Hotel Prindsen skifter navn - bliver del af amerikansk hotelgigant

Hotel Prindsen skrifter navn og bliver del af gigantisk global hotelkæde.

Hotel Prindsen skrifter navn og bliver del af gigantisk global hotelkæde.

Foto: Lars Kimer

I folkemunde hedder det nok stadig Prindsen.

Navnet Zleep, som Hotel Prindsen officielt har heddet siden 2016, har aldrig rigtig bidt sig fast i Roskilde og er havnet lidt i samme kategori, som da kommunen ville omdøbe Dyrskuepladsen til Åben Arena. Det fangede aldrig rigtig an.

Nu kan roskildenserne så roligt glemme alt om Zleep, for alle Zleep-hoteller i Danmark hedder nu noget andet.

Marriott International, Inc.

Marriott International, Inc. er et amerikansk multinationalt selskab som ejer 36 hotelsbrands fordelt på 9000 lokationer i hele verden. Kæden disponerede i 2023 over cirka 1,6 millioner værelser. Kædens hovedkvarter ligger i Maryland.

Kilde: Wikipedia

Navnet er nu Four Points Flex by Sheraton Roskilde. Ikke et videre mundret navn, og i Roskilde vil det nok stadig hedde Prindsen.

Hotellet drives nu i samarbejde med Marriott International af Core Hospitality i Danmark.

Navneændringen kommer for at øge internationaliseringen af flere danske destinationer, skriver kæden i en pressemeddelelse.

- Rebrandingen af Zleep Hotels til Four Points Flex er er en strategisk beslutning. Det handler om at bringe dansk hoteldrift op på et internationalt niveau, hvor vi kan kombinere vores lokale ekspertise med Marriotts stærke varemærke og distributionskanaler. Nu kan ophold i store dele af Danmark bookes gennem Marriott.com og Marriott Bonvoy appen, siger Peter Haaber, administrerende direktør i Core Hospitality og grundlægger af Zleep Hotels i pressemeddelelsen.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...