Jeg, og mange andre, er så heldige at være nabo til Usserød Ådal fredningen. Et privilegium jeg hver eneste dag sætter umådelig stor pris på.
Da fredningen i Usserød Ådal i 2008 blev en realitet, var vi mange i området som drog et lettelsens suk. I årevis lå markerne brak og lokkede arbejdsomme og iderige entreprenører med de åbne arealer, lige parat til at byggemodne.
Det blev heldigvis forpurret af naturelskere og kloge, fremsynede folk fra Hørsholm Kommune og Danmarks Naturfredningsforening i et tæt samarbejde.
Nu kunne vi naboer og alle andre glædes over, at naturen blev tilgodeset og mennesker kunne færdes på det pænt store areal uden frygt for at det skulle bebygges.
Læs også
Hvad med plejeplan?
I starten skete der ikke de store omvæltninger. Vi havde allerede siden 2004 vænnet os til de smukke dyr, som Usserød Ådals Kogræsserforening udsatte på marken ud for Mortenstrupgård - et attraktivt sted for blandt andre børnefamilier at søge hen mod.
Der var lavet en fin "Plejeplan" for området, men af uforklarlige årsager blev den ikke effektueret.
Arealerne voksede vildt til, hvilket ikke betød at folk holdt sig væk, men at der nogle steder kunne være svært at færdes.
Hundeluftere især, har holdt trampestierne ved lige, så det har altid været mulighed for en god vandretur i området.
Læs også
Den store omvæltning
Den stor omvæltning skete, da Hørsholm Kommune tog forpagtningen tilbage og fik lagt en ny plan for det fredede område.
Nogle arealer blev indhegnet og giver plads til en større flok kvier som i ni af 12 måneder fouragerer på engene. Kogræssernes egne kvier holder stadig - efter mere end 20 år - til, hvor de plejer.
Engene afgræsses og de arealer, hvor der ikke går dyr plejes af kommunens folk og en specialfremstillet grønthøster.
Stisystemet sørger for, at alle kan følge årets gang, også selvom man ikke selv er terrængående. Hundelufterne holder stadig i stor stil til - de fleste heldigvis med hunden i snor!
Nu venter vi alle spændt på, hvad den nye og mere omsorgsfulde naturpleje vil indebære. Får vi arter som lærken, haren, viben og agerhønen tilbage, eller kommer der nye spændende arter til?
Hos os har vi blandt andet en aktiv rævegrav i baghaven, en ilder der af og til kigger ind på matriklen og en fasan, som opfører sig som om den er en del af familien. Så jeg tænker om det indikerer, at noget godt må der ske fremover, både for floraen og faunaen.
Læs også
Mange meninger
Det giver en særlig ro at vide, at den naturperle vi er nabo til, vil stå for eftertiden. Og det giver os naboer unikke muligheder for at sænke skuldrene og nyde årets gang i naturen.
Det er nødvendigt og sundt for mennesker i en ellers hektisk hverdag.
Mange har en mening om, hvordan naturen skal plejes fremover - og synes enten der gøres for meget eller meget for lidt.
Jeg er ikke selv ukritisk, men tænker, at der er folk som er klogere, og som gør deres bedste for at få bugt med den miljø- biodiversitets- og klimakrise, vi befinder os i.
Og jeg selv supplerer selvfølgelig med de små tiltag, man kan i egen husholdning.
Der er helt sikkert meget, vi skal lære, og meget der kunne være bedre. Men ingen skal tage glæden fra mig over at være nabo til en fredning, som bringer mig så meget i kontakt med den natur, vi har her og nu.
Jeg vil glædes over de små tiltag, der er i gang - og håbe på at det bedste vil ske fremover.
Den lokale klumme
Et panel af lokale profiler i Hørsholm byder på skift ind med små og store historier om og fra livet i vores by.
Hver skriver de om vores lokalområde set ud fra deres eget ståsted.
Klummen er alene udtryk for afsenderens holdning.
Ønsker du at deltage i debatten, så skriv til redaktionen på horsholm@sn.dk