Hvad er den bedste take away-mad? Det har madbestillingsfirmaet Just Eat netop kåret, og den ene af de 12 vindere blev hædret i Hillerød.
Pappa Pizza, som blandt andet har en afdeling i SlotsArkaderne, fik nemlig prisen i kategorien 'bedste pizza' for andet år i træk.
Læs også
Den tidligere fodboldspiller Martin Albrechtsen, som ejer Pappa Pizza, er stolt over at modtage prisen:
- Det er en fantastisk følelse at se den opbakning, vi får fra vores kunder, udtaler han i en pressemeddelelse.
Kæden Bone's, som også er flyttet ind i SlotsArkaderne, vandt prisen i kategorien 'Folkets favorit'.
Vinderne af priserne, som dækker blandt andet bedste burger, sushi og restauranter, modtager en fysisk pris og hyldes på Just Eats kanaler.