Fem tidligere borgmestre hænger på række i tunge guldrammer på den ene væg. Foran dem står står en Brøndby-spiller og poserer i sin gule og blå trøje, mens et kamera klikker løs. For en stund danner det gamle rådhus i Brøndby rammen om en reklame for en ny trøje, som Vestegnens fodboldflagskib har lanceret.
Men der er et problem. For må en kommune stille rådhuset til rådighed for en kommerciel kampagne – mod betaling i kage? Det sår eksperter nu tvivl om i kølvandet på, at Brøndby IF to gange har brugt lokaler på Brøndby Rådhus til lancering af nye trøjer.
- Brøndby IF brugte Brøndby Rådhus som reklamekulisse og betalte kommunen med kage, hvilket har ført til ekspertkritik.
- Kritikken går på, at kommunens betaling ikke opfylder lovkravet om markedspris for kommerciel brug af offentlige lokaler.
- Kommunen erkender fejl i håndteringen af seneste tilfælde og skyder skylden på en intern kommunikationsfejl.
- Brøndby IF betragter kagen som en gestus, men fastholder samarbejdet med kommunen.
- Kommunalforsker Roger Buch og professor Louise Halleskov påpeger manglende overholdelse af reglerne ved anvendelse af rådhuslokaler.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.Fodboldklubben Brøndby IF tager i foråret 2025 kontakt til Brøndby Kommune med et ønske om at bruge kommunalbestyrelsessalen til lanceringen af den kommende sæsons hjemmebanetrøje under temaet 'tradition er fremtiden'.
- I en tid, hvor der opleves en hastig udvikling omkring klubben med masser af forandringer, stopper vi lidt op, trækker vejret og genbesøger vores rødder, lyder det blandt andet i henvendelsen, som Sjællandske Nyheder har set.
I den fortælling spiller rådhuset i Brøndby en særlig rolle, blandt andet fordi klubbens logo udspringer af kommunens byvåben.
Omkring to uger senere vender kommunaldirektør Peter Kjærsgaard Pedersen tilbage på henvendelsen. Han skriver, at det godt kan lade sig gøre at låne rådhuset, men understreger samtidig, at der skal kunne dokumenteres en betaling, fordi der er tale om en kommerciel optagelse.
- Modydelsen behøver dog kun at være beskeden, skriver kommunaldirektøren i en mail til Thomas Skov, der er marketingchef i Brøndby IF.
Flere optagelser
Optagelserne i kommunalbestyrelsessalen finder ifølge aktindsigten sted i juni 2025. Lokalet er i brug i flere timer midt på dagen, og klubben får adgang til at filme og fotografere spillerne i de historiske omgivelser.
Et halvt år senere retter Brøndby IF atter henvendelse til kommunen. Denne gang ønsker klubben at låne et andet lokale på rådhuset til en mindre produktion i forbindelse med lanceringen af endnu en trøje.
Også her giver kommunen grønt lys.
I en sms-korrespondance efter den anden optagelse takker klubbens marketingafdeling for lån af af kommunens lokaler og spørger, om den kan sende en kage som tak.
Det viser en aktindsigt, som Sjællandske Nyheder har fået hos Brøndby Kommune.
Netop kage til cirka 10 personer udgør ifølge kommunen betalingen for lån af lokalerne på rådhuset, og det vækker undren hos Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
- En kommune må ikke give særlige fordele til bestemte virksomheder, uanset om det er en professionel fodboldklub eller et byggefirma, forklarer han.
Snævre rammer
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i en tilsynsudtalelse fra 2023 fastslået, at kommuner skal opkræve markedspris, når de stiller fast ejendom eller inventar til rådighed for reklame for andre.
- Her er en kage åbenlyst ikke en rimelig betaling, siger Roger Buch.
Og det er han ikke ene om at mene.
Ifølge Louise Halleskov, der er professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet, er der snævre rammer for, hvad en kommune kan yde i direkte eller indirekte støtte til private virksomheder, herunder professionelle fodboldklubber.
Det gælder i særlig grad, når byrådssalen og andre centrale lokaler på rådhuset indgår som kulisse i en ren reklamekampagne.
- Jeg kan ikke udtale mig om, hvordan denne konkret skal beregnes, men umiddelbart lyder kage til kommunens medarbejdere ikke som en ydelse, der opfylder dette, siger Louise Halleskov.
