Butikker får besøg: Byen skal tjekkes igennem

Nu skal der ses nærmere på butikslivet i Hillerød.

Butikkerne i Hillerød får et lidt anderledes besøg i løbet af sommeren.

Butikkerne i Hillerød får et lidt anderledes besøg i løbet af sommeren.

Foto: Mette Dolmer Thygesen

Butikkerne i Hillerød kan forvente et lidt anderledes besøg i løbet af sommeren. Hillerøds bymidte og butikker skal nemlig kortlægges i den såkaldte detailhandelsanalyse, som har til formål at finde ud af, om Hillerøds bymidte har den størrelse, den skal have.

Den Korte Version
  • Hillerød butikker får besøg af rådgiver for detailhandelsanalyse i sommeren.
  • Analysen skal kortlægge Hillerøds bymidte og vurdere dens størrelse.
  • Debat om udvidelse af bymidten i Industrivænget baggrunden for analysen.
  • Økonomiudvalget ønsker objektivt vidensgrundlag for handelslivets potentialer og risici.
  • Politisk behandling af analysens resultater forventes i efteråret.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Og byens butikker kan derfor få besøg af den rådgiver, som står for at lave analysen. Rådgiveren skal nemlig blandt andet indsamle data om de eksisterende butikker i Hillerød by for at kunne lave analysen.

Læs også

- Jeg håber meget, at de butikker, der får besøg, vil være med til at bidrage til analysen. Butikkerne er selvsagt en vigtig spiller i det her arbejde, og med deres input kan vi forhåbentlig få et så solidt vidensgrundlag som muligt, siger borgmester Christoffer Lorenzen (K) i en pressemeddelelse fra Hillerød Kommune.

Baggrunden for analysen er debatten om udvidelse af bymidten i en del af Industrivænget, som er kommet i kølvandet på klagerne over ulovlige butikker i området omkring Industrivænget. Her er kommunen i fuld gang med at kulegrave plangrundlag og tilladelser til en lang række butikker, hvor man er i tvivl om de egentlig har lov til at sælge de varer, de sælger.

Samtidig har politikerne nu besluttet sig for, at det skal undersøges om en del af området skal gøres til bymidte, hvilket vil ændre mulighederne for butikkerne.

Læs også

Økonomiudvalget har derfor bestilt en detailhandelsanalyse, som ifølge formuleringen i pressemeddelelsen skal udgøre "et grundigt og objektivt vidensgrundlag, der kan præsentere fordele og ulemper, potentialer og risici for handelslivet i både den eksisterende bymidte og de omkringliggende erhvervsområder. Det gælder både ved såvel en fastholdelse som en eventuel udvidelse af bymidten".

Analysen skal have særlig fokus på at sikre en stærk og velfungerende bymidte og fastholde Hillerøds rolle som Nordsjællands detailhandelscentrum, skriver Hillerød Kommune i sin pressemeddelelse.

Læs også

Politisk behandling i efteråret

Analysen udarbejdes hen over sommeren.  Når den er klar i efteråret, vil kommunalbestyrelsen få forelagt resultaterne. På den baggrund kan der tages politisk stilling til hvordan, der skal arbejdes videre med eventuelle ændringer i detailhandelsstrukturen.

- Jeg glæder mig meget til at se resultaterne af analysen, så vi sammen kan arbejde videre med, hvordan vi bedst fastholder et stærkt handelsliv i Hillerød by, siger Christoffer Lorenzen.

Borgere, foreninger, erhvervsliv og handelsliv får mulighed for at høre om analysen og komme med bemærkninger og forslag til den videre proces inden der træffes politiske beslutninger, skriver kommunen.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...