Cykelfest for en god sag slutter på bodegaen

Brødrene Jesper og Kenny Brendstrup er primusmotorer bag cykelfesten til støtte for kampen mod sclerose i Hillerød lørdag den 16. maj.

Brødrene Jesper og Kenny Brendstrup er primusmotorer bag cykelfesten til støtte for kampen mod sclerose i Hillerød lørdag den 16. maj.

Foto: Presse

Der er mulighed for både at yde og nyde, når en lang række lokale kræfter inviterer til 'Brosten, bikes & bajere for en verden uden sclerose' i Hillerød.

Arrangementet løber af stablen lørdag den 16. maj og starter klokken 8.30 foran Sparekassen Kronjylland, Slotsgade 36 i Hillerød.

100 km på cykel eller 20 meters gang 

Der er sørget for tre ruter, så alle kan være med: cykelruter på 100 eller 70 kilometer samt en gårute på 20 meter for dem, som bare gerne vil bakke op om sagen og være en del af festen.

- Der vil også blive lavet hold med forskellig gennemsnitsfart, så alle kan være med. Det bliver en dag, hvor fællesskabet er i centrum, og hvor vi sammen gør en forskel i kampen mod sclerose og hygger os imens, lover Jesper Brendstrup i en pressemeddelelse.

Læs også

Han er sammen med broren Kenny Brendstrup primusmotoren bag dagen.

Det betyder rigtig meget, at så mange har lyst til at støtte op og støtte kampen for en verden uden sclerose.

Jesper Brendstrup

Deltagergebyret går ubeskåret til Cykelnerven - Scleroseforeningens initiativ, hvor ryttere fra hele landet samler penge ind til forskning i sclerose. 

19.000 danskere lider af den uhelbredelige og invaliderende sygdom - og en af dem er Jesper Brendstrups hustru.

Læs også

Live-musik, øl og grillpølser

Cykel- eller gåturen ender på Bodega Møllen, hvor der er live-musik ved bandet Tyg (Thank you girls), der spiller klassikere af blandt andre James Brown, Jimi Hendrix og The Police.

Her serveres også kolde øl, og Brian Braun fra Chef-mad byder på grillpølser med kartoffelsalat.

Læs også

Kendte cykler med

Flere kendte ansigter bakker op om sagen. Vejrvært Peter Tanev kigger forbi med en vejrudsigt inden start, TV-vært Claus Elming er guide på gåruten, og blandt deltagerne på cyklerne er blandt andre tidligere landsholdsspiller i håndbold Klaus Bruun Jørgensen og kok Thomas Castberg. 

Læs også

Man kan også cykle med de tidligere elitesportsudøvere og VM-vindere Jørgen Emil Hansen (cykling), Pernille Svarre (moderne femkamp) og Peter Sandvang (triatlon).

– Det betyder rigtig meget, at så mange har lyst til at støtte op og støtte kampen for en verden uden sclerose. Det giver energi og opmærksomhed omkring sagen, og det er jo det, det hele handler om, siger Jesper Brendstrup.

Arrangementet er åbent for alle.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...