Klaverfabrikken vil gerne være mere for flere, og derfor sætter spillestedet gang i et samarbejde, der skal skabe mere diversitet og repræsentation på og bag scenen. Derfor begynder Klaverfabrikken nu et projektet, der hedder ’Restage’. Projektet skal få flere unge med minoritetsetnisk baggrund i gang med musik. Gennem projektet skal de være med til at udvikle koncerter, som flere kan spejle sig i.
- I foråret 2024 udvikler Klaverfabrikken sit første Restage-forløb for at skabe et miljø og en ny platform for unge artister og kulturskabere i Hillerød, fortæller leder på Klaverfabrikken, Peder Raarup Jensen og fortsætter:
- Ambitionen er at skabe en ny musikgruppe, der skal være med til at kuratere koncerter på Klaverfabrikken, siger han.
Med projektet er det håbet, at gruppen med de unge kan være skabe tre til seks koncerter i 2025.
Kom til infomøde
Alle interesserede kan komme til infomøde 1. maj klokken 16.30 på Klaverfabrikken.
- De erfaringer, som de unge og vi får fra det første år, skal videreudvikles over de kommende fire år som regionalt spillested. Det skal være med til at styrke vores strategiske arbejde med at tiltrække flere minoritetsetniske unge, fortæller Peder Raarup Jensen.
’Restage’ er et samarbejde mellem Dansk Live og MinoDanmark. Målgruppen er unnge mellem 16 og 25 år. Man behøver ikke at have erfaring - interesse for musik er nok. Man kan tilmelde sig på klaverfabrikken.dk.