Hun mener også, at det er tvivlsomt, om lokalerne overhovedet kan anvendes til sådanne kommercielle formål.
Erkender fejl
I den aktindsigt, som Sjællandske Nyheder har fået hos Brøndby Kommune, ligger der ingen beregning af markedsprisen for at bruge kommunalbestyrelsessalen eller de øvrige lokaler på rådhuset.
Materialet indeholder heller ingen opgørelse over kommunens udgifter i forbindelse med udlånet til Brøndby IF. Derfor har Sjællandske Nyheder spurgt Brøndby Kommune, hvordan betalingen er fastsat, om der er foretaget en markedsvurdering, og om kommunen mener, at betalingen lever op til reglerne.
Kommunen oplyser i et skriftligt svar, at der har været to separate sager om udlån af rådhusets lokaler. Den ene vedrører forløbet fra sommeren 2025, hvor hjemmebanetrøjen blev lanceret. Den anden handler om optagelserne fra vinteren 2026, hvor den nye tredjetrøje blev vist frem.
I svaret til Sjællandske Nyheder erkender kommunen, at det seneste udlån i 2026 ikke lever op til kravet om markedsvilkår.
Her oplyser Brøndby Kommune, at at udlånet i 2026 skyldtes en intern kommunikationsfejl, hvor sagen ikke blev forelagt ledelsen. Det forløb beklager kommunen.
Den anden sag vurderer Brøndby Kommune anderledes, men forklaringen ændrer sig undervejs. Det sker dog først, da Sjællandske Nyheder påpeger, at noget ikke hænger sammen.
Særlig begivenhed
I det første svar henviser kommunen til en jubilæumstrøje. Det var i den forbindelse, at der ifølge kommunen blev givet kage til cirka 10 personer fra kommunen.
- Her var vurderingen, at det var en helt særlig begivenhed med en brand-værdi for kommunen, som kommunen kunne være med til at markere ved at låne et enkelt lokale ud i få timer, lyder svaret fra Brøndby Kommune.
Der er dog ét problem med den forklaring, for den jubilæumstrøje, som kommunen henviser til, blev lanceret et år før optagelserne på rådhuset i sommeren 2025.
Da Sjællandske Nyheder gør Brøndby Kommune opmærksom på, at Brøndby IF's 60-års jubilæum fandt sted i 2024, oplyser kommunen, at der med den første forklaring er tale om en misforståelse.
Brøndby Kommune oplyser efterfølgende, at argumentet for tilladelsen til brug af lokalet i et par timer var, at det var en 'god historie med relation til de symbolikker, der ligger i selve logoet'.
- Derfor sagde vi ok til, at de måtte benytte lokalet, skriver Brøndby Kommune og oplyser samtidig, at der nu bliver arbejdet på ensartede retningslinjer for udlån og udleje af kommunens lokaler.
En gestus
Sjællandske Nyheder har også forelagt Brøndby IF en række spørgsmål om betalingen for brugen af rådhuset. Fodboldklubben anfægter imidlertid præmissen om, at kagen udgjorde betalingen for lokalerne.
- Vi ser det mere som en tilkendegivelse og en påskønnelse. Det tror jeg umiddelbart, de fleste gør, når der er kage med i ligningen, lyder det i et skriftligt svar fra Søren Hanghøj, der er kommunikationsdirektør i Brøndby IF.
Han understreger samtidig, at klubben ikke forventer særbehandling, og. at der er et samarbejde med kommunen på tværs af utallige områder og indsatser.
- Kommunen vurderer forespørgsler som den, vi er kommet med, fra sag til sag, og vi lytter til deres indstillinger. Det vil vi også gøre fremadrettet, oplyser Søren Hanghøj.
Brøndby Kommune er efterfølgende blevet forelagt Brøndby IF’s opfattelse af kagen som en gestus, og ikke som en betaling. Til det lyder svaret:
- Vi har ikke yderligere kommentarer til det.
Vil virksomheder som FC København, Sinful, Carlsberg og Danske Spil kunne få samme muligheder, som Brøndby IF har fået her?
- Det vil bero på en konkret vurdering, fra sag til sag, herunder blandt andet ved iagttagelse af kommunalfuldmagtsreglerne og almindelige forvaltningsretlige principper.