Overblik: Det ved vi og det mangler vi svar på efter skuddrama i Holbæk

Politiet var talstærkt til stede i Holbæk efter et skyderi.

Politiet var talstærkt til stede i Holbæk efter et skyderi.

Foto: Steven Knap

Søndag eftermiddag blev tre mænd ramt af skud i Agervang i Holbæk. Politiet vurderer, at skyderiet hænger sammen med et opgør i det kriminelle miljø. De tre sårede blev bragt på hospitalet og meldes alle uden for livsfare.
En 23-årig mand er anholdt og sigtet for forsøg på manddrab, mens en 22-årig er sigtet for medvirken.

Hvis du ved noget om søndagens skudepisode i Holbæk er du meget velkommen til at tippe Nordvestnyts redaktion på mailen her: nordvestnyt.red@sn.dk

Det ved vi

* Tre mænd blev søndag eftermiddag ramt af skud i Holbæk.

* De er alle uden for livsfare.

* Politiet formoder, at skyderiet hænger sammen med et opgør i det kriminelle miljø.

* Skyderiet foregik i bebyggelsen Agervang.

* Forud for skyderiet fik politiet melding fra vidner om, at der var forsamlet en større gruppe personer på Agervang, og at mændene på et tidspunkt kom i slagsmål med hinanden.

* Kort efter ankom en mindre hvid bil til stedet og det er i den forbindelse, at skyderiet sker. Bilen kørte derfra, og vi ved, at en mand forsøger at køre efter den hvide bil.

* Manden i den hvide bil kørte kort efter galt.

* Manden i den hvide bil er anholdt. Politiet formoder, at han har været en del af den gruppe, der blev skudt mod.

* Tre mænd er anholdt. 

* Der var grundlovsforhør mandag klokken 13.30.

* Her nægtede de tre mænd sig skyldige i have begået drabsforsøg.

* De tre, som nu er sigtede i sagen, er 22, 23 og 35 år.

* Den 23-årige er fængslet frem til 1. september. fængslet. De to andre blev fængslet de kommende otte dage.

Det vil vi gerne have svar på

* Hvad er motivet?

* Hvor mange personer var involveret?

* Hvem affyrede skuddene?

* Hvad er de såredes tilstand?

* Kendte de involverede hinanden?

* Var det planlagt?

* Er det et lokalt opgør?

* Hvilke våben blev der brugt?

Artiklen er første gang udgivet 10. August klokken 8.59.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...