Lukkede forretninger og tomme butikslokaler bliver stadig et mere almindelig syn. Nu afslører en ny analyse, hvor galt det er gået på ganske få år - og hvilke kommuner der lider de største tab. Det høje af detailforretninger, der har drejet nøglen om, vækker bekymring.
Hele 1.170 detailbutikker er forsvundet fra det danske landkort på blot fem år, viser en ny analyse fra SMVdanmark, som repræsenterer små og mellemstore virksomheder.
- Over 1.100 butikker er forsvundet i Danmark på fem år, ifølge SMVdanmark.
- Hørsholm er blandt de kommuner, der har mistet flest butikker per indbygger.
- SMVdanmark advarer om konsekvenserne for byliv og arbejdspladser.
- Udviklingen skyldes ikke kun e-handel, men også stigende omkostninger og konkurrence.
- Hørsholm nedsætter et udvalg for at skabe en mere attraktiv bymidte.
Ifølge analysen faldt antallet af detailbutikker fra 15.616 i 2020 til 14.446 i 2024. Tendensen ses over hele landet, men nogle kommuner er ramt hårdere end andre. Målt i forhold til indbyggertallet er Hørsholm blandt de kommuner, der har mistet flest butikker, fremgår det af analysen.
Hvor der i 2020 var 4,5 lokale forretninger pr. 1.000 indbyggere i Hørsholm, så var antallet af butikker i 2024 faldet til 3,6 pr. 1.000 borger. En tilbagegang på 20 procent. Senest lukkede tøjbutikken Milium efter 28 år i gågaden. Sidste år sluttede forretningseventyret for familien Tick efter 48 år i Hørsholm Midtpunkt, og blomsterdekoratør Ulrik John sagde farvel til bymidten efter 28 år.
Kun Samsø ligger højere på listen, mens også Albertslund, Brønderslev og Silkeborg hører til blandt de hårdest ramte.
Læs også
- Kommunen vil smide ny butik ud af gågaden: Nu truer ejerne med retssag
- Hanne ombestemte sig i sidste øjeblik - men nu er det farvel til gågaden efter 28 år
Nødvendigt at reagere
Ifølge organisationen er der ingen tegn på, at tendensen er ved at vende. Og udviklingen vækker bekymring.
- Når butikker lukker, mister vi arbejdspladser, aktivitet i bymidterne og noget af det, der gør lokale bysamfund attraktive at bo og drive virksomhed i, siger Kasper Munk Rasmussen, der er branchechef i SMV Danmark, til Ritzau.
Han mener, at udviklingen bør få både lokale og nationale politikere til at reagere. Det er en udvikling, som bør bekymre både lokale og nationale politikere, mener han og efterlyser, at politikerne sammen med erhvervslivet får udarbejdet en plan med initiativer, der skal gøre det lettere at drive detailhandel.
- Det handler blandt andet om at få ryddet op i bureaukrati og regler og gøre mere for at få digitaliseret butikkerne.
E-handel forklarer ikke fald alene
Kasper Munk Rasmussen oplyser videre til Ritzau, at det især er de mindre, lokalt ejede butikker, der er under pres. Stigende omkostninger, administrative byrder og skarp konkurrence fra store internationale onlineaktører gør det stadig vanskeligere at drive en traditionel butik.
Tre ting kan hjælpe detailhandlen
Brancheorganisationen SMVdanmark foreslår:
- De faste omkostninger såsom husleje, afgifter og administrative byrder vejer relativt tungest for de mindre, lokalt ejede butikker. En målrettet lettelse af de faste byrder for fysiske detailforretninger vil styrke de virksomheder, der presses hårdest.
- Når butikkerne forsvinder mister bymidterne liv, arbejdspladser og mødesteder. Der er brug for kommunale og statslige rammer, der gør det attraktivt at drive fysisk butik - herunder gode parkerings- og tilgængelighedsforhold - og de ikke stilles ringere end store online-aktører.
- Hjælp til den digitale omstilling, så små detailvirksomheder kan kombinere fysisk butik og onlinesalg. Det kunne ske ved en målretning af en del af erhvervsfremmemidlerne.
Analysen viser samtidig, at det især er elektronikforretninger, tøjbutikker og skobutikker, der er blevet færre af i de danske byer.
Selv om en del af handlen er rykket over på nettet, kan udviklingen ifølge SMVdanmark ikke forklares alene med væksten i e-handel.
I ingen af landets 98 kommuner er fremgangen i internethandel stor nok til at opveje tabet af fysiske butikker. Faktisk er antallet af internetforretninger faldet i 59 kommuner.
Dermed er udfordringen bredere end blot ændrede forbrugsvaner, vurderer branchechef Kasper Munk Rasmussen, som advarer om, at der er behov for bedre rammevilkår, hvis Danmark fortsat skal have levende handelsgader og attraktive bymidter - også i kommuner som Hørsholm.
Læs også
- Nyt udvalg får bunden opgave: Sådan skal bymidten blomstre igen
- Så lykkedes det at blive enige om kæmpe projekt til over 200 millioner
- Detailhandlen i Hørsholm vil skrumpe - ekspert har to råd til butiksejerne
Nyt særudvalg i Hørsholm
I Hørsholm tages der politisk fat om problemet og med det mål at skabe en mere levende og attraktiv bymidte. Efter sommerferien nedsættes et såkaldt §17, stk. 4-udvalg under Økonomiudvalget.
Det nye udvalg skal reaktivere og videreudvikle en samlet plan for bymidtens udvikling, hvor succeskriteriet er en bymidte, hvor flere har lyst til at komme, blive længere og vende tilbage igen. Både politikere og interessenter får plads i udvalget.
- Vi kommer til at kigge på byfortætning og skabe flere byrum, hvor det er mere grønt og hyggeligt at opholde sig. Jeg har også en personlig drøm om at få åbnet kulturhuset mere ud i bymidten, har det lydt fra Maria Dahl (LA), der er formand for Erhvervs-, Bymidte og Beskæftigelsesudvalget. Der vil ligeledes være en dialog med ejendomsejere i bymidten.
Hun mener, at man i Hørsholm - i modsætning til mange andre omegnskommuner - er heldige stadigvæk at have en bymidte butikker og lidt liv. Det er tanken, at §17, stk. 4-udvalget skal bruge to år på at færdiggøre en ny bymidteplan.
Læs også
- Joachim takker af og lukker familievirksomhed efter 48 år
- Det har blomstret i 28 år - men nu slutter det
- Blomsterkasser og cafémøbler i bymidten: - Prøv en gang at tage til Herning
- Sensommerfest skal samle Hørsholm: Kulturdage får nyt liv midt i byen
- Vinbar og butikker går sammen: Nyt initiativ skal skabe mere liv gågaden
- Tom butiksejendom er en torn i øjet for bymidten
- Bymidten rammes af flere butikslukninger