En ung mand i gul t-shirt og blå shorts har for et splitsekund siden sparket til en bold, der bliver rettet af på vejen af en modstander. Bolden snyder modstanderens målmand og sejler ind i nettet bag ham. Den unge mand i gult når imidlertid dårligt at sende sine arme i vejret, før et kolossalt jubelbrøl bryder ud blandt de flere tusinde mænd og kvinder på tribunen bag målet.

Der er Superliga-premiere på Brøndby Stadion, og Anis Ben Slimane, som er navnet på den unge målscorer, stormer ud til de mange fans af hjemmeholdet efter sin scoring til 1-0. En del af fansene løber ned mod det høje hegn, der adskiller banen og tribunen, for at juble med.

I mere end 30 år har Brøndby IF’s mest toneangivende tilhængere gjort Sydsiden til en institution i dansk fodbold. Til hver hjemmekamp tropper tusindvis af tilhængere af ’Drengene fra Vestegnen’ trofast op og råber højt for at drive deres hold fremad, og det har gjort den legendariske endetribune berømt.

– Det er det tætteste, du kommer på international stemning i Danmark, dels fordi lydkulissen er voldsommere i Brøndby end noget andet sted i Danmark, blandt andet fordi det er intimt og kompakt, har den tidligere fodboldspiller Morten Bruun, der i dag er fodboldkommentator på tv, fortalt til Folkebladet.

Inspireret af udlandet

Tribunen blev indviet i en Superliga-kamp imod Lyngby, som Brøndby tabte med 1-2 foran 9.428 tilskuere den 29. marts 1992. På det tidspunkt var Faxe-Tribunen, som Sydsiden hed dengang, endnu ikke forvandlet til den stemningstribune, som vi kender i dag. Tilskuerne var langt hen ad vejen blot et almindeligt publikum. De betalte entre ved tælleapparatet, klappede ved en scoring og købte måske en pølse og en fadøl i pausen.

Det ændrede sig dog hurtigt, da en flok engagerede tilhængere af Brøndby IF ville lade sig inspirere af udenlandske fodboldfans.

- Vi ville bare have det op at køre, og det blev forstærket af, at folk også bakkede os op. Vi havde dog problemer med at få folk til at stå op til at begynde med. Folk sad jo ned på Sydsiden, da vi begyndte. I dag er der næppe nogen, der kan forestille sig, at man sidder ned på Sydsiden, ligesom de færreste nok er uenige om, at Sydsiden er dansk fankulturs moder, siger Peter Bjergsted Schiewitz, der er administrator i den officielle fanklub Brøndby Support, hvor han i 2009 blev udnævnt til æresmedlem.

Seks år senere kårede medfans ham til den mest betydningsfulde person i det fanmiljø, som han selv var med til at bygge op i Brøndby fra starten af 1990’erne.

Mere organiseret

I kernen af Sydsiden står de mest engagerede fans. Herfra forsøger en mindre gruppe af personer at styre stemningen og udbrede den til resten af tribunen ved hjælp af mikrofoner og højttaleranlæg. De er så passionerede, at de under store del af kampen vender banen ryggen, fordi deres øjne er rettet mod deres medfans.

Da stemningstribunen blev opført var der ingen mikrofoner, og internettet var ikke udbredt i samme grad som i dag. På den måde har teknologien været med til at udvikle fanscenen, som ifølge Peter Bjergsted Schiewitz er blevet mere organiseret.

- Da vi begyndte i 1990’erne, kunne vi jo ikke bare gå på YouTube og finde videoer af fans fra hold i Sydamerika, som sang en sindssygt fed sang. Der var det mere studieture, hvor vi eksempelvis tog til Istanbul eller Madrid og sugede til os, forklarer han.

I dag er Peter Bjergsted Schiewitz engageret i klubben på en anden måde, end da han begyndte at komme på stadion. Han har skiftet den rå beton på Sydsiden ud med et plastiksæde på langsiden og givet plads til nogle nye ildsjæle, men selvom han nu sidder ned til kampene, er den blå-gule lidenskab intakt.

Vigtigt med fast kerne

For Peter Bjergsted Schiewitz er det helt naturligt, at han har givet plads til nogle yngre kræfter, der har taget ansvar for stemningen i mere end 15 år. Samtidig kalder han det en stor styrke, at det er den samme gruppe folk, der har slået tonen an i mange år.

- Det betyder noget at have en fast kerne, hvor tingene udspringer fra, og du hele tiden kan rekruttere nye folk og få gruppen af passionerede fans til at vokse. Det betyder også, at grupperne har et kæmpestor ansvar for at videreføre kulturen, ligesom jeg selv gjorde, da jeg stod med megafonen, forklarer han.

Megafonen har han for længst givet videre, for han har konstateret, at han ikke længere kan yde det samme, som han gjorde, da han var yngre. Samtidig er han imponeret over de mange unge, der begyndte at følge klubben, da den sportslige deroute var indtruffet. Derfor under han dem også at opleve det danmarksmesterskab, som Brøndby IF sikrede sig den 24. maj 2021 efter 16 års mesterskabstørke.

- Som udgangspunkt er det dog ikke det, vi er der for. Det er for at være en del af fællesskabet og den her klub. Mesterskabet er bare en ekstra ting, for tænk dig at komme ind i en klub, som ikke har vundet noget som helst og have det samme engagement, som vi havde dengang, hvor det gik meget bedre. Det er prisværdigt, siger Peter Bjergsted Schiewitz, som de fleste Brøndby-fans måske nok kender bedre som Peter Nielsen eller Tromme-Peter.

En del af folks identitet

De mange blå-gule fodboldfans, der har gjort Sydsiden berømt, kommer ifølge Peter Bjergsted Schiewitz fra hele landet, fra forskellige sociale grupper og med forskellige politiske og religiøse overbevisninger. På stadion er de dog enige om at dyrke det blå-gule fællesskab og kærligheden til deres fodboldklub Brøndby IF.

- Det er vores fælles passion, og når der bliver scoret, og du står på tribunen, så får din sidemand en krammer, uanset om du kender ham eller hende. Man er en del af det her sammen, forklarer Peter Bjergsted Schiewitz.

Han mener dog, at klubben og dens fans med årene er blevet et varemærke for hele den københavnske vestegn på godt og ondt. Derfor er fansene også begyndt at række ud til velgørenhedsorganisationer, hvor de hjælper med at skaffe julegaver og fodboldbilletter til børn i socialt udsatte familier.

- Mange af os er selv fra Vestegnen. Det er en del af vores identitet. Her handler det ikke om social status. Vi dyrker fællesskabet, uanset hvor du kommer fra, siger Peter Bjergsted Schiewitz.