Kan man tillade sig at danse, når ulykken truer? Sommeren kalder på os med fuglefløjt, lette briser og lyse nætter. Men samtidig bliver vores sjæl og sind oversvømmet af nyheder om krig og grusomhed, en verden i ubalance og et klima, som går amok.
Kan vi i år tillade os at danse os igennem sommernatten?
I en af Tove Janssons bøger om mumitrolden er en farlig komet på vej med jorden. Mumitrolden og hans venner drager ud for at finde ud af, hvad der foregår og finder utallige tegn i sol og måne.
Kometen lyser himlen op med et rødt, uvirkeligt lys, så man ikke længere kan kende forskel på dag og nat. Havet bruser på en måde, som det ikke plejer. Nogle steder går det over sine breder og skyller alt med sig, andre steder trækker det sig helt tilbage.
Folk klamrer sig til resterne af deres huse. En flok begejstrede professorer kan med fire sekunders nøjagtighed fortælle, hvornår den store og uhyggelige komet vil ramme jorden. Hvad der vil ske, kan de dog ikke sige.
Lige før det er en pligt
På vej hjem igen finder vennegruppen et dansegulv midt inde i en skov. Det er pyntet med sankthansorme, en græshoppe er ved at stemme sin violin, og pladsen er fuld af kryb, søspøgelser, træånder og andet godtfolk, som venter på, at der bliver spillet op til dans.
Mumitrolden og hans venner er lidt i tvivl, om man overhovedet kan tillade sig at danse, når der er en farlig komet på vej mod jorden. Men da musikken omsider bliver istemt er de alligevel hurtige til at springe ud på dansegulvet.
De danser hele natten under kometens røde skær. Om morgenen har de trætte ben, men har alligevel fået fornyet energi til at vandre hjemad for slutte sig til familie og venner, inden kometen ramme.
Ja, det er okay at kridte danseskoene. Det er lige før, at det er en pligt.
At danse natten væk er ikke det samme som at være ligeglad med, hvad der sker ude i verden. Det er ikke det samme som at glemme, hvad der er på spil eller være blind for alle ofrene for bomber og menneskelig kynisme. Man kan sagtens danse med åbne øjne.
Læs også
- Præsten har ordet: Livets surdej - det er aldrig for sent at forvandle sig
- Præsten har ordet: Et menneske er en bro og forbinder generationer
Lys i mørket
Men når vi danser, kan vi skabe lys i mørket. Vi kan skaber et værn imod håbløshed.
I en af de smukkeste salmer fra det gamle testamente, står der, at Gud af børns og spædes mund har dannet et værn mod sine modstandere.
Det betyder, tror jeg, at det barnlige kan være et modsvar til kynisme og umenneskelighed.
Når vi danser, går vi lidt i barndom. Vi er stadig voksne, vi ved, hvad der er på spil. Men det barnlige kan give os livsmod og livsglæde, selvom vi sidder i suppedasen.
Husk derfor at danse. Eller for at citere en gammel Hollywoodslager fra 1936, hvor krigen også truede: "There may be trouble ahead. But while there's moonlight and music and love and romance. Let's face the music and dance."