Programmet byder på fri leg i fanzonen udenfor i en times tid, inden borgmester Maja Højgaard (S) holder tale. Kort efter kan børnene tage billeder med både borgmesteren og Brøndby IF’s maskot. Kommunen kalder det opbakning, mens en ekspert advarer om tvivlsom støtte til en privat virksomhed.
- Brøndby IF har sammen med borgmesteren inviteret kommende skolebørn til et arrangement i hos den professionelle fodboldklub.
- Kommunen har været involveret i planlægningen af arrangementet, men afviser at være medarrangør.
- En ekspert mener, at kommunens hjælp til Brøndby IF kan være ulovlig erhvervsstøtte.
- Borgmesterens deltagelse i arrangementet bliver af en politisk modstander kritiseret som politisk iscenesættelse.
- Brøndby IF afviser, at arrangementet har kommercielt formål eller er lavet for at rekruttere nye tilhængere, selvom fodboldklubben har et medlemstilbud til børn i den samme målgruppe.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.Arrangementet er målrettet alle kommende skolebørn i Brøndby Kommune og skal samle dem på tværs af børnehaver før skolestart. Maja Højgaard afviser dog at stå bag arrangementet.
- Hverken borgmester eller kommune er medarrangør, men vi bakker op, oplyser hun i et skriftligt svar, hvor hun også fortæller, at idéen udspringer af en forældrehenvendelse.
En aktindsigt i korrespondancen mellem Brøndby Kommune og det professionelle selskab bag fodboldklubben Brøndby IF tegner dog et andet billede.
Behandlet på chefniveau
Af korrespondancen i sagen fremgår det, at kommunen har været inde over både indhold og udformning af invitationen til arrangementet. Undervejs er der blandt andet blevet foretaget ændringer efter ønske fra borgmesteren.
Sagen har også været behandlet på chefniveau i kommunens forvaltning, ligesom kommunen har stået for at sende invitationerne ud til børnehaverne og finansieret et fælles snackbord til arrangementet.
Netop den konstruktion får Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, til at undre sig.
Han mener, at Brøndby Kommune giver en stor hjælpende hånd til et privat firma, som både sparer firmaet for udgifter og arbejde, og som samtidig kommer firmaet til gavn.
- Efter min vurdering er det tvivlsomt, om en kommune inden for reglerne kan lave så meget ubetalt arbejde for en virksomhed, siger han.
Brøndby Kommune afviser imidlertid, at der er tale om støtte til en privat virksomhed.
- Det er et arrangement, som vi selv kunne holde inden for rammerne af den kommunale opgaveløsning, og derfor kan vi også støtte det, når det afholdes af eksterne aktører, oplyser kommunen.
Men den forklaring køber Roger Buch ikke uden videre.
Grænser for samarbejde
Spørgsmålet er ifølge Roger Buch ikke kun, hvad formålet er, men hvem der i sidste ende høster gevinsten af samarbejdet.
- Den underliggende præmis er jo, at det her også gavner Brøndby IF. Og så bliver spørgsmålet, hvorfor en kommune bruger tid og ressourcer på det, siger han, og det er han ikke alene om at mene.
Forening eller forretning
Selvom både foreningen Brøndbyernes IF og selskabet Brøndbyernes IF Fodbold A/S i daglig tale går under navnet Brøndby IF, er der tale om to vidt forskellige juridiske enheder.
Amatørklubben er en almennyttig idrætsforening med bredde- og ungdomsaktiviteter, som drevet af medlemmer, frivillige og kontingenter.
Da amatørklubben ikke har kommercielt formål, kan den derfor som udgangspunkt godt modtage kommunal støtte efter de almindelige regler for folkeoplysning og foreningsliv.
Det professionelle fodboldhold hører derimod hjemme i Brøndbyernes IF Fodbold A/S, som er et kommercielt aktieselskab. Her gælder et helt andet regelsæt, for hvis støtten giver selskabet en økonomisk fordel, som tilsvarende private virksomheder ikke får, kan der være tale om ulovlig kommunal erhvervsstøtte.
Forvekslingen mellem amatørklubben og det professionelle selskab opstår ofte, fordi de to organisationer deler navn, logo og identitet, men i juridisk forstand er de altså vidt forskellige.
Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, forklarer, at der er grænser for, hvor tæt en kommune kan samarbejde med en privat virksomhed.
