Midt- og Vestsjællands Politi var tilstede flere steder i Holbæk efter et skyderi, hvor flere personer var ramt søndag eftermiddag. Det oplyser politiet.
- Vi kan i øjeblikket ikke oplyse yderligere om deres tilstand.
- Det er politiets formodning, at der tale om et opgør i det kriminelle miljø. Flere oplysninger senere, skriver politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.
I en opdatering skrev politiet, at man fik melding om skyderiet cirka klokken 15.45. Ritzau har forgæves forsøgt at ringe til politiet gentagne gange.
Hvis du ved noget om søndagens skudepisode i Holbæk er du meget velkommen til at tippe Nordvestnyts redaktion på mailen her: nordvestnyt.red@sn.dk
Det er uvist, om det er et lokalt opgør, og hvad der har udløst episoden. Politiet oplyser ikke yderligere.
Det er sket i bebyggelsen Agervang, som ligger i den sydlige del af selve byen.
Hvis borgere har oplysninger i sagen bedes de kontakte politiet på 114.
- Det samme gælder hvis man har set personer eller køretøjer forsvinde fra stedet. Gerningsmændene er ifølge de foreløbige oplysninger kørt fra stedet i en hvid bil, skriver politiet på tjenesten.
Du kan løbende følge med i, hvad vi ved, og hvad vi mangler svar på i vores samlede overblik her.
I vores liveblog kan du også få seneste nyt fra skudepisoden i Holbæk.