På vandring i slotshaven - hør om Nordens Versailles der forsvandt

Hirschholm Slot som overdådig sommerresidens for kongefamilien stod kun i 66 år.

Hirschholm Slot som overdådig sommerresidens for kongefamilien stod kun i 66 år.

Foto: Presse

Museum Nordsjælland inviterer på kulturvandring med forfatter Malene Rossau i Hørsholm Slotshave lørdag den 17. maj kl. 11.15-12.30.

Her vil hun give et indblik i den fascinerende historie om det for mange ukendte Hirschholm Slot - som med over 200 værelser, et indendørs springvand og tjenestefolk nok til at bebo en mindre by blev kendt som Nordens Versailles. 

Slottet var en overdådig sommerresidens for kongefamilien, omgivet af et barokt haveanlæg og jagtlandskab og skabte de perfekte rammer for en af danmarkshistoriens mest kendte kærlighedsaffærer.

Hirschholm Slot var en del af Christian 7.’s barndom, og blev centrum for en en af danmarkshistoriens mest kendte kærlighedsaffærer mellem livlægen Struensee og dronningen. Affæren blev begyndelsen på enden for Hirschholm Slot, der blot stod i 66 år.

Forfatter og kulturformidler Malene Rossau kommer omkring det hele på denne kulturvandring, der begynder i Hørsholm Egns Museums udstilling om Hirschholm Slot. 

Museets samling gemmer blandt andet på overdådige lysekroner og på hoveder fra ødelagte stenfigurer, der engang prydede slotshaven. Rygtet siger, at det måske var kongen selv, der smadrede dem, da han gik amok i haven i et af sine raserianfald.

Billetter købes  via www.yourticket.dk

Malene Rossau tager publikum med på en spændende historisk vandring i Hørsholm Slotshave efter spor af Nordens Versailles, Hirschholm Slot.
Malene Rossau tager publikum med på en spændende historisk vandring i Hørsholm Slotshave efter spor af Nordens Versailles, Hirschholm Slot. Foto: PR

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...