Prindsen får sit navn igen

Hotel Prindsen i Algade må igen bruge sit historiske navn på hovedgaden i Roskilde efter en dom i Sø- og Handelsretten.

Striden opstod, efter at de tidligere ejere af hotellet og restauranten, som drev det i selskabet Prindsen i Roskilde A/S gik konkurs.

Ejendomsselskabet Nordicom ønskede så at fortsætte med navnet til den nye kæde Zleep, der skulle fortsætte med hoteldriften, mens konkursboet mente, at det havde ret til navnet og skulle have penge for at videregive det.

Sø- og Handelsretten er nu i sin dom nået frem til, at Prindsen er særegent og historisk betinget navn for denne bestemte ejendom Algade 13 i Roskilde. Derfor har Nordicom som ejer af denne bygning nu også ret til at anvende navnet.

De tidligere lejere har alene haft en brugsret til at anvende navnet, så længe de stod for hotellet og restauranten på stedet.

Med den nye afgørelse kan den nuværende hotelkæden Zleep nu også anvende navnet Prindsen.

tk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...