Ifølge ham er det en udbredt misforståelse, at det altid er almennyttigt, hvis det handler om sport. Er der tale om en professionel fodboldklub, er det benhård business.
- Her gælder de samme regler, som hvis det var en chokoladefabrik eller en hvilken som helst anden virksomhed, siger han.
Samarbejdet mellem Brøndby Kommune og Brøndby IF møder dog også politisk kritik.
Lyder officielt
Lene Skallebæk (K), der er medlem af kommunalbestyrelsen i Brøndby, mener, at kommunen spiller en større rolle end blot at bakke op om et arrangement hos en ekstern aktør.
Hun ser imidlertid ikke et problem i, at borgmesteren bliver inviteret til et arrangement hos en privat virksomhed. Problemet opstår, når kommunen betaler for en del af det og bruger medarbejderressourcer på planlægningen.
Samtidig hæfter Lene Skallebæk sig ved, at arrangementet ifølge borgmesteren kan blive en fast del af overgangen fra børnehave til skole:
- Det har en umiskendelig officiel klang.
Det er kommunen blevet spurgt om
Brøndby Kommune har fået følgende spørgsmål:
- Hvad er baggrunden for, at kommunen har valgt at sponsorere snackbordet til et arrangement hos en privat og kommerciel aktør, og hvordan vurderer forvaltningen, at det er i overensstemmelse med reglerne?
- Hvilke overvejelser er der gjort i forvaltningen om, at invitationen er sendt ud via kommunen med henvisning til tilmelding hos Brøndby IF, som er en kommerciel virksomhed?
- I en mail skriver kommunens skolechef, at man "hjælper meget gerne med at få så mange som muligt med”. Hvad er årsagen til, at kommunen aktivt forsøger at øge deltagelsen til et arrangement hos en privat aktør?
- En kommunalforsker vurderer, at samarbejdet fremstår "usædvanligt tæt" og fremhæver en risiko for ulovlig erhvervsstøtte og ulovlig reklame for en privat, kommerciel virksomhed. Hvordan forholder kommunen sig til den vurdering?
- Hvad skal Brøndby IF bruge oplysninger om, hvor børnene går i børnehave til?
- Hvilke overvejelser har kommunen gjort sig om, at målgruppen for arrangementet blandt andet er meget unge børn, og at samarbejdet samtidig involverer en privat, kommerciel aktør?
- Hvad er baggrunden for, at kommunen har valgt at sponsorere snackbordet?
- Findes der en formel aftale eller ramme for samarbejdet med Brøndby IF om arrangementet?
- Vil kommunen tilbyde samme mulighed for samarbejde og adgang til målgruppen til andre virksomheder? Vil FC København, Bilka og BR få samme mulighed?
Dette er kommunens svar:
- Brøndby Kommune kan oplyse, at der ikke som sådan er tale om et kommunalt arrangement.
Initiativet er opstået hos en forælder, der selv har rakt ud til BIF A/S og til Brøndby kommune.
BIF A/S har tilbudt at stå for det praktiske, og Brøndby Kommune sponserer et snackbord. Borgmesteren stiller op som repræsentant for kommunen. Der er ikke en formel aftale mellem kommunen og arrangørerne.
- Forvaltningen vurderer, at det er et arrangement, som vi selv kunne holde inden for rammerne af den kommunale opgaveløsning, og derfor kan vi også støtte arrangementet, når det afholdes af eksterne aktører. Vi har været behjælpelige med at udsende invitationer, stiller op med borgmesteren og sponserer som nævnt et snackbord.
- Samlet set opfatter vi ikke den kommunale deltagelse som støtte til en kommerciel aktør. Brøndby Kommune overvejer altid de sammenhænge, som et arrangement indgår i.
I det oprindelige oplæg fra Brøndby IF var det kun maskotten Nanok, børnene kunne få taget billeder med. I det endelige program indgår også borgmesteren i fotoseancen.
Maja Højgaard oplyser selv, at hun ikke har haft nogen holdning til fotografering, men den forklaring køber Dansk Folkeparti ikke. Her er opfattelsen, at borgmesteren bruger arrangementet til at iscenesætte sig selv politisk.
- Det ligner politisk indoktrinering af børn, som man kender det fra Sovjet-tiden, når hun stiller op med sin borgmesterkæde og tager billeder med børnene, siger Poul Gaardbo (DF).
