Klaverfabrikken i Hillerød runder de 30 år, og det bliver fejret med et program med både reception, middag og koncert.
Kulturhuset og spillestedet har dermed gennem tre årtier præsenteret koncerter, undervisning, workshops, optog, teaterforestillinger og meget andet.
Fødselsdagen finder sted fredag 31. januar, og der lægges ud klokken 16 med velkomst, reception og bobler. Herefter er der langbordsmiddag, og om aftenen træder afrobeat-bandet Akabanga op på scenen.
Læs også
- Spillested jubler over en kvart million til god lyd
- Klaverfabrikken søger unge til at stå for koncerter
En milepæl
Der er gratis adgang hele dagen, så man kan frit vælge, om man vil deltage i samtlige programpunkter eller blot kigge forbi senere. Klaverfabrikken oplyser dog, at langbordsmiddagen kræver tilmelding, og der er 100 pladser til rådighed.
- At fylde 30 er jo lidt af en milepæl, siger Klaverfabrikkens leder Peder Raarup Jensen.
- Derfor holder vi en ordentlig fest og inviterer alle til fejringen. Igennem årene har et utal af frivillige, samarbejdspartnere, kunstnere, ildsjæle og publikummer været med til at skabe Klaverfabrikken. Derfor håber vi, at alle vil komme og fejre dagen med os.
Alle er velkomne, og Klaverfabrikken glæder sig til at byde nye såvel som gamle venner af huset indenfor.

Læs også
- Klaverfabrikken i Hillerød kan snart byde velkommen til endnu flere borgere
- Jonathan og Andreas starter ny cirkusskole: - En skør idé
- Kulturaktører går sammen om at trække populær filmfestival til byen
- Klara booker bands i Lydtryk: - Alle har brug for en festlig aften
- Klaverfabrikken kom gennem 2020 med plus på bundlinjen
- Se billederne: Nu har Klaverfabrikken fået en ny leder
- Festligt farvel til ægteparret Rømer
- Se billeder: Pris går til en kulturel dynamo
- Se billeder: Dramaskolen på sin tredje adresse