Johnny Handreck er årets fuglekonge i Hørsholm

Årets fugleskydning var med sejr til Karlebo-tømrerne Johnny Handreck, der blev hyldet efter alle kunstens regler af Håndværkerforeningen for Hørsholm og Omegn.

Årets fugleskydning var med sejr til Karlebo-tømrerne Johnny Handreck, der blev hyldet efter alle kunstens regler af Håndværkerforeningen for Hørsholm og Omegn.

Foto: Peter Makholm

Håndværkerforeningen for Hørsholm og Omegn har atter holdt sin traditionsrige fugleskydning, og efter en dag fyldt med ceremonier, fællesskab og præcisionsskydning kunne Johnny Handreck, kendt som Karlebo-tømreren, kåres som årets fuglekonge.

Dagen begyndte med, at den siddende fuglekonge, Lars Frits Hansen, blev hentet på sin bopæl i Karlebo med Helsingør Pigegarde i spidsen. Herfra gik turen til Håndværkerforeningens hus på Møllen 8 i Hørsholm, hvor deltagerne samledes til morgenmad. 

Traditionen tro blev flaget hejst, mens pigegarden spillede.

Efter morgenmaden fortsatte optoget gennem Hørsholms gågade med fuglekongen placeret på en trækvogn. Undervejs gik turen til kunstværket 'Den Lange Rejse' ved Dronningedammen, hvor stenen efter gammel skik blev drejet fem kvarte omgang. Også her bidrog Helsingør Pigegarde til den festlige stemning.

Derefter samledes deltagerne på skydebanen til dagens højdepunkt: kampen om fuglekongen. 

Det gælder bryststykket

Her skydes der på en kunstigt fremstillet fugl, hvor deltagerne først skyder efter hale, vinger og næb, inden det til sidst gælder bryststykket. 

Den skytte, der skyder den sidste del ned, kan lade sig hylde som ny fuglekonge.

I år tilfaldt æren Johnny Handreck, som dermed overtager titlen efter Lars Frits Hansen. Om aftenen blev den nye fuglekonge fejret ved en fest på Karlebo Kro.

Johnny Handreck overtager titlen som årets fuglekonge efter Lars Frits Hansen. Titlen blev fejret ved en fest på Karlebo Kro.
Johnny Handreck overtager titlen som årets fuglekonge efter Lars Frits Hansen. Titlen blev fejret ved en fest på Karlebo Kro. Foto: Peter Makholm

Læs også

Ældgammel skik

Fugleskydning har været en del af Håndværkerforeningen for Hørsholm og Omegns traditioner siden foreningens tidlige år. 

Skikken har rødder flere hundrede år tilbage i dansk historie, hvor den oprindeligt blev brugt til at træne borgernes skydefærdigheder. Senere udviklede den sig til en festlig tradition blandt håndværkerforeninger og laug, hvor fællesskab, konkurrence og socialt samvær er i centrum. 

Her er kåringen af årets fuglekonge fortsat dagens største ære og et synligt bevis på, at gamle danske håndværkertraditioner stadig lever i bedste velgående.

Helsingør Pigegarde var med til at gøre årets traditioenelle fugleskydning til festlig begivenhed i Hørsholm.
Helsingør Pigegarde var med til at gøre årets traditioenelle fugleskydning til festlig begivenhed i Hørsholm. Foto: Peter Makholm

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...