Hvad skal du lave den 7. juni? Det spørgsmål er der vel de færreste, der umiddelbart har svar på. I de seneste 15 år har jeg været i stand til at give svar øjeblikkeligt.

Jeg vil høre vækkeuret ringe kl. 03.00, kaste et kort blik på vejret og gå ud i køkkenet og lave kaffe. Derpå vil jeg tage gummistøvlerne på og den rygsæk, som jeg pakkede dagen før med kikkert, notesblok, mobiltelefon og lyttegrej. 

Jeg skal nemlig på 'Punkttælling' - og den begynder så snart solen står op.

Punkttællingerne indgår i Dansk Ornitologisk Forenings fugleovervågningsstrategi, der søger at sikre en systematisk og bredt dækkende dataindsamling med fokus på tre grundelementer: arter, lokaliteter og levesteder. 

Herved udgør punkttællings-programmet et vigtigt redskab i Danmarks naturovervågning og naturbeskyttelse. Et program der siden 1976 har samlet data fra et landsdækkende netværk af frivillige tællere, som hver på sin egen rute samler observationer om fuglelivet. 

På landsplan tælles der i ca. 450 ruter på den årlige tælling af sene ynglefugle.

Læs også

• 42 meter høj telemast får grønt lys trods kritik fra naboer
• Ny konstitueret kommunaldirektør - sparer 800.000 kroner på direktørskifte

 

Håb om at møde kærsanger

En punktælling som min begynder kort efter jeg er gået ud af døren og hen til den første af ti poster. Her starter jeg stopuret som tæller ned fra fem minutter. I den periode ser og hører jeg efter alle de fugle, som er indenfor syns- og hørevidde - og de iagttagelser føres ind i min notesbog.

Efter de fem minutter vandrer jeg videre til næste post, der ligger ved Puemoserenden. Her stiger mit spændingsniveau, for her er der håb om at høre en kærsanger. 

Den har en meget speciel sang, hvori den imiterer andre fugle. Både dem, den hører her, og dem, den har hørt på det fjerne sted, hvortil den trækker hver vinter. Nogle mener at den overgår nattergalen i sangkunst, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret.

Den har været her ret stabil gennem 15 år, så det er næsten som at sige velkommen hjem til en gammel ven.

Isfugl og ungersvend

Turen går videre, indtil jeg i post 7 runder Ringvejshjørnet, hvor Gedevadsrenden strømmer forbi og stien bøjer østover. Her er det med at være vågen. 

Jeg har et par gange mødt isfuglen netop her, men det tæller kun, hvis det er indenfor fem minutters reglen for posten. 

Ved post 8 står en bænk og tid til en kop kaffe fra termokanden og strække benene lidt. Der er et godt udsyn fra bænken og som regel underholdning fra gøgen. 

Af mere kuriøse møder var der for et par år siden en ungersvend i feststemning som slog sig ned på bænken. Han havde været til bryllup og var på vej hjem i de tidlige morgentimer og blev noteret som en 'morgenfugl'.

Læs også

• Idræt som fælles løftestang for trivsel og klima
• Civilsamfundet skal ikke bare høres – det skal gøre en forskel

 

Uforstyrret med ræven

Af andre møder undervejs er ræven en hyppig gæst, ligesom mig foretrækker han de tidlige morgentimer, hvor der ikke er nogen trafikstøj eller andre forstyrrelser, han er fast beboer i området.

Ser man på det samlede billede af bestanden af ynglefugle bedømt ud fra de indsamlede data er der et par bemærkelsesværdige fakta.

Hvor flere overfor mig har været utrygge ved det store antal husskader i området, viser udviklingen, at antallet er for nedadgående, selvom det drejer sig om små variationer. Derimod er gråspurven så godt som væk og delvis erstattet af skovspurve.

Det er sikkert på grund af, at der ikke er adgang til hestegødning indenfor arealet, måske kan skovspurven bedre lide komøg end gråspurven. Det vil tiden vise nu, hvor køernes antal indenfor området er blevet øget kraftigt.

En landsdækkende undersøgelse af forekomsten af sangere har vist, at løvsangeren er i tilbagegang mens gransangeren modsvarende går frem. Det stemmer helt med de lokale tællinger.

Læs også

• Nabo til en fredning - men hvad men naturplejen?