Ny lokalplan for butiksområde kan tidligst være klar om to år

Nu inviteres borgere og butikker til møde om detailhandlen i Hillerød - og fremtiden for Hillerøds industrikvarter.

Lokalplanerne for området ved Industrivænget er kritiseret for at være umoderne og ude af takt i forhold til de butikker, der er brug for - og det giver tomme lejemål.

Lokalplanerne for området ved Industrivænget er kritiseret for at være umoderne og ude af takt i forhold til de butikker, der er brug for - og det giver tomme lejemål.

Foto: Thomas Olsen

Mens medarbejderne på rådhuset deler påbud og dispensationer med strenge krav ud til de butikker på Industrivænget, som er omfattet af klagerne over ulovligt detailsalg, planlægger forvaltningen nu den proces, der skal bane vejen for, at der kan vedtages nye lokalplaner for området - men det er ikke noget, der bliver overstået hurtigt.

Den Korte Version
  • Borgere og butikker i Hillerød inviteres til møde om detailhandelens fremtid.
  • Rådhuset udsteder påbud og dispensationer til butikker på Industrivænget.
  • Nye lokalplaner kan være klar i 2028 eller 2029 afhængigt af procesvalg.
  • Detailhandelsanalyse skal afgøre, om bymidten kan udvides.
  • Økonomiudvalget skal beslutte proces efter detailanalysens resultat i oktober 2026.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Nogle af lokalplanerne er tilbage fra Valborg Sandbergs tid som borgmester og blevet kritiseret for at være helt ude af takt med virkeligheden og de indkøbsvaner, vi har i dag.

Før der kan laves nye lokalplaner skal der dog laves en såkaldt detailhandelsanalyse, som skal vise, om der er basis for at udvide bymidten. Er der det, kan processen sættes i gang, og forvaltningen lægger op til, at det kan ske i løbet af efteråret, fremgår det af en indstilling til politikerne i plan- og byudviklingsudvalgets seneste møde. 

Læs også

Lokalplaner om to eller tre år

Her kan man læse, at nye lokalplaner kan være klar enten i 2. kvartal 2029 eller 3. kvartal 2028 - hvornår det bliver afhænger af, hvordan politikerne vælger at processen skal være. Der er nemlig to muligheder - at man gennemfører processen som et tillæg til kommuneplanen - den hurtige løsning - eller hvis man laver ændringen i forbindelse med en revision af kommuneplanen, som er den mere tidskrævende proces.

Udvidelsen af bymidten kræver nemlig en ændring af detailhandelsstrukturen i kommuneplanen, og som nævnt i nye lokalplaner. Planerne skal definere minimums butiksstørrelser og eventuelle begrænsninger i varesortiment, skriver forvaltningen.

Et flertal i udvalget besluttede torsdag at indstille til Økonomiudvalget, at detailanalysen bliver sat i gang - og forvaltningen forventer at resultatet er klar i oktober 2026. På det tidspunkt skal Økonomiudvalget beslutte hvilken af de to processer, der skal sættes i gang.

Uanset hvad, inviteres alle butikker og borgere til et møde om analysen - på et møde hvor alle også kan komme med idéer og forslag til lokalplanerne. Forvaltningen foreslår, at mødet holdes i november 2026.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...