Dette er borgmesteren blevet spurgt om
Borgmester Maja Højgaard har fået følgende spørgsmål om arrangementet:
- Det fremgår ikke af Brøndby IF’s oprindelige oplæg fra 16. marts 2026, at borgmesteren skulle indgå i programmet med billeder med børnene. Hvorfor er det blevet en del af arrangementet?
- Aktindsigten viser samtidig, at borgmesteren selv har ønsket sit navn skrevet ind i invitationen. Hvorfor er det vigtigt, at der står "Borgmester Maja Højgaard" og ikke blot "Borgmesteren"?
- Hvem er egentlig medarrangør sammen med Brøndby IF, er det borgmesteren personligt - eller er det kommunen?
- Dansk Folkeparti kritiserer borgmesteren for politisk indoktrinering af børn, som det er set i Sovjet-tiden, ligesom arrangementet bliver kaldt selvpromovering af borgmesteren. Hvad siger borgmesteren til den kritik?
Her er borgmesterens svar:
- Overgangen til skolestart markerer et vigtigt tidspunkt i alle børns liv. Det synes jeg er en god idé at anerkende og markere. Der har været en efterspørgsel fra en mor, som i en anden kommune oplevede, at borgmesteren kom og ønskede børnene tillykke med skolestart og denne mor er initiativtager til arrangementet. I forhold til udformning af invitationen har jeg ikke haft nogen holdning til evt. fotografier. Der er blevet ændret fra ”Brøndby Kommune” til ”Borgmester Maja Højgaard”, fordi det kan være svært i børnehøjde at forstå, hvem man hilser på, hvis man hilser på ”Brøndby Kommune”, som der oprindeligt stod i invitationen. Hverken borgmester eller kommune er medarrangør, men vi bakker op, fordi vi synes, at det er et godt formål. Jeg har ingen kommentarer til Dansk Folkepartis kritik.
Anklagerne fra Dansk Folkeparti har Maja Højgaard ikke ønsket at kommentere. Hun fastholder dog, at kommunen ikke er medarrangør, og at der alene er tale om opbakning til projektet.
Sagen handler imidlertid ikke kun om kommunens rolle. Spørgsmålet er også, om arrangementet har et kommercielt formål. Det mener Brøndby IF ikke.
For fællesskabet
Fodboldklubben har en medlemsordning for børn, der er rettet mod samme målgruppe som deltagerne i arrangementet. Ifølge Brøndby IF's hjemmeside giver ordningen en 'tryg og sjov indgang til fællesskabet' og mulighed for oplevelser på stadion.
Brøndby IF afviser dog, at arrangementet for de kommende skolebørn har et kommercielt formål eller skal bruges til at rekruttere nye, unge tilhængere til klubben.
- Vores motiv er at samle børn i kommunen til en god dag og fejre, at de går fra ét fællesskab til et andet. Fællesskab er en kerneværdi for klubben, lyder det i et skriftligt svar fra Søren Hanghøj, der er kommunikationsdirektør i den professionelle fodboldklub.
Selvom det er Brøndby Kommune, der har sendt invitationerne ud til børnehaverne, foregår tilmeldingen hos Brøndby IF. På den måde får klubben oplyst forældrenes e-mailadresser, og hvor børnene går i børnehave.
Ifølge Roger Buch yder kommunen dermed en hjælp til en privat virksomhed, som andre virksomheder næppe ville få. Søren Hanghøj mener imidlertid ikke, at den udlægning er retvisende.
Brøndby IF håndterer tilmelding og indsamler oplysninger om børnene, herunder hvilken børnehave de går i. Hvad er formålet med den dataindsamling?
- Det handler udelukkende om at kunne give en god oplevelse. Børnenes forældre har fået en infomail om alt det lavpraktiske. Navnet på børnehaven har vi spurgt om, så vi ved, hvilke områder i kommunen der er repræsenteret hvordan.
Søren Hanghøj uddyber ikke nærmere, hvordan oplysningerne om deltagerne konkret indgår i planlægningen af arrangementet. Han afviser dog, at de vil blive brugt til markedsføring.
Det er ikke første gang, at et samarbejde mellem Brøndby IF og kommunen møder kritik. For få måneder siden fik den professionelle fodboldklub lov til at bruge rådhuset til reklameoptagelser, mens betalingen ifølge kommunen var en kage.