Prindsen må godt hedde Prindsen

Zleep Hotels, der driver hotel Prindsen i Algade, har nu fået Østre Landsrets ord for, at det er i orden at bruge det historiske navn.

Bobestyreren i konkursboet efter det tidligere Prindsen i Roskilde A/S havde eller hævdet, at rettighederne til navnet var en del af konkursboet, og at der skulle betales for brug af det.

En dom fra Østre Landsret giver hotelkæden retten til at bruge navnet. I slutningen af 2017 var Sø- og Handelsretten kommet frem til samme konklusion.

Den lød på at Prindsen er særegent og historisk betinget navn for denne bestemte ejendom Algade 13 i Roskilde. Derfor har Nordicom, som ejer af denne bygning, nu også ret til at anvende navnet. De tidligere lejere har alene haft en brugsret til at anvende navnet, så længe de stod for hotellet og restauranten på stedet.

Frem til nu har hotellet været nødt til at bruge navnet Zleep Hotel Roskilde. Man har dog stadig kunne se navnet Hotel Prindsen på bygningen øverst oppe, hvor det er en del af bygningen.

- Det er dejligt, at sagen har fået den afgørelse, siger Kristian Haaber fra Zleep Hotels

- Nu skal vi have navnet Prindsen tilbage på facadens skilte.

- Samtidig skal vi vurdere, hvordan vi eller skal bruge navnet. På nettet kommer vi nok til at bruge både Hotel Prindsen og Zleep Roskilde, da vores internationale gæster ikke kender Prindsen og historien bag.

Hvornår skiltene på facaden bliver skiftet tilbage til dem med Prinsen er ikke besluttet endnu.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...