Operaakademiets sangere optræder ved jubilæumskoncert

Seks sangere fra Operaakademiet og Andrew Crooks på flygel markerer afslutningen på Hørsholm Musikforenings 60-års jubilæumssæson i Trommen.

Seks sangere fra Operaakademiet og Andrew Crooks på flygel markerer afslutningen på Hørsholm Musikforenings 60-års jubilæumssæson i Trommen.

Foto: Privat

Hørsholm Musikforening afslutter 60-års jubilæumssæsonen onsdag 29. april klokken 19.30 i Trommen med en koncert, hvor seks sangere fra Operaakademiet ved Det Kongelige Teater optræder sammen med pianist. 

Programmet byder på uddrag fra operaer som Die Fledermaus af Johann Strauss, Le nozze di Figaro af Wolfgang Amadeus Mozart, Faust af Charles Gounod, Albert Herring af Benjamin Britten, samt arier af Franz Léhar, Giacomo Puccini og Charles Gounod.

De seks sangere, der går på scenen, er sopran Linnéa Andersson fra Sverige, sopran Louise Engeseth fra Norge, mezzosopran Berte Wiggers Lyneborg fra Danmark, tenor Albin Jansson fra Åland, baryton William Tarrach fra Sverige og bas-baryton Mikkel Frees Steensen fra Danmark. 

Leder af Operaakademiet, Andrew Crooks, har samlet sangerne og spiller selv klaver til koncerten.

Billetter kan købes på hmusik.info eller i døren.

Foreningen har i sæsonen arbejdet for at inspirere nye generationer til at interessere sig for klassisk musik og har modtaget støtte fra Nordea Fonden, Augustinus Fonden, Spar Nord Fonden og Knud Højgaards Fond.

Programmet for sæson 2026 til 2027 er klar, og foreningen byder Ensemble MidtVest velkommen i Trommen 22. september. 

Yderligere information om medlemskab findes på hmusik.info.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...