørsel. Han har kørt meget stærkt og har ligget og kørt ræs mod et andet køretøj, hvor de har ligget og overhalet hinanden i høj fart. Den anden, en 24-årig mand fra Hillerød, kender han, og han har forladt stedet, da ulykken skete. Ud fra vidner finder vi ud af, hvem han er, og vi har siden foretaget anholdelse af ham, siger Michael Dalby.

Den 24-årige skal senere søndag fremstilles i grundlovsforhør.

Alvorlig ulykke - motorvej spærret

